Skip to main content

Kæmpe undersøgelse af funktionelle lidelser

Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden
E-mail: torben.joergensen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen

23. apr. 2015
1 min.

Tak til Helle Søderstrøm Nielsen for indlægget i Ugeskrift for Læger 16. marts 2015. Det er vigtigt at få afdækket sygdomsmekanismerne ikke blot bag kronisk træthedssyndrom, men også bag de andre såkaldte funktionelle lidelser. Det kræver befolkningsbaserede epidemiologiske undersøgelser, og netop nu er vi ved at lægge sidste hånd på en af verdens største undersøgelser (N=10.000) af disse sygdomme (DanFunD). Formålet er at afgrænsning symptomkomplekser; afdække risikofaktorerne (fra psyke til soma), hvor blandt andet gener, biomarkører, funktion af det autonome nervesystem og smerteperception indgår; samt belyse betydningen for den enkelte og for samfundet. Mål et er, at vi som for andre kroniske sygdomme, der har været gennem tilsvarende epidemiologisk forskning, vil være i stand til at forbedre mulighederne for både forebyggelse og en mere målrettet behandling.

På DanFunD gruppens vegne

Referencer

LITTERATUR

  1. http://ugeskriftet.dk/debat/nye-diagnosekriterier-kronisk-traethedssyndrom

  2. https://www.regionh.dk/fcfs/befolkningsbaseret-epidemiologi/Undersoegelser/PublishingImages/Sider/DanFunD-–-Hvordan-lever-du/Læs%20notat%20om%20DanFunD%20her.pdf