Skip to main content

Kildehøj Privathospital »advokerer«

Hospitalsdirektør Rachel Santini, Kildehøj Privathospital, E-mail: info@kildehoej.dk

21. nov. 2008
3 min.



Normalt fremmer kommunikation forståelsen. Samtalen er f.eks. et brugbart redskab, hvis man vil mindske risikoen for fejltolkninger og det vil alle ... vel.

Det er imidlertid dybt foruroligende, når ni offentlige behandlere af spiseforstyrrelser tilsyneladende i enighed mener at vide [1], hvad Kildehøj mener, uden på noget som helst tidspunkt at have ulejliget sig med at kommunikere med os. Bedre bliver det ikke, når man tager løsrevne citater fra vor hjemmeside og for egen regning fejltolker, -konkluderer og postulerer. Forhåbentlig praktiseres der en mere faglig og seriøs angrebsvinkel i gruppens almindelige måde at arbejde og konkludere på.

Såfremt det skulle have interesse og ikke blot drejer sig om det hellige korstog mod privathospitaler, hvor målet helliger midlet, skal jeg fortælle præcis, hvad Kildehøj advokerer for i forbindelse med behandling af spiseforstyrrelser. Kildehøj har gennem flere år erfaret, at alt for mange spiseforstyrrede står alt for længe på offentlige lange ventelister. Uanset hvad grunden hertil er (ledelsesproblemer, dårligt internt samarbejde osv.), får det katastrofale konsekvenser både for patienter og pårørende.

Havde patienterne hurtigere fået kvalificeret offentlig eller privat behandling, kunne de have profiteret langt bedre af ambulant behandling. Det kan næppe komme bag på erfarne behandlere, at jo længere patienten venter på nødvendig behandling, des sygere bliver patienten. Det kan faktisk gå så galt, at unge mennesker må vente så længe, at behandlingen kommer for sent. For sent til at forhindre irreversible fysiske og psykiske skader - og nogle gange for sent til, at de kan redde livet.

I den forbindelse mener Kildehøj, at ligesom man ikke skal overbehandle (hvilket sjældent er det, der er problemet for de spiseforstyrrede), skal man heller ikke misbruge step by step-modellen til at underbehandle, blot fordi man ikke råder over kvalitativt eller kvantitativt tilstrækkelige intensive behandlingsmuligheder. Alle Kildehøjs døgnindlagte patienter er så medtagne af deres sygdom, at flere offentlige ambulante behandlingsforsøg vil være uforsvarligt. Derfor henvises de til døgnbehandling på Kildehøj af ansvarlige offentlige eksperter i spiseforstyrrelser. Alle cases er velbeskrevne, hvad angår utallige mislykkede offentlige afprøvede behandlingstilbud. Det er også velbeskrevet, hvor i behandlingen eller sagsbehandlingen, »stopklodsen« for at opnå relevant behandling har været. Kigger man på disse forløb, er det svært at få øje på, hvor den faglige kompetence, moralen, etikken og samarbejdet om patienter befandt sig. Specielt groteske er eksempler fra patienter, som angiveligt i årevis har været i ambulant behandling for aggressiv bulimia nervosa, og som i takt med behandlingen år efter år er blevet fysisk og psykisk dårligere. Uddannelse, venner og familien er gradvist faldet fra, og livet er sat på stand by - med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Jeg håber ikke, at »protestgruppen« har problemer med, at disse patienter efter offentlige behandleres, deres egne og familiens ønsker døgnbehandles på Kildehøj. Samtlige, der gennemgår behandlingen, er nemlig i bedring.

Endelig mener Kildehøj, at et respektfuldt samarbejde og videns- og erfaringsudveksling er vejen frem, hvis vi skal tænke på patienternes interesser. Vi har heldigvis allerede erfaring for, at et sådant åbner vejen for videnskabelig udvikling og en win-win-situation på et højere niveau end det, man almindeligvis i dag befinder sig på.

Kildehøj mener også, at behandlingstilbud der gives i offentligt såvel som privat regi bør være af høj faglig kvalitet, og at man bør benytte sig af veldokumenterede metoder, når disse findes, samt at behandlingen kontinuerligt opdateres i forhold til internationale forskningsresultater, og i øvrigt bør man inddrage »grænsevidenskaber« i forhold til spiseforstyrrelser. Formålet er at arbejde tværvidenskabeligt og muliggøre en dybere forståelse og dermed bedring af behandlingsresultaterne.

Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med den voksende del af det offentlige, som erkender gevinsten ved at samarbejde.


Referencer

  1. Waaddegaard M, Støving R, Køhler C et al. Behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser på private behandlingssteder. Ugeskr Læger 2008;170;3258.