Klinisk Psykiatrisk Forskerskole

Niels Okkels, stud.med.

Email: nielsokkels@gmail.com

Frederik Spangsberg Ahlers, stud.med.

Louise Feldvoss Harboe, stud.psyk.

Jesper Nørgaard Kjær, stud.med.

Rasmus Beyer Mogensen, stud.med.

Anna Sophie Okkels, stud.med.

Pernille Jul Østergaard, stud.med.

Anne Sofie Lundberg, stud.med.

Afdeling for Organisk Psykiatrisk Sygdom og Akut Modtagelse (Afd. M), Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Psykiatrien har i flere årtier haft svært ved at rekruttere unge læger [1]. Dette har også haft konsekvenser for forskningsmiljøet og særligt den kliniske psykiatriske forskning, som i mange år har stået i skyggen af den genetiske og billeddannende grundforskning [2].

En nytænkning af studenterforskning og talentrekruttering hos medicinstuderende har således været tiltrængt, og på den baggrund tog professor i psykiatri Povl Munk-Jørgensen i samarbejde med stud.med. Niels Okkels i sommeren 2012 initiativ til at etablere Klinisk Psykiatrisk Forskerskole ved afdeling M i Risskov. Rekrutteringen foregår ved, at interesserede studerende henvender sig og aftaler tid til et møde. Her introduceres de til forskerskolens principper, og i fællesskab diskuteres det, hvorvidt den studerende er motiveret for forskning, kan arbejde selvstændigt og mener at kunne passe ind. Forskningen er frivillig, og der er ingen løn. Den eneste drivkraft er motivation, og rammerne bliver sat efter, hvor selvstændig man er. Som medlem af Forskerskolen, må man nemlig selv bestemme hvor man arbejder, hvem man arbejder med, hvornår man gør det, og hvordan man gør det. Eneste regel er, at der på et tidspunkt skal foreligge et resultat.

Medlemmerne af Forskerskolen arbejder på aktuelle kliniske problemstillinger, som formuleres i samarbejde med afdelingernes kliniske personale. Til eksempel forskes der i somatisk komorbiditet, underdiagnosticering af delirium, polyfarmaci, overforbrug af smertestillende medicin, overdiagnosticering af ADHD hos voksne og psykiatriske modediagnoser. Det er et af grundprincipperne, at forskningen skal læres på afdelingerne med patienterne i hånden.

Vejledningen, som finder sted på de studerendes initiativ, sigter mod at begrænse styring og kontrol og i stedet åbne døre, formidle kontakter og yde moralsk og økonomisk støtte. De studerende lærer forskning ved at gøre forskning, arbejde sammen og se hinanden over skulderen.

I dag er 14 studerende involveret i forskningsprojekter på afdeling M’s tre sengeafsnit. Ud over at gavne den kliniske psykiatriske forskning er håbet, at Forskerskolen på længere sigt vil medvirke til at uddanne dygtigere og mere engagerede læger – også til gavn for andre specialer end psykiatrien.

Forskning for alle

Hvorfor er Danmarks håndboldlandshold blandt verdens førende, mens basketballlandsholdet ikke er? Selvfølgelig fordi flere unge engageres i sporten på et tidligt tidspunkt i livet, hvilket betyder, at de, der har potentiale for at gøre en karriere, også får muligheden for det. Det er med andre ord sportens udbredelse, der skaber grundlaget for udviklingen af en elite [3]. Tilsvarende kan vi i Danmark forbedre kvaliteten af dansk forskning ved at give en bred adgang til forskningsmiljøet, som ikke kræver andet end interesse for og viljen til at lægge nogle arbejdstimer i et projekt. Vi kan gøre forskning til noget, man naturligt beskæftiger sig med allerede fra starten af sit studium.

»Forskning er forudsætningen for fornyelse og kvalitetsudvikling af selve kerneydelsen i sundhedsvæsenet«, skrev Henrik Villadsen, direktør for Odense Universitetshospital, i februar 2013 i Ugeskrift for Læger [3]. Forudsætningen for fremtidens forskning er nutidens unge, og hvis det kan lykkes at engagere dem, vil det ikke udelukkende være til gavn for sundhedsvæsenet. Med forskerdannelse trænes det kritiske blik, som kendetegner dygtige læger, både i forskningen og klinikken. Der er altså også en gevinst at hente for studerende, som ikke nødvendigvis vil gøre forskning til en karrierevej.

Klinisk forskning

I en leder i British Journal of Psychiatry fra december 2012, argumenterer Arthur Kleinman, professor i antropologi og psykiatri ved Harvard University, for, at man bør fokusere mere på den kliniske psykiatriske forskning, da der stadig er mange fundamentale spørgsmål, som endnu ikke er besvaret [2]: Hvorfor dør psykiatriske patienter så tidligt? Hvor udbredt er polyfarmaci? Overses metabolisk syndrom hos psykiatriske patienter?

Ved at have nær relation til klinikken får Forskerskolens medlemmer et indblik i forskningsrelevante problemstillinger fra forskellige faglige perspektiver. Samtidig får man mulighed for at lære arbejdsgangene på en klinisk afdeling at kende og drage nytte af personalets viden og erfaring. Ved at få råd, kritik og idéer fra de personer, som dagligt har kontakt med patienterne, opnås en bedre forståelse af koblingen mellem teori og praksis.

Forskerdannelse

Når unge i dag starter på universitet, er det selvfølgelig med ønsket om at lære. Der er dog en tiltagende debat om måden, hvorpå denne læring skal foregå. For mange består læringsprocessen af »læs og bestå«-doktrinen, hvor et givent pensum blot læses for at bestå den forestående eksamen. Således er den konvergente tænkning dominerende, men det der virkelig gør en forskel inden for forskning, er evnen til at tænke divergent. Man kan stille spørgsmålstegn ved gavnligheden af den reproduktion, der synes at være præmissen på mange uddannelser. I stedet bør man anspore til selvstændig tænkning og i højere grad bakke op om de studerende, der ønsker at studere og ikke blot læse lektier. De studerende, hvis ambitioner rækker ud over de konventionelle rammer, bør have et rum, hvor deres idéer kan spire, og deres evner kan udfolde sig. Et sådant rum er netop, hvad Klinisk Psykiatrisk Forskerskole tilbyder de studerende.

Ud over forskningsarbejdet har de studerende mulighed for at deltage i de ugentlige Forskerskolemøder, hvor man kan diskutere ideer, kommentere på hinandens arbejde og dele sine sejre og nederlag med andre ligesindede, unge forskere. Endelig inviteres medlemmerne på international kongres og deltager i en kursusrække i Basal Forskning smetode, hvor hospitalets seniorer præsenterer den psykiatriske forsknings mange felter.

Fremtidens læger

Fyrre procent af unge læger angiver, at de ikke ville have valgt lægeuddannelsen, hvis de kunne vælge om, og en stor gruppe læger føler sig udbrændte eller utilfredse med jobbet [4]. Udbrændthed ses oftere hos læger, der ikke beskæftiger sig med det, de finder mest betydningsfuldt. En uddannelse skal afføde energi og passion. Sådan siger Sir Ken Robinson, international rådgiver og professor i undervisning, i sin seneste bogudgivelse The Element [5]. Der er brug for læger, som har lyst og gåpåmod til at udforske deres idéer, hvis der i fremtiden skal skabes enestående forskning. De studerende skal opfordres til at finde og udfordre deres talent – et talent, der kan være blevet skubbet i baggrunden gennem uddannelsessystemet, som Ken Robinson udtrykker bekymring for. De studerende skal finde et interessefelt, de kan fordybe sig i, og hvor deres talent kan udfoldes. Det skal de gøre for forskningens skyld, men vigtigst af alt for deres egen skyld for at kunne få et arbejdsliv med passionen som drivkraft.

Sammenfattende kan det siges, at Klinisk Psykiatrisk Forskerskole er et bidrag til debatten om, hvordan vi kan løse aktuelle problemer med talentrekruttering og klinisk forskning i psykiatrien. Samtidig giver Klinisk Psykiatrisk Forskerskole de studerende mulighed for at forfølge og udvikle deres interesser under studiet og måske på længere sigt blive både dygtigere og gladere læger.

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

1. Bauer J, Okkels N, Munk-Jorgensen P. State of psychiatry in Denmark. Int Rev Psychiatry 2012; 24:295-300.

2. Kleinman A. Rebalancing academic psychiatry: Why it needs to happen - and soon. Br J Psychiatry 2012; 201:421-2.

3. Villadsen H: Ingen kvalitet uden forskning. Ugeskr Læger 2013;175:384-5.

4. Kwatra SG, Rimoin LP. Encouraging medical students to explore career tracks within medicine may help them avoid burnout. Acad Med 2012;87:1645.

5. Robinson K. Out of our minds. Capstone Publishing Ltd, 2011.