Skip to main content

Kærlighed skal tænkes på fransk

Sybille Bojlen, praktiserende læge, København. E-mail: p02200a_SB@darwin.dk

26. sep. 2011
3 min.

Min bror, som er hjemme i mange sprog, hævder, at når han tænker på kvinder og kærlighed, er det altid på fransk. Det er simpelthen der, det bliver smukkest.

Med ord skaber vi tanker. Det svirrer omkring os læger med ord: produktivitetsøgning, effektivitet, omkostningsgevinst. Alle sammen gode ord. Ved et samlebånd er man effektiv. Man behøver ikke at tage stilling til hver enkelt dims, men sorterer lynhurtigt - den i den ene kasse, den i den anden. Det kan gå stærkere og hurtigere, hu hej, indtjeningen kan øges, udgifterne reduceres.

Der er nu noget, der adskiller det vi gør, fra det man gør ved samlebåndet, akkorden og produktiviteten. Går vi hjem, når dagen er slut og glæder os over, hvor mange diagnosekoder vi har etableret? Nej, der er en større drivkraft end at sortere effektivt, så møtrikkerne sprøjter om ørerne på os. Vi skal tage stilling til hver enkelt »dims«.

Problemet ved at indføre samlebåndsordene i et sundhedsvæsen er vel egentlig selve ideen om dimser, en kasse til hver og en kasse til de frasorterede, som nogle andre så skal tage sig af.

I en københavnsk lægepraksis som min er der mange mennesker med respektable diagnoser. Men der er lige så mange med en lidelse uden navn. Og de er præcis så værdigt trængende som patienterne med respektable diagnoser.

Hvis samlebåndsfascinationen tog over, ville mange af dem ende i kassen med ubrugelige dimser. Og så har jeg ikke været en god læge, men mere en, der har været god til at identificere restprodukter. Med et umærkeligt skuldertræk over for dem, der ikke kan komme til at passe ind. Og så er der ikke langt til det næste ord fra industriens ordbog: rentabilitet.

Der er nogle, det ikke kan svare sig at behandle - patienter, som er ren tilsætning, og som samfundet ikke har råd til. De multisyge, de fattige, de vanføre.

En engelsk kollega har udtrykt det anderledes smukt: Det er et højtstående samfund, som kan tilbyde et sted, hvor man med lige ret kan henvende sig med ondt i brystet og ondt i hjertet. Det er et civilisationstegn at have et sundhedsvæsen, som ikke skeler til høj eller lav, til lidt lidende eller til meget lidende og til, om det nu kan betale sig at have en åben dør for den, der trænger.

Produktivitet, effektivitet og omkostningsgevinst er gode ord. Men de former vores tanker fattigt. Overskriften for os er ikke først og fremmest, hvad der kan betale sig. Det er som læge at være parat til at tage sig også af det usorterede og det usorterbare menneske. Det er den smukke tanke, og den kan nok i sidste ende vise sig at være både produktiv og rentabel. Ja nærmest fransk.