Klinisk farmaci frigør tid til diagnostik og behandling

I Ugeskrift for Læger (2013;175:1325) argumenterer overlæge Steen Werner Hansen for, at farmaceuter ikke kan bidrage med ret meget til korrekt medicinering af sygehuspatienter. Baggrunden er en artikel fra Sygehus Lillebælt, hvori det påvises, at medicineringsfejl er hyppige og ofte alvorlige, men at de kan identificeres af farmaceuter.

Steen Werner Hansen peger på, at medicineringsfejl på hospitalerne lige så vel kan undgås ved at tilføre flere lægeresurser, men faktum er, at antallet af læger på sygehusene i de sidste ti år er vokset med ca. 4.000 – en stigning på 37%. Alligevel er problemerne langtfra løst.

Det er ikke en gangbar løsning alene at tilføre flere lægeresurser for at komme fejl og dårlig kvalitet i medicineringen til livs. Derimod viser erfaringerne med kliniske farmaceuter på hospitalerne tydeligt, at det skaber ekstra værdi at engagere flere faggrupper. Det giver bedre og anderledes løsninger.

Der er god evidens for, at klinisk farmaceutiske ydelser bidrager til at forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer. Det blev allerede i 2004 fastslået i rapporten »Brug medicinen bedre« fra en arbejdsgruppe under Lægemiddelstyrelsen.

Det er helt oplagt, at sygehuspatienternes medicin skal gennemgås og optimeres regelmæssigt. Det er også helt oplagt, at lægerne skal have hjælp til at løse opgaven.

Realiteten er, at det er tidskrævende at nå til bunds i specielt ældre patienters ofte komplekse medicinering. Samtidig har ikke alle læger den nødvendige specialviden om sikker og effektiv brug af lægemidler. De fleste læger vil givetvist også hellere beskæftige sig med diagnosticering og behandling end med at skaffe overblik over patienternes medicinering.

De specialister, som kan yde den hjælp, findes allerede i systemet i form af kliniske farmaceuter. Det er en faggruppe, som i disse år med god grund vokser betydeligt.

Brug af kliniske farmaceuter finder i dag sted på mange hospitaler, bl.a. i Hillerød. Fra evalueringen af denne indsats ved man, at både læger og sygeplejersker mener, at kvaliteten af patientforløbene hæves. Det skyldes både det systematiske overblik over patientens medicin og anbefalingerne fra farmaceuterne i forbindelse med medicingennemgangene. De kliniske farmaceuter letter også lægernes daglige arbejde og frigiver tid til patientkontakt.

Grundlæggende bør sundhedsvæsenet anvende dets mange forskellige faglige resurser bedre. Det giver kvalitet og sikkerhed for patienterne.

De kliniske farmaceuter ønsker naturligvis ikke at overtage ansvaret for patienternes behandling, men vil gerne bidrage til, at lægerne kan udfyldes deres ansvar så optimalt som muligt.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

> Svar: Det bør undersøges bedre

Antje Marquardsen har kommenteret min leder i Ugeskrift for Læger (2013;175:1325), hvor jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvor godt brugen af farmaceuter i akutmodtagelsen er belyst, og om resurserne kunne bruges bedre til gavn for patienterne. Hvis vi skal skære ind til benet og se på evidens, viser et nyligt publiceret Cochranereview af effekten af farmaceuters medicinafstemning, at man i relation til mortalitet og genindlæggelser ikke kan se nogen effekt af farmaceuters medicinafstemning [1]. Det er også bemærkelsesværdigt, at kun fem randomiserede undersøgelser er inkluderet i reviewet.

Jeg synes, det er forkert at fokusere alene på et lille element, medicinafstemning, i det akutte patientforløb, hvis man vil have en indsats, der gavner patienterne mest.

Derfor foreslår jeg, at før man investerer i farmaceuter i alle akutmodtagelser nok burde undersøge lidt bedre, hvorledes resurserne bruges bedst til gavn for patienterne. Det kunne være, at det største problem for bedre patientforløb var, at patienterne i nogle situationer ikke bliver sat tilstrækkeligt hurtigt i behandling. Dette blev påvist som et problem i undersøgelsen fra Sygehus Lillebælt.

Det er vel langtfra usandsynligt, at et velfungerende it-system, som viser patientens medicinstatus kombineret med flere lægeresurser, ville gavne patienterne mere end flere farmaceuter i akutmodtagelserne.

Jeg synes ikke Antje Marquardsen i sit indlæg har fremlagt yderligere dokumentation, der rykker ved min opfattelse af, at vi må forlange bedre undersøgelser, før man bruger mange resurser på at få farmaceuter i alle akutmodtagelser. Vi plejer at bede om bedre evidens, før vi investerer mange millioner.

Vicedirektør Steen Werner Hansen, Direktionen, Herlev Hospital. E-mail: swh@dadlnet.dk

LITTERATUR

1. Christensen M, Lundh A. Medication review in hospitalised patients to reduce morbidity and mortality. Cochrane Database Syst Rev 2013;2:CD008986.