Kommentar fra Lægeforeningen

Lægeforeningens Hovedbestyrelse har fået forelagt medlemmernes reaktioner på Læge- og Repræsentantskabsmødets beslutning om at indføre et kontingent for de medlemmer, som hidtil har været kontingentfri. Mange medlemmer har spurgt om, hvilke konsekvenser, det har for dem personligt at skulle betale kontingent til Lægeforeningen, ligesom de har ønsket afklaret, hvad en udmeldelse vil medføre af ulemper.

I dette indlæg prøver vi at følge op på de mange reaktioner og også svare på nogle af de konkrete spørgsmål, der er rejst.

Hovedbestyrelsen ønsker allerførst at beklage, at mange hidtidige medlemmer vælger at forlade lægestandens organisation. Som lægestandens organisation er DADL det naturlige samlingspunkt for alle danske læger. Det er i Lægestandens Ugeskrift, der foregår en debat af faglige og fagpolitiske spørgsmål, som alle læger kan deltage i og bør følge.

Hvorfor er der overhovedet behov for en sådan kontingentstigning netop nu?

I mange år har Ugeskrift for Læger indtjent så mange annoncekroner, at midlerne rakte til at finansiere fx gratis medlemskab for de yngste og de ældste læger. For bare fem år siden havde Lægeforeningen en årlig annonceindtægt på knap 40 mio. kr. Men først besluttede de danske amter, at sygehusenes stillingsannoncer ikke længere måtte bringes i Ugeskriftet, dernæst mistede Ugeskriftet en stor del af medicinalannoncerne på grund af krise i medicinalindustrien.

I år forventer vi at nå et samlet annoncesalg på 16-17 mio. kr. - dvs. et indtægtstab i forhold til 2001 på omkring 24 mio. kr. pr år. For yderligere at forværre situationen besluttede regeringen med virkning fra 2004 at fjerne tilskuddet til postvæsnets distribution af fagblade, hvilket har medført, at omkostningerne til distribution blev øget betragteligt.

Var der ikke andre muligheder end at opkræve kontingent fra ikkeerhvervsaktive?

Jo - men alting har en grænse. Siden 2001:

• er over 20 stillinger nedlagt i Lægeforeningen inkl. Lægeforeningens forlag, er det ordinære kontingent blandt erhvervsaktive er blevet sat op med 16 pct. og er et af de højeste faglige kontingenter i Danmark.

Samtidig har Ugeskriftet nedsat antallet af årlige udgivelser - i år kommer der 43 numre.

Lægeforeningens Hovedbestyrelse fandt, at det ikke var muligt at hente yderligere ressourcer ved flere nedskæringer eller yderligere forhøjelser af det ordinære kontingent.

Knap 30 pct. af Lægeforeningens medlemmer har ikke hidtil betalt kontingent (fx de to yngste årgange samt alle over 70 år) eller betalt et væsentligt reduceret kontingent (de øvrige yngste årgange med under fem års medlemsanciennitet samt alle privatiserede). På årets Læge- og repræsentantskabsmøde valgte man at begynde at kræve kontingent op blandt såvel de yngste som de ældste læger. Det har ikke været en let beslutning men er tvunget af økonomisk nødvendighed pga. annoncernes styrtdyk.

Kan ikkeerhvervsaktives kontingent trækkes fra i skat?

I brevet til vore ikkeerhvervsaktive medlemmer har vi oplyst, at kontingent til Lægeforeningen som udgangspunkt er fradragsberettiget. Mange har sat spørgsmålstegn ved, om dette kan være korrekt. Vi har imidlertid undersøgt spørgsmålet grundigt ved at rette henvendelse til flere uafhængige skatteeksperter, herunder Lægeforeningens revisor.

Svaret fra disse har været ja. Kontingentet vil blive indberettet som fradragsberettiget fra Lægeforeningens registreringsafdeling. Det gør det allerede i dag for så vidt angår fx ca. 1.100 pensionerede læger under 70 år. Og vi er faktisk ikke bekendt med, at fradraget er blevet underkendt for nogen af de pågældende. Når det er fradragsberettiget kontingent, hænger det if. skatteeksperterne sammen med, at Lægeforeningen/delforeninger fortsat er forhandlingsberettiget organisation for tjenestemænd - også efter at disse er pensioneret. Da denne skelnen er vanskelig i dag, er sædvanlig praksis, at man accepterer skattefradrag for alle.

Når der i det brev, vi har sendt til de berørte medlemmer, er taget et lille forbehold med »som udgangspunkt« er fradragsberettiget, er det fordi, vi ikke tør love, at den nuværende praksis vil være gældende alle steder og i al fremtid.

Hvorfor har Lægeforeningen ikke søgt bindende forhåndstilsagn om skattefradrag?

Der er altid en vis risiko ved at tage en sag op og anmode om forhåndstilsagn. Da alle - så vidt vi ved i DADL's sekretariat - i dag faktisk opnår et fradrag, er der en vis risiko for, at en afgørelse om forhåndstilsagn vil gå os imod. Og det vil være meget ærgerligt for dem, der i dag har fradraget.

Berører en evt. udmeldelse af Lægeforeningen relationerne til Lægernes Pensionskasse?

Nej. Lægernes Pensionskasse og -Bank er helt selvstændige virksomheder, og en evt. udmeldelse af DADL vil ikke påvirke relationerne til Pensionskassen.

Vil en evt. udmeldelse af DADL berøre andre forsikringsmæssige vilkår?

Ja. Hvis man har tegnet Gruppelivsforsikring eller Lægeansvarsforsikring gennem DADL, vil de pågældende forsikringer ophøre ved næste præmieforfald.

Hvad er egentlig den rigtige kontingentsats for ikkeerhvervsaktive til DADL?

Ordinære medlemmer af Lægeforeningen betaler kontingent til DADL, til delforening og til lægekredsforeningen.

Til DADL skal ikkeerhvervsaktive for hele året 2006 betale 1.690 kr. Beløbet svarer til 50 procent af det ordinære kontingent. Kontingentet opkræves kvartalsvis i lige store rater, første gang primo januar 2006. Da beløbet, som nævnt ovenfor, er fradragsberettiget, vil et fortsat årligt medlemskab for den enkelte reelt koste omkring 1.000 kr. eller svarende til knap 20 kr. om ugen.

Hertil kommer evt. kontingent til delforeningen (disse beløb kendes endnu ikke, men vil næppe komme over 100 kr. på årsbasis).

Ikkeerhvervsaktive medlemmer er kontingentfri til lægekredsforeningen. Det kan oplyses, at de ordinære medlemmer skal betale 1.275 kr. til lægekredsforeningen i 2006 (Lægekredsforeningen for Grønland og Lægekredsforeningen for Færøerne har dog særskilte satser).

Hvilke konkrete fordele er der ved at forblive medlem af DADL som ikkeerhvervsaktiv?

Ud over at modtage Ugeskrift for Læger og Medicinfortegnelsen drager de fleste læger nytte af Lægeforeningens hjemmeside, DADLNET. Hertil kommer adgang til at tegne gruppelivsforsikring og lægeansvarsforsiking gennem Læge-foreningen. Ikkeerhvervsaktive vil endvidere kunne benytte den række af medlemstilbud, der i øvrigt står til rådighed for medlemmer - det drejer sig fx om mulighed for at tegne husstandens forsikringer i Tryg, bruge Lån & Spars tilbud om MasterCard, rabat på abonnement eller forbrug hos bl.a. TDC-mobil, benzinselskaberne, m.v.

Af ikkematerielle fordele skal nævnes, at Lægeforeningens sekretariat påtager sig fortsat at rådgive om håndtering af evt. klagesager, ligesom Lægeforeningens socialrådgiver står til disposition også for ikkeerhvervsaktive.

Herudover ønsker Hovedbestyrelsen i øvrigt at opfordre til, at ikkeerhvervsaktive fortsat deltager i Lægekredsforeningernes mange aktiviteter omkring lokale »lægedage«, møder, temadrøftelser, m.v.

Hvordan sikres ikkeerhvervsaktiv e politisk indflydelse i Lægeforeningens styrende organer?

Som andre medlemmer af lægestanden øves indflydelsen bl.a. ved at deltage i den politiske debat i Ugeskriftets spalter. Som noget nyt er ikkeerhvervsaktive medlemmer sikret politisk indflydelse ved, at de i hver af de nye lægekredsforeninger vælger én repræsentant som medlem af DADL's øverste ledelse, repræsentantskabet.

Hvem stillede forslag om kontingentforhøjelsen?

I drøftelserne om hvordan udgifterne kunne dækkes, var der mange forslag fra forskellig side. Hovedbestyrelsen samlede disse forslag og fremsatte sit eget forslag til Repræsentantskabet.

Vil det blive offentliggjort, hvor mange, der på denne baggrund ikke længere ønsker at være medlem af Lægeforeningen?

Vi har sendt brev ud til de 3.450 ikkeerhvervsaktive medlemmer, som vil blive berørt af ændringen. Når vi har et endeligt overblik over udviklingen, vil vi naturligvis gøre dette bekendt. Det kan oplyses, at vi på nuværende tidspunkt har modtaget udmeldelser fra knap 400 medlemmer.