Klaksvig-sagen og Lægeforeningens historie

Jeg arbejder mig langsomt igennem »Ve og Velfærd«, den er tung og detailrig og giver mange nye oplysninger. Jeg er netop blevet færdig med krigstiden og opgøret efter besættelsen, da min nabo, der er pensioneret søofficer, fortæller om sine oplevelser på fregatten Rolf Krakes mission til Klaksvig i 1955. Han sad i ildledercentralen og skulle lade kanonerne feje hen over Klaksvig - dog vist uden krudt! - mens mere end 100 betjente ryddede havn og by for urostiftere. I forløbet fik såvel rigsombudsmand som landshøvding tæv på gaden af pøblen, før politiet nåede til hjælp! Til slut sendte regeringen Viggo Kampmann til Færøerne til forhandlinger i to omgange. Året inden havde flåde og DFDS' H P Prior forgæves forsøgt at komme til kajs. Indsejlingen til havnen var spærret med olietønder, og man måtte vende om.

Alt dette kunne jeg ikke læse om i bogen om læger og samfund gennem 200 år, men måtte finde oplysningerne på nettet under »Klaksvig + Halvorsen«.

Jeg synes, det er for ringe. Det hele handlede om, at en læge, der vist ganske berettiget var igennem den kollegiale voldgiftsret, men slap med en misbilligelse for sin adfærd under krigen, nægtede at betale sagens omkostninger på 601,50 kroner. Når ikke han ville betale, blev han ekskluderet af Lægeforeningen og kunne derfor ikke være ansat i den aktuelle stilling. Helt efter bogen skulle han ud af stillingen, hvilket han nægtede. Befolkningen i Klaksvig kunne lide manden og ville heller ikke af med ham. I stedet for at »glemme« de 600 kroner startede hele balladen.

Efter min mening burde denne sag have været omtalt i en bog om Lægeforeningens politiske historie. Den er et forhåbenligt sjældent eksempel på, at en sag kan køre helt af sporet, når begge parter holder på »deres ret«. Startgrundlaget var en bagatel om 600 kroner, og den endte med omkostninger for samfundet på millioner. Sommetider skal man huske at glemme.