Content area

|

Kommentar til videnskabelig leder »Ny strategi for behandling af gruppe B-streptokokker hos fødende«

Kommentar fra Rikke Bek Helmig og Tine Brink Henriksen. Svar fra Niels Frimodt-Møller er indsat sidst i indlægget.
Forfatter(e)
Overlæge, ph.d. Rikke Bek Helmig, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital, Skejby, E-mail: rikkhelm@rm.dk & Professor, overlæge, ph.d. Tine Brink Henriksen, Børneafdelingen/Neonatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. Interessekonflikter ingen.

I lederen [1] kommenteres på en artikel forfattet af Rosenberg et al angående PCR-test under fødslen af gravide kvinder med risikofaktorer for early-onset gruppe B-streptokok (GBS)-infektion hos det nyfødte barn.

Vi har siden 1998 i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) i samarbejde med Dansk Selskab for Pædiatri haft retningslinjer for håndtering af denne problemstilling [2]. I Danmark har vi valgt en risikobaseret strategi for håndtering af GBS perinatalt. Der er således givet profylaktiske antibiotika (IAP) til fødende kvinder baseret på fem risikofaktorer: 1) tidligere fødsel af barn med eller mistænkt for GBS-infektion, 2) GBS-bakteriuri i aktuelle graviditet, 3) præterm fødsel, 4) vandafgang i mere end 18 timer eller 5) temperatur over 38,0 °C under fødslen.

I andre lande, blandt andet USA, har man valgt en screeningsbaseret tilgang [3]. Alle kvinder podes således for GBS fra vagina og rectum mellem graviditetsuge 35 og 37, og ved fund af GBS gives IAP. Hvis kvinden tidligere har født et barn med GBS-infektion, har haft GBS-bakteriuri i nuværende graviditet eller føder før uge 35, gives altid intra partum-antibiotika. Hvis prøven ikke er taget, eller svar mangler, hvis der er vandafgang i mere end 18 timer eller temperatur over 38,0 °C under fødslen, gives intra partum-antibiotika.

I forbindelse med den seneste opdatering af DSOG-retningslinjen (2019) har vi foreslået, at man kan kombinere den risikobaserede strategi, vi har haft hidtil med rektovaginal podning, hvor kvinden undersøges for GBS med PCR-test intra partum. Testen er valideret både nationalt på Aarhus Universitetshospital, Skejby, og internationalt og kan give et hurtigt resultat, så man inden for 1-2 timer har resultatet. Testen kan anvendes lokalt på fødegangen, som beskrevet i arbejdet fra Rosenberg et al [4] eller på et mikrobiologisk laboratorium som beskrevet i Helmig et al [5].

I vores anbefalinger fra DSOG er der dog fortsat enighed om, at der altid gives IAP til kvinder, der tidligere har født et barn med invasiv GBS-infektion, eller man har haft mistanke om dette, og at der altid gives IAP til kvinder med for tidlig fødsel før uge 35. I disse tilfælde mener vi, at risikoen for barnet er så høj og forekomsten så lille, at tilgængelige undersøgelser ikke har belyst problemstillingen sufficient.

Når det gælder de øvrige risikofaktorer, er der konsensus om, at IAP kan gives baseret på PCR-svar. Der er dog en separat nyere retningslinje for håndtering af feber under fødslen. I denne retningslinje er angivet håndtering af feber under fødslen for afdelinger, som har indført undersøgelse for GBS med PCR-test intra partum, og for afdelinger, som endnu ikke har indført testen.

Denne anbefaling er fastholdt efter aftale med Dansk Pædiatrisk Selskab og i overensstemmelse med dette selskabs retningslinjer. Vi mener således, at denne aktuelle anbefaling, som er i tråd med alle internationale anbefalinger på området, fortsat skal gælde i Danmark.

SVAR

Niels Frimodt-Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. E-mail Niels.Frimodt-Moeller@regionh.dk. Interessekonflikter ingen

Tak til Helmig & Henriksen for at præcisere retningslinjer mhp. screening for gruppe B-streptokokker (GBS) og profylaktisk behandling af gravide eller fødende GBS-bærere. Jeg kan kun bifalde, at der er klare retningslinjer, som kan og bør følges på alle obstetriske afdelinger eller klinikker.

I min kommentar til artiklen [1] ville jeg fremhæve to forhold:

1) PCR-test for GBS: Det ser ud til, at der nu er en hurtig og nem PCR-test, der kan anvendes på selve fødeafdelingen uden for mange fejl, så resultatet i de fleste tilfælde kan nå at komme den fødende til gode. Det glæder mig, at den indgår i nævnte retningslinjer.

2) Fund af GBS i urinen under graviditeten: Jeg mener, at alt for mange gravide i Danmark får en unødvendig penicillinbehandling for en bærertilstand (fund af GBS i urinen er udtryk for bærerskab i tarmen), der ikke kan kureres med penicillin eller andre antibiotika; 70% af fødende, der havde haft GBS i urinen under graviditeten, var stadig positive ved PCR-screeningen på fødestedet [1], hvilket for mig betyder, at deres sandsynlige (hvis lægen har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefaling) penicillinkur ikke har haft effekt.

Jeg ville ønske, at de af Helmig & Henriksen nævnte lægelige selskaber satte sig sammen med Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi og vurderede relevansen af denne praksis.

Reference

1. Khalil MR, Uldbjerg N, Thorsen PB, Henriksen B. Risk-based screening combined with a PCR-based test for group B streptococci diminishes the use of antibiotics in laboring women. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 2017; 215:188-192.

Blad nummer: 

Referencer

  1. Frimodt-Møller N. Ny strategi for behandling af gruppe B-streptokokker hos fødende. Ugeskr Læger 2021;183:V205052.

  2. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (2019). Retningslinie. Gruppe B Streptokokker. DSOG. 2019.

  3. Prevention of group B streptococcal early-onset disease in newborns. ACOG Committee Opinion No. 797. American College of Obstetricians and Gynecologists. Obstet Gynecol 2020;135:e51-e72.

  4. Rosenberg LR, Normann AK, Henriksen B et al. Risk-based screening and intrapartum group B streptococcus polymerase chain reaction results in reduced use of antibiotics during labour. Dan Med J 2020:67(11): A06200460.

  5. Helmig RB, Gertsen JB. Intrapartum PCR-assay for detection of group B streptococci (GBS). Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol X 2019;4:100081.

Right side

af Birgitte Benedicte Sand Reventlow | 17/09
10 kommentarer
af Peter Ivan Andersen | 17/09
2 kommentarer
af Martin Lindhardt Nielsen | 17/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 16/09
1 Kommentar
af Thomas Korgaard Jensen | 15/09
1 Kommentar
af Jørgen Larsen | 15/09
12 kommentarer
af Morten Blomgren | 13/09
4 kommentarer