Skip to main content

Klimaforandringer

♠ Læge Jakob Hjort Bønløkke, Formand for Foreningen Miljø- og Folkesundhed, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet., E-mail: jb@mil.au.dk

10. aug. 2009
3 min.

Det er godt, at Lægeforeningen har besluttet sig for at gå ind i arbejdet med klimaforandringer.

Det er let at latterliggøre beslutningen, og Kristian Lund fra Dagens Medicin er sikkert ikke den eneste, der gør det. Men uenigheden blandt læger om risikoen for betydningsfulde sundhedseffekter som følge af klimaforandringer berettiger ikke til at lade stå til. Alene en mistanke om alvorlige, men forebyggelige følger for folkesundheden burde være nok til, at alle sundhedsprofessionelle beskæftiger sig med dem.

Sundhedsvæsenet bruger enorme råstof- og energiresurser. Store gamle bygninger, energikrævende udstyr, stor affaldsproduktion pga. smitterisiko og udledning af medicinrester er gode eksempler. Der er oplagte muligheder for at reducere miljøbelastningen fra hospitaler og andetsteds i sundhedsvæsenet.

Vi læger har utvivlsomt selv et højt resurseforbrug, men også midler og viden til at mindske dette - måske endda med besparelser og uden at gå ned i levestandard. Det er indlysende at renovere Domus Medica alene ud fra de besparelser, det kan opnås, uanset talen om klimaforandringer.

Vi bør være blandt de første til at se behovet for at modvirke klimaforandringer for at forebygge sygdom. Hvis ikke læger beslutter sig til at gøre dette, hvordan kan andre så ventes at gøre det og være forberedte på fremtidens ændrede sundhedsforhold?

Derfor denne opfordring til at reducere Lægeforeningens egen miljøbelastning yderligere. Vi vil gerne fra Forening for Miljø og Folkesundhed i Dansk Selskab for Folkesundhed komme med nogle forslag til, hvordan lægeforeningen kan arbejde med klimaforandringerne og folkesundheden på samme tid. Det må være oplagt for læger, der er interesseret i forebyggelse, at kæde positive effekter for klimaet sammen med positive effekter for mennesker. Det bedst kendte eksempel som fremført af Ole Færgeman [1] er, at mindre indtag af kød og højere indtag af frugt og grønt samtidig bruger færre resurser og mindsker livsstilssygdomme. Men der er andre gode eksempler: Rygestop fremmer helbred og mindsker forurening og vil frigøre landbrugsarealer til dyrkning af fødevarer i stedet. Få motion og spar strøm ved at tage trappen i stedet for elevatoren. Mindre kørsel i bil og mere til fods og på cykel er også oplagt sundhedsfremmende - også for andre, efterhånden som luftforureningen nedbringes i byerne. Mindre biltrafik vil også mindske antallet af trafikdræbte - en ikke ubetydelig folkesundhedsgevinst. Drop fyrværkeriet og foruren mindre og få færre skader nytårsaften.

Det er indlysende, at hedeslag og hungersnød er alvorligere end klimakvalme. Men sidstnævnte er vel alvorlig nok til at blive taget netop - alvorligt. Lad os derfor fokusere på, at et mindre resurseforbrug ofte i sig selv er sundhedsfremmende.


Referencer

  1. Færgemann O. Klimaforandringer, sygdomme og folkesundheden. Ugeskr Læger 2008;170:2667-8.