Skip to main content

Kommentar til »Den nazistiske nyresten«, UfL 41/2002, og Hans Buhls leder i UfL 43/2002

Kristine Nielsen

2. nov. 2005
2 min.

Jeg mener ikke, som det hævdes i artiklen »Den nazistiske nyresten«, at det fremgår af lægelovens § 7 eller de etiske regler for læger, § 8, at »Enhver patient uanset politisk eller holdningsmæssig observans, skal undersøges, hvis der foreligger et akut behandlingsbehov. Også hvis patienten af en eller anden grund ikke ønsker forvagten eller en anden læge«.

Lægelovens § 7 handler om livstruende situationer, hvor enhver læge har pligt til at træde til. Oven i købet står der, at lægen er fritaget for denne pligt, hvis en anden læge som efter forholdene er nærmere dertil, yder den fornødne hjælp; i omhandlede tilfælde er forvagten den nærmeste til det.

Etiske regler for læger, § 8, drejer sig om handlepligt/hjælpepligt. Forvagten har passet sit arbejde.

Forvagten tilkalder, så vidt det beskrives, ikke bagvagten pga. faglige problemer; så ville de nævnte paragraffer kunne finde anvendelse. Bagvagten spørges til råds, fordi patienten, der har henvendt sig i skadestuen, ikke vil lade sig undersøge af forvagten.

At patienten, der er voksen og habil, siger nej tak til behandling, skal respekteres ifølge Lov om patienters retsstilling, kapitel 2 § 6.

Hvis sagen derimod havde drejet sig om nazistens 10-årige søn med mavesmerter, er der ikke tvivl om, at man skulle gøre, hvad der var muligt for at behandle ham, evt. ved tilkaldelse af bagvagten.

Hans Buhl skriver i lederen Lægekultur og racisme, at han »ikke mener, at en læge i en akut situation kan begå selvtægt ved at afvise at behandle en patient, der har afvist en kollega, og hvor kollegaen har ønsket assistance«. Jeg er ikke enig i, at der er tale om selvtægt, som jo betyder »at tage loven i egen hånd«, når man siger fra over for urimelige krav fra patienterne. Man kan jo også spørge sig selv og patienten, hvor akut det egentlig er, når han begynder at stille krav om at blive undersøgt af bestemte læger. Jeg har bemærket, at der til sidst i citatet står »hvor kollegaen har ønsket assistance«. Her er det jo spørgsmålet, om assistancen er af faglig eller moralsk art. I første tilfælde er der ikke tvivl om, at bagvagten skal træde til i sidste synes jeg bagvagten skal støtte forvagten i at lade patienten gå igen.

Der er i Lov om patienters retsstilling ikke belæg for, at en patient i en akut situation kan forlange at blive behandlet af en bestemt læge.