Kære Mads Koch Hansen. Nu er bolden givet op

»Vi skal sidde for bordenden og blive bedre til at udnytte potentialet. Vi skal være både angribere, midtbanespillere og kæmpe i forsvaret!«. Sådan lød lidt af din præsentation få minutter før et larmende flertal klappede dig ind på den mest betydningsfulde post i Lægeforeningen. Formandsposten. Kære Mads Koch Hansen. Nu er bolden givet op.

»Ydmyg, ærlig, arbejdsom, ligefrem, visionær og nytænkende« er nogle få af de bemærkninger, der faldt om din person blandt mødedeltagerne både før og efter valget. Egenskaber, som alle er absolut nødvendige for at drive foreningen mod nye tider - med afsæt i respekt for fortiden. Men hvorfor er nytænkning så essentiel? Jo, fordi man selv i 2010 oplever sammenfald mellem 21-nyhederne og History Channel, når der sendes dokumentarer med beretninger om formummede kulturer og regimer, og eksempler på, hvor galt det kan gå, når statsleder efter statsleder træder rundt i den samme gamle kulturmølle. Nytænkning og idérigdom kvæles så let under »vi-ved-hvad-vi-har«-politikken i krampagtige, reaktionære forsøg på at fastholde uforanderligheden og konservatismen som samfundets hovedhjørnesten. Derfor står en samlet lægeforening da også bag dig, når du sætter kurs mod nye tider. Ja, nytænkning er ikke blot gavnlig og hensigtsmæssig - den er Lægeforeningens, såvel som det moderne samfunds, dybe åndedræt og hjerteslag.

Jens Winther Jensen var - og er - uerstattelig. Og heldigvis for det. For vi ønsker netop ikke en erstatning, trods det, at han har gjort det godt. Jeg hører til typen, der er betænkelig ved kloning, og besættelse af formandsposten er ingen undtagelse. Vi har med dig fået en ny leder, med nye mål og visioner. Det skal bruges aktivt til at forhindre, at Lægeforeningen kommer i historiebøgerne som et forum, der trampede rundt i resterne af Jens Winther Jensens politiske eftermæle. Det vil vi så nødig.

Tillad mig en lille opfordring - anskueliggjort med en anekdote: Da jeg blev gift for 15 år siden, fik min mand og jeg en noget aparte bryllupsgave, nemlig en bog om kriser i ægteskabet. Udelukkende i respekt for giveren - naturligvis - har jeg læst denne bog med det overordnede tema: »rødder og vinger«. Den beskriver det væsentligste element i interpersonelle relationer, nemlig behovet for både tryghed og forankring og nødvendigheden af tillid, frihed, fornyelse og tænkning mod nye horisonter. Rødder og vinger er indbyrdes nødvendige - uden vinger bliver man fastlåst og uden rødder bliver man flyvsk. Fritaget for tyndbenede sammenligninger i øvrigt, er vi nok her ved kernen af den rolle, du, som Lægeforeningens formand, nødvendigvis må spille. Nemlig at tilsikre, at såvel medlemmer som ansatte, fra de yngste til de ældste, bliver forsynet med de rødder, der er nødvendige for et godt og trygt arbejdsliv og får muligheden for at afprøve de vinger, som giver både trivsel, arbejdsglæde og nye vinkler på sundhedspolitikken.

Kære Mads Koch Hansen. Hjertelig velkommen og rigtig god arbejdslyst!