Køn eller kvalifikationer?

I indlægget »Personen og ikke kønnet skal afgøre adgangen til lægestudiet« (den 12. juli på www.laeger.dk) skriver Michael Dall bl.a., at lægestandens sammensætning i videst muligt omfang bør afspejle befolkningens sammensætning, og at det skal være muligt for alle at tage en uddannelse.

Jeg er enig med Michael Dall i, at alle skal have lige mulighed for at tage en uddannelse. Men at alle har lige muligheder, er jo ikke ensbetydende med, at alle vælger at bruge mulighederne på samme måde. En mulighed er vel netop noget, man kan vælge, om man vil benytte sig af, og hvordan. Så en overrepræsentation af bestemte grupper på nogle uddannelser er jo ikke ensbetydende med, at folk ikke har lige muligheder for at blive optaget en uddannelse. I Danmark har alle jo fx lige adgang til folkeskole og gymnasial uddannelse. Måske er der også en overrepræsentation af visse grupper blandt ansøgerne til nogle uddannelser. Er der flere kvinder, der søger ind? Er der flere fra de øverste sociale lag, der søger ind? Hvis man indfører diskrimination/positiv særbehandling for at udjævne forskellene mellem grupperne, er der ikke længere lige muligheder. Nu blev der heller ikke foreslået diskrimination, og jeg synes, at der er mange fordele ved et øget kvote 2-optag. Men jeg synes, at der er ét problem ved det kvote 2-system, man benytter på SDU, nemlig samtalen, der skal vise, hvor motiveret ansøgeren er. Jeg mener, at der er forskel på at bedømme en person på kvalifikationerne, hvad vedkommende kan og ved og på at bedømme en person på motivationen, dvs. gætte på, hvad vedkommende måske tænker. Strengt taget ved man jo kun selv, hvor motiveret man er. Hvis man virkelig er motiveret, vil det også afspejle sig i en øget indsats for at opnå kvalifikationer. At ansøgeren har taget erhvervsarbejde og kvalificeret sig til at bestå testen, tyder på, at vedkommende er motiveret, og det overflødiggør derfor samtalen. Samtalen åbner desværre op for den mulighed, at man kan diskriminere, dvs. sende mændene foran med den begrundelse, at de virkede mere motiverede.Jeg mener ikke, at erhvervenes sammensætning nødvendigvis skal afspejle baggrundsbefolkningens sammensætning. Hvis vi skal undgå, at forskellige grupper overrepræsenteres inden for visse fag, skal vi så også lave optagelsesregler, der forhindrer jyder i at blive politibetjente, kvinder i at blive jordemødre, mænd i at blive astronauter og indvandrere i at blive grønthandlere? Nu fik jeg måske røbet nogle fordomme, men i stedet for at fokusere på køn, social baggrund og andre irrelevante ting mener jeg, at det vil være mere hensigtsmæssigt at gøre optagelseskravene mere relevante, så man optager de mest egnede, uanset hvad der i øvrigt karakteriserer vedkommende. Fx synes jeg, at fagene billedkunst, spansk, fransk og oldtidskundskab måske ikke er så relevante for at virke som læge. I stedet synes jeg, at man skal nøjes med at se på gennemsnittet af de mere relevante fag, som fx matematik, engelsk, psykologi, og naturvidenskabelige fag. Et øget kvote 2-optag er også fint, og som man kan se på tallene fra SDU, er frafaldet mindre. Men det er ikke sikkert, at det skyldes samtalen. Det kan også være, at det skyldes erhvervserfaring og test, så det synes jeg, at man skal nøjes med at se på og udelukke samtalen. Hvis man på den baggrund optager flere mænd, synes jeg, at det er fint nok, så længe de er optaget pga. egnethed og ikke pga. køn. Mht. til at folk fra lavere sociale klasser skal have bedre mulighed for at tage en uddannelse, kan man måske rette op på det ved at indføre mere lektiehjælp i folkeskole og gymnasium (men det er selvfølgelig ikke Lægeforeningens opgave). På den måde kan børn af forskelligt uddannede forældre få mere lige muligheder for lektiehjælp.

Du kan gå ind på www.studmed.dk og deltage i debatten om optagelsessystemet. Adressen er www.studmed.dk, klik derefter på »studmed debat« og på »kvote1 eller kvote 2, hvad er bedst kvalificerende?«