Kan uddannelse blive et bur?

Gennem livet hører man udsagn, påstande eller argumenter, der af en eller anden grund bider sig fast i ens hjerne. Jeg har tre sådanne udsagn. De to første kommer fra skoletiden, hvor jeg havde en biologilærer, som fortalte, at man skulle spise fisk for at få hjerne. Dette har senere vist sig formentlig at være rigtigt og har bevirket, at jeg har spist meget fisk. Selv samme biologilærer sagde, at man blev dum af at tygge tyggegummi, fordi tyggemusklerne voksede ind og trykkede hjernen flad. Det er med garanti ikke rigtigt, men har bevirket, at jeg stadig ikke tygger tyggegummi 50 år senere.

Det tredje udsagn, som i virkeligheden er grundlaget for denne kommentar, hørte jeg som helt ny læge på mit første møde i Dansk Anæstesiologisk Selskab. Her var uddannelse til debat. På et tidspunkt rejste en ældre overlæge sig op og udtalte de skelsættende ord: »Jeg vil ikke have, mine narkosesygeplejersker skal have mere uddannelse, for så bliver de bange og ringer hele tiden«.

Vildt oprør i salen. Rysten på hovedet. Men efterfølgende har jeg tænkt rigtig meget på, om han i virkeligheden havde ret. Kan man uddanne mennesker så meget, at de bliver bange for at udføre deres arbejde?

Jeg oplever desværre, at selv rutinerede kolleger ikke vil foretage simple procedurer. Lad mig bruge et konkret eksempel. Anlæggelse af urinkateter via topkateter. Dette er en procedure, der er beskrevet i procedurebogen for nyuddannede læger som værende simpel og stort set risikofri, fordi man i dag kan måle urinindholdet i blæren. Alligevel diskuterer vi, om det er en urologisk specialistopgave, således at en patient skal overflyttes til en specialafdeling, hvis der er vanskeligheder ved at lægge kateter, og der derfor kræves et topkateter. Trænede kirurger mener ikke, det er deres opgave, fordi de ikke er undervist i det. Hvis opfattelsen af uddannelse betyder, at man ikke kan nogen ting selv uden nødvendigvis at have set det før, er vi dårligt stillet i den danske lægestand.

Der er ingen tvivl om, at uddannelse er nødvendig. Men uddannelse skulle gerne bruges til, at vi bliver mere trygge ved vores arbejde og i stand til at ekstemporere, snarere end et bur, som spærrer os inde i frygt for at foretage noget forkert. Dermed ikke sagt, at man skal kaste sig ud i hvad som helst, men det er vigtigt, at uddannelse ikke betyder, at vi bliver bange for vores job.

P.s. Det skal bemærkes, at ovenstående narkoseoverlæge var overlæge på et lille sygehus med mange vagter, så for ham var det afgørende, at sygeplejerskerne var selvkørende.