Kommentar fra Lars Riber til Carsten Stengaards kronik i UfL

Allerførst vil jeg sige tak til Carsten Stengaard for hans kronik, som vidner om stor interesse for den relativt nye kliniske basisuddannelse (KBU). Dernæst skal jeg beklage, at svaret evt. ikke vil blive opfattet som fyldestgørende, men det skyldes alene Ugeskrift for lægers praksis om, at svar på læserindlæg må have en maksimal længde.

Allerførst vil jeg gerne slå fast, at der absolut er plads til forbedringer i KBU'en. Det er jeg helt enig med Carsten Stengaard i.

Carsten Stengaard anfører, at Yngre Læger og Yngre Lægers uddannelsespolitiske udvalg afslører et overraskende lavt ambitionsniveau. Det er jeg ked af, at Carsten Stengaard oplever. Virkeligheden er, at vi tværtimod har store ambitioner på KBU'ens vegne og vil gøre vores til, at det bliver en succes, men det forudsætter, at vi ikke er alene om den ambition.

Vi har ikke offentliggjort hele undersøgelsen, men kun en flig af den. Årsagen til mange af spørgsmålene er, at vi vil være i stand til at påpege forbedringspotentialet for de områder, hvor Sundhedsstyrelsen har stillet helt klare og specifikke krav.

Som led i undersøgelsen af de formelle krav er vi netop nu ved at gennemføre en ny tilsvarende undersøgelse blandt de læger, der afsluttede deres medicinstudie i januar 2009, og efter sommerferien vil vi gennemføre en tilsvarende undersøgelse blandt de læger, der afsluttede deres medicinstudie i sommeren 2009. Det giver, som Carsten Stengaard så rigtigt pointerer, selvsagt ikke et fuldstændigt billede over KBU'en, men det angiver i hvert fald en række områder, hvor der kan sættes ind for at forbedre KBU'en og dermed løfte kvaliteten i uddannelsen.

Carsten Stengaard peger på nogle konkrete områder i Yngre Lægers undersøgelse, som jeg mener, kræver et svar.

Vi har rent faktisk spurgt KBU-lægerne, om de synes, de har opnået kompetencerne for hvert enkelt af de 15 overordnede læringsmål. Følte man sig ikke helt fortrolig med definitionen på det pågældende læringsmål, kunne man ved et enkelt »klik« læse den målbeskrevne definition.

Denne mulighed for »uddybning« er generel for alle spørgsmål, og alle respondenter har derfor haft mulighed for at kende definitioner og f.eks. det overordnede formål med KBU.

Jeg er helt enig i, at der hersker stor forvirring fx om begreberne uddannelsesprogram og uddannelsesplan. Men alene det, at de uddannelsessøgende ikke kender til termerne og evt. forveksler dem, indikerer, at der fremadrettet skal langt større fokus på dette område, især fra de kliniske vejledere, men naturligvis også fra Yngre Lægers side.

Carsten Stengaard spørger til KBU´ens indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene og nævner, »at den tidsreducerede KBU flere steder har undermineret de eksisterende vagtlag, således at store dele af vagterne dækkes af vikarierende læger«.

Jeg vil her pointere, at eventuelle problemer med organiseringen af vagtarbejdet er et ledelsesmæssigt ansvar, der påhviler den enkelte ledende overlæge i samspil med dennes sygehusdirektør og regionens politikere. Den generelle regulering af arbejdskraften har selvfølgelig også bidraget til at aktualisere centraliseringen af behandlingen i både FAME og supersygehuse, men at arbejdstilrettelæggelsen mange steder ikke er tilfredsstillende, er dog ikke KBU'ens skyld.

Kvalitative interviews med større stikprøver af såvel KBU-læger som læger med vejlederroller vil fra Yngre Lægers side blive forsøgt sparket ind i den evaluering af KBU, som Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og Sundhedsstyrelsen senere på året som nævnt skal i gang med.

Carsten Stengaard nævner til sidst spørgsmålet om antallet af introduktionsstillinger. Det er vi i Yngre Læger helt enige i, hvorfor vi netop over for Sundhedsstyrelsen har understreget uddannelsesaftalens (april 2007) og den efterfølgende økonomiaftales (økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner fra 2008) forudsætninger om konvertering af uklassificerede stillinger til uddannelsesstillinger, der jo ligger til grund for, at vi som Yngre Læger kan overholde 4-års- reglen. Hvis denne aftale misligholdes fra regionernes side, kan vi jo selvsagt ikke leve op til regeringens krav, hvorfor de til grund for uddannelsesaftalen aftalte forudsætninger ikke holder.