Kaimer G. Blindhedens verden. Træk af blindes kulturhistorie

Gerhard Kaimer (født 1932) blev i 12-års-alderen ramt af et hagl fra en luftbøsse i det ene øje og blev i løbet af et år blind på begge øjne - formentlig sympatisk oftalmi. Forfatteren har været blind så længe, at han selv betragter sin verden som blindhedens verden. I bogen beskrives også især de helt blindes verden.

Gerhard Kaimer har skrevet en tankevækkende og oplysende bog om de blindes verden, både som den var, og som den er, om hvad samfundet har gjort for de blinde, og om hvad de blinde selv har udrettet.

Ved blindhed forstår man at synet på bedste øje er 6/60 - det største bogstav på synstavlen. Der er ca. 25.000 blinde i Danmark. Vel 70% (17.500) af dem er aldersblinde på grund af degenerative forandringer i macula lutea, kaldet AMD. Denne gruppe blinde har ikke noget egentligt læsesyn, men har ofte et godt orienteringssyn. Blind er man også, hvis man har kikkertsyn. Det vil sige, at det perifere synsfelt er gået tabt, og der kun er omkring ti graders centralt synsfelt eller mindre tilbage. Trods godt centralsyn er man lige så blind og handikappet som totalt blinde. Kikkertsyn kan være en følge af retinitis pigmentosa, en arvelig nethindelidelse, hvor den perifere del af nethinden går til grunde på grund af manglende ernæring. Grøn stær er sygdomme, der også kan medføre kikkertsyn.

Der er vel 4.000 blindfødte. Det kan være en følge af arvelige sygdomme. Der kommer flere, fordi børn med meget lav fødselsvægt føres igennem. Hertil kommer de, der mere eller mindre pludseligt har mistet synet midt i et seende livsforløb på grund af ulykker eller som følge af generaliserede lidelser som for eksempel diabetes eller sclerose.

Blinde udgør således en stor heterogen gruppe, der trods store forskelligheder i synsrest, evner og behov, har et fællesskab, som giver en vis tryghed, men ofte også opposition til og fortørnelse over det samfund, der ikke altid forstår dem eller forstår at behandle dem som på andre punkter ligeværdige individer.

Men objektiv beskrivelse af de forskellige varianter af blindhed kan ikke give den forståelse af de blindes verden, som Kaimer beskriver i sin bog. Det er svært at leve sig ind i et handikap, som man ikke selv har, men kun kan se resultatet af. Derfor er Georg Kaimers bog så væsentlig for de seendes forståelse af de blinde, deres verden og følelser.

Bogen fremhæver adskillige situationer, hvor de blinde kommer til kort. Øjenkontakt kan man af gode grunde ikke få med en blind, der derfor nemt kan virke enten uinteresseret eller indblandende, når han eller hun ikke ved, hvem talen er henvendt til og hvem, der skal svare. Det anbefales i den forbindelse, at man fysisk berører arm eller skulder, hver gang man henvender sig til en blind.

Kaimer fremhæver det handikap det er at være ung uden at kunne se sine venner eller ikke-venner og mangle kropssproget. Blindhed bliver en livsopgave, som nogen naturligvis løser bedre end andre.

Ud over den glimrende beskrivelse af de blindes opfattelse af sig selv og omverdenen fortælles de blindes historie gennem årtusinder i verden og i Danmark.

Bogen slutter med et kapitel om blindhedens psykologi. Et kapitel med flere underafsnit, der i høj grad henvender sig til de blinde og her meget væsentligt et afsnit om kunsten at være blind.

Bogen en væsentlig orientering for alle seende, men skal især anbefales til dem, der i deres arbejde har jævnlig kontakt med svagtseende og blinde.

Århus: Forlaget Klim, 2002. 232 sider. Pris: 265 kr.

Bogen er indtalt på bånd og kan lånes gennem Danmarks Blindebibliotek.

Telefon: 39 27 44 44. Fax: 39 27 44 54. E-mail: dbb@dbb.dk

ISBN 87-7955-142-4