Kommentar til Gøtzsche og Hartling

I Ugeskrift for Læger 3. marts 2003, side 1068-70, stiller Peter Gøtzsche & Ole Hartling spørgsmålstegn ved troværdigheden af oplysninger om brystkræftscreening. Jeg vil her kun kommentere deres kritik af et enkelt punkt.

Gøtzsche og Hartling har på baggrund af den svenske »overview«-analyse (1) beregnet, »at man efter at have indkaldt 1.000 kvinder til regelmæssig screening gennem ti år, kan redde én af dem (0,1%) fra at dø af brystkræft«. Dette tal sætter de så over Kræftens Bekæmpelses oplysning om, at man med screening »redder 1% fra at dø af brystkræft« (2). Dette tal har Kræftens Bekæmpelse hentet fra beregningerne i Sundhedsstyrelsens rapport (3) af livstidsrisikoen for at dø af brystkræft henholdsvis uden screening og med screening. Gøtzsche & Hartling hævder, at Sundhedsstyrelsens tal bygger på en »ekstrapolation langt ud over data«, som »er ikke tilladelig«.

I Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe var der et helt berettiget ønske om at omsætte resultaterne fra de svenske lodtrækningsforsøg til tal, som var relevante for den enkelte kvinde. Man kan diskutere, hvordan dette gøres mest korrekt. Vi valgte at følge den måde, man normalt bruger ved præsentation af cancerincidenstal (4), f.eks. når vi siger, at 10% af danske kvinder kan forvente at få brystkræft. Beregnet på denne måde har danske kvinder en risiko på ca. 5% for at dø af brystkræft. Denne procent falder til ca. 4% efter indførelse af screening, hvis resultaterne fra de svenske lodtrækningsforsøg holder.

Når Gøtzsche & Hartling får et tal, der er meget mindre, skyldes det, at de alene ser på forskellen i procenten af kvinder, der er døde af brystkræft i henholdsvis screeningsgruppen og kontrolgruppen i løbet af de ca. 10 år, kvinder er fulgt op i »overview«-analysen. Dermed kontrollerer de for det første ikke for, at screeningsgruppen er en anelse ældre end kontrolgruppen. For det andet indfører de en ganske vigtig antagelse, nemlig at effekten af screeningen holder op efter de 10 år. Der er imidlertid intet i data, der tyder på, at denne antagelse er korrekt.