Kolorektal cancer, 1. og 2. del, Ugeskrift for Læger nr. 44 og 45

Vi har med interesse læst disse temanumre i Ugeskriftet. De giver os anledning til følgende kommentarer:

I lyset af den beskrevne dårligere overlevelse i Danmark undrer det os, at man i disse mange artikler ikke finder anledning til at diskutere betydningen af blodtransfusion. Fra danske forfattere er det i flere omgange beskrevet og publiceret i The Lancet, at blodtransfusion er en risikofaktor ved kolorektal cancerkirurgi. Det har vist sig at være en umiddelbar risikofaktor i forbindelse med operationen, men i den sidst publicerede undersøgelse [1] har det også vist sig, at blodtrans- fusion i forbindelse med kirurgi følges af en højsignifikant dårligere overlevelse for de transfunderede patienter. Sam-menholdt med, at det i de sidste 20 år er velbeskrevet, at Danmark er et af de mest blodforbrugende lande i Europa, forekommer det os en overvejelse værd, at dette kunne hænge sammen med den dårligere overlevelse.

I artiklen om behandlingen af lever- og lungemetastaser skriver man, at levermetastaser om nødvendigt kan biopteres præ- eller peroperativt [2]. En del arbejder i de senere år sår tvivl om indikationen for biopsi ved kendt kolorektal cancer med muligt lokalt behandlelige levermetastaser pga. risiko for implantationsmetastaser i biopsikanalen i 10-19% af tilfældene [3-5]. I samme artikel skriver man endvidere, at »små metastaser, som teknisk enkelt kan fjernes ved uanatomisk resektion [kileresektion], evt. kan opereres på det lokale sygehus samtidig med operation for kolorektal cancer«. En kileresektion bør udføres med anvendelse af intraoperativ ultralyd for at undgå at undervurdere størrelsen af metastasen dybere i leveren. Hertil kræves både udstyr og erfaring, og alligevel har man ved et af verdens største leverkirurgiske centre fundet tumorvæv i resektionslinjerne i 16% af tilfældene versus 2% ved anatomisk segmentektomi [5].

Hos de ptt., der formodes egnede til leverkirurgi, mener vi, at moderne røntgenologiske metoder er tilstrækkelige til at stille diagnosen levermetastaser hos patienter med kendt kolorektal cancer, og at biopsi er kontraindiceret pga. risiko for implantationsmetastaser. Endvidere mener vi, at kileresektion af små metastaser ikke bør foretages pga. risiko for insufficient resektion, men at patienterne bør henvises til leverkirurgisk afdeling til evt. yderligere diagnostik og behandling.

Vi bemærker med tilfredshed, at patienter efter intenderet radikal behandling for kolorektal cancer nu bør tilbydes kontrol for levermetastaser.

Der har i de senere år været meget fokus på kolorektal cancer. Eftersom halvdelen af disse patienter har, eller senere udvikler, levermetastaser, er det vores opfattelse, at der i alt for ringe grad foretages overvejelser vedrørende dette område.