Skip to main content

Kønsforskel i valg af speciale blandt danske medicinstuderende

Professor emeritus Knud Siboni, Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital. E-mail: mksiboni@dadlnet.dk

21. okt. 2011
4 min.

Interessekonflikter: ingen

Med interesse har jeg læst artiklen af Pedersen et al om kønsforskel i valg af speciale blandt danske medicinstuderende [1, 2]. Det lange perspektiv er vel at undersøge, hvordan det vil gå dem. Men det tager jo en del år: studielængden 6-7 år + tiden til speciallægeanerkendelsen, hvor medianen er otte år fra embedseksamen [3].

Ud fra fortegnelsen over læger fra Syddansk Universitet [3] har jeg derfor prøvet at beskrive deres fordeling på specialer i 1992 og 2008, idet denne fordeling nok også er indgået blandt de forbilleder, som artiklens unge studenter har haft. Fortegnelsen er senest ajourført i 2008-2009. Der findes ikke lignende tal fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Metode: Netop fordi mediantiden fra embedseksamen til anerkendelsen som speciallæge er otte år, er fordelingen på lægelige specialer undersøgt for kandidater fra sommeren 1974 til vinteren 1984: 849 - og fra sommeren 1990 til vinteren 2000: 723 (Tabel 1).

Som det ses, er fordelingen ikke meget forskellig fra artiklens fordeling af forhåbninger, men man må være opmærksom på, at tallene fra 2008 er belastet derved, at forløbet ikke er ført til ende. Det ses derved, at kun 393 af 723 (0,544) er blevet speciallæger, forventet i det følgende årti: 0,9.

2008-tallene er også forskellige fra 1994 derved, at almen medicin i 1994 blev et egentligt speciale, som nu gennemføres på otte år mod tidligere 14 år.

Hvis Pedersen et al har en kommentar, læser jeg den meget gerne og kan måske også besvare spørgsmål.



  1. Pedersen LT, Bak NH, Dissing AS et al. Kønsforskel i valg af speciale blandt danske medicinstuderende. Ugeskr Læger 2011;173:2331.

  2. Pedersen LT, Bak NH, Dissing AS et al. Gender bias in specialty preferences among Danish medical students: a cross-sectional study. Dan Med Bul 2011:58(9):A4304.

  3. Siboni K. Medical graduates (candidates) 1972-2001 from the University of Southern Denmark, Odense. Dan Med Bul 2003;50:85-9.

> Svar:

Bach.scient.san.publ. Laura Toftegaard Pedersen, Stud.psych. Nanna Hasle Bak, E-mail: nahab@sund.ku.dk, Bach.scient.san.publ. Agnete Skovlund Dissing, Lektor Birgit H. Petersson, Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Interessekonflikter: ingen

Tak for kommentaren til vores artikel [1, 2].

Pointen om forskellen mellem medicinstuderendes specialepræferencer og lægers specialevalg er yderst relevant, idet det endelige valg af specialelægeuddannelse naturligvis er det afgørende, når kønsforskelle i specialevalg ønskes undersøgt.

Vi er klar over, at medicinstuderendes specialepræferencer på første studieår ikke nødvendigvis kan sidestilles med deres specialevalg, når de har bestået deres embedseksamen [1, 2]. Årsagen til, at vi ønsker at undersøge specialepræferencer er, at disse vides at være relativt stabile gennem lægeuddannelsen [3]. Desuden viser kønsforskellene i specialevalg sig at være endnu mere udtalte end kønsforskelle i specialepræferencer i studietiden [4]. Derfor har vi vurderet, at kønsforskelle i specialepræferencer kan anses som et godt estimat af kønsforskelle i det reelle valg af speciallægeuddannelse senere hen. Kommentaren bekræfter blot dette, idet den viser, at kønsfordelingen af specialevalg stemmer fint overens med kønsfordelingen af specialepræferencer.

En anden grund til, at vi har valgt at fokusere på specialepræferencer frem for reelt specialevalg, er, at vi ønsker at give et kvalificeret bud på, hvilke problematikker i forhold til rekruttering til de forskellige speciallægeuddannelser som kunne tænkes at opstå i fremtiden. F.eks. peger vi i artiklen på, at med det stigende antal af kvindelige medicinstuderende, som fortsat søger mod relationsorienterede specialer, kan de - ellers så prestigefyldte - teknikorienterede specialer i fremtiden risikere at få problemer med rekrutteringen [1, 2].

Vi er enige i, at det kunne være interessant at følge de studerende gennem hele deres studietid med henblik på at undersøge, om deres specialepræferencer på første studieår prædikterer deres endelige specialevalg. Derfor er det heldigt, at vores undersøgelse »Fra student til kandidat« er en longitudinel undersøgelse, hvor vi i øjeblikket er i gang med at lave followup, hvor vi blandt andet spørger til de medicinstuderendes specialepræferencer igen for at se, om de har ændret sig i løbet af studietiden. Om ca. ti år, hvor over 50% af de medicinstuderende fra de inkluderede årgange (2006 og 2007) i undersøgelsen sandsynligvis har specialiseret sig [5], kan vi så undersøge det endelige specialevalg og få svar på, om vores forudsigelser bliver til virkelighed.



  1. Pedersen LT, Bak NH, Dissing AS et al. Gender bias in specialty preferences among Danish medical students: a cross-sectional study. Dan Med Bul 2011:58(9):A4304.

  2. Pedersen LT, Bak NH, Dissing AS et al. Kønsforskel i valg af special blandt danske medicinstuderende. Ugeskr Læger 2011;173:2331.

  3. Nøhr KB, Andersen BS, Greve J. Køn og kvalifikationer samt valg af speciale hos yngre læger i Danmark 1998-2003. Ugeskr Læger 2007;169:1223-7.

  4. Manuel RS, Borges NJ, Jones BJ. Person-oriented versus technique-oriented specialties: Early preferences and eventual choice. Med Educ Online 2009;14:1-7.

  5. Siboni K. Medical graduates (candidates) 1972-2001 from the University of Southern Denmark, Odense. Dan Med Bul 2003;50:85-9.