»Kære kollegaer i PLO: I har sejret jer ihjel«

Lad mig præsentere mig selv: Jeg har været praktiserende læge på det gamle Nørrebro i 38 år (1974-2012) og i samme tidsrum været ansat ved lægevagten. Min ansættelseskontrakt med Københavns Lægevagt er dateret i 1974 og jeg har mit livs sidste lægevagt den 17. december 2013. Så dette indlæg er ikke faneflugt, ikke skrevet i skjul af pensionens anonymitet og ikke udtryk for post festum illoyalitet.

Jeg har opfattet mit arbejdsliv som meget privilegeret, meget selvstændigt, meget meningsfyldt

og – meget vellønnet. Så jeg forstår jeres frustrationer. Både over forhandlingerne i foråret og over den noget brutale afvikling af lægevagten i Hovedstadsregionen.

Jeg er imidlertid nærmest bestyrtet over, at en nærmest samlet PLO-stand i denne situation valfarter til den yderste politiske højrefløj, liste C og DF. Alene med den begrundelse, at disse 2 partier ikke støttede nedlæggelsen af lægevagten i Hovedstadsregionen. Dertil kommer, at den massive opbakning til liste C af mange læger foreslås iværksat - ikke som enkeltpersoner – men som en fælles læge-aktion med patienterne som målgruppe! Uhørt.

Dette indtryk blev desværre bestyrket af de næsten stående ovationer som den konservative kandidat til regionsvalget fik på åbningsdebatten på Lægedage. I en debat hvis hovedtema var Social og Sundhedsmæssig Ulighed.! Det er første gang i mit liv, at liste C har været topscorer på emnet social ulighed. Den pågældende kandidat end ikke nævnte eksempler på konservativ sundhedspolitik. Havde hun gjort det, ville forsamlingen måske være blevet oplyst om, at der i det officielle sundhedsprogram fra liste C anbefales en sygeplejebetjent akut "hotline", som kan henvise til læger ved skønnet behov. Se på Google.! Derimod brugte denne unge kvindelige C-kandidat de mest uskønne, populistiske tilnærmelser og smurte forsamlingen med fuldstændig skamløs ros. Og fik altså stormende bifald.

I de 38 år jeg har været praktiserende læge på det socialt belastede Nørrebro, kan jeg ikke erindre eet eneste lovforslag fra Konservativt Folkeparti, som lettede tilværelsen for mine patienter.!

Hvad angår Dansk Folkeparti vil jeg, foruden den kendsgerning at der fortsat er flere medlemmer dømt efter racismeparagraffen, henvise til den video, som er tilgængelig på Google fra partiets nylige landsmøde. Her kan man ved selvsyn konstatere, hvad landsformanden for DF-Ungdom, Anders Vistisen, forstår ved samfundssind, hjælp til de svageste og synet på ikke-etniske danskere. Det er gruopvækkende. Det er vigtigt for læger at ihukomme Søren Krarups udtalelse om, at Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors er »godhedsindustri«. Værsgo og spis, doktor.

De praktiserende læger er semiliberale. Vi får vores løn fra skatteborgerne. Vi har kun een vare at sælge. Vi har (næsten) monopol. Vi har kun een kunde. Vi kan ikke kun hylde liberalismens lyksaligheder. Vi har også et stort kollektivt samfundsansvar.

Total og ligelig lægedækning i hele landet?

Ensartet høj kvalitet i hele den primære sektor?

Let tilgængelighed og ensartet serviceniveau?

Kompetent deltagelse i et helt patientforløb?

Økonomisk gennemsigtighed som i den øvrige sundhedssektor?

Har vi – med hånde på hjertet – være gode nok? Har vi forhandlet godt nok? Har vi været ansvarligt flexible.

For mig er den helt overordnede (sundheds)politiske dagsorden, at jeg er tilhænger af et fælles, solidarisk, offentligt skattefinansieret sundhedsvæsen med lige og gratis adgang for alle borgere!

Trods mange fejl og bureaukrati er den skandinaviske velfærdsmodel stadig den bedste i verden. Og den, der arbejder bedst for at bekæmpe Ulighed i Sundhed.

Sundhedspolitik er mange ting. Lægevagten er trods alt kun en lille brik i systemet. Tænk jer om.