Skip to main content

Kommentarer til Lægeansvarsudvalgets vejledning for lægers samarbejde med politiet

Odense, Peter Juel Thiis Knudsen

2. nov. 2005
2 min.

Som retsmediciner har man daglig kontakt med politiet, så det var derfor med interesse jeg læste artiklen »Vejledning for lægers samarbejde med politiet«. Da artiklen er forfattet af et udvalg med hele to jurister var det dog foruroligende, at jeg som læge siddende på terrassen nydende et glas saftevand med is, kunne påvise tre fejl eller mangelfulde oplysninger, som jeg så senere fik bekræftet på kontoret.

I listen over tilfælde, hvor læger skal anmelde dødsfald til politiet, jf. Lov om ligsyn, obduktion og transplantation mv. § 4, stk. 1, pkt. 6 mangler »når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner«. Til orientering hører Kriminalforsorgen ikke under politiet, men dødsfald i politiets varetægt anmeldes altid i analogi med dette punkt (detentionsdødsfald). Her på stedet dumper medicinske studenter i retsmedicin hvis de ikke kan denne paragraf.

Det nævnes at man har pligt til »at underrette kommunalbestyrelsen ved kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt eller har behov for social bistand, jf. Lov om social service § 35«. Det, der tales om, er ikke § 35, men § 36, der lyder: »Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen«. Bemærk, dette gælder alle, ikke kun læger, og det er kommunen og ikke politiet, man skal anmelde det til, hvad man ellers kunne tro ud fra artiklens titel.

Hvad angår udtagelse af blodprøver fra en patient for at undersøge for alkohol, er teksten i bedste fald utilstrækkelig. Den langt almindeligste indikation for udtagelse af blodprøve til undersøgelse for alkohol er mistanke om overtrædelse af færdselslovens § 53 (promille-/spirituskørsel). I disse tilfælde skal man ikke have samtykke, det fremgår nemlig af samme lovs § 55, at politiet har hjemmel til at foranledige udtagelse af blodprøve. Dette må dog altid vige for en evt. behandling af den pågældende. Såfremt man ønsker at udtage blodprøver fra sigtede i andre sager kan det efter omstændighederne ske efter retsplejelovens §§ 758, stk. 1 og 792. I listen over paragraffer, der kan bruges til at give ret til at bryde tavshedspligten for at afværge fare, kunne man også med nogen ret have nævnt lægelovens § 12, når det nu er Ugeskrift for Læger, der skrives i. Stavefejlen på side 3654, midterste spalte, linje 5 fra neden, må nok tilskrives mangelfuld korrekturlæsning, men det kan vel ikke forklare resten.

Svar