Kongresrejser

Kommentar til Niels C. Heebøll-Nielsens indlæg, med svar af Michael Dupont i Ugeskrift for Læger nr. 18.

Vi har undret os over P.L.O.s bestyrelses lakoniske svar og passive holdning i denne sag. Sagen er yderst principiel og af stor betydning for mange medlemmer af P.L.O. og også for medlemmer af FAS.

Indtil videre har vi haft den opfattelse, at efteruddannelse inden for ens eget fag og deltagelse i kongresser i ind- og udland inden for ens eget speciale var fradragsberettiget. Med denne afgørelse er det pludselig skattemyndighederne, som beslutter om det faglige indhold er relevant nok for ens speciale. Det er os bekendt et helt nyt princip. Man kan undre sig over, hvor de har den nødvendige ekspertise fra.

Dette betyder i praksis, at alle speciallæger, P.L.O.'er såvel som FAS'er, fremover skal søge forhåndsgodkendelse, inden de kan deltage i en kongres eller et efteruddannelsesarrangement, hvis de vil være sikre på, at de kan fradrage de hermed direkte forbundne udgifter.

Men ikke nok med det. Når udgifterne kun kan anerkendes som 50% fradragsberettigede, må det for dem, som får rejse og deltagelse betalt, vel betyde, at de skal betale indkomstskat af 50% af det beløb, som rejse og deltagelse i kongressen har kostet. Man kan i hvert fald ikke være sikker på, at et eller andet lokalt skattekontor kan finde på dette. En sådan rejse kan være betalt af f.eks. ens arbejdsgiver, politiske organisation, en fond eller et firma.

Arbejdsgiverbetalte rejser kan være betalt af f.eks. et ho-spital, P.L.O., FAS, DADL, Sygesikringens forhandlingsudvalg eller Amtsrådsforeningen. Vi har mødt personer fra alle kategorier til diverse kongresser og møder.

Det betyder også, at man kan blive beskattet at det beløb, man har fået i støtte for at fremlægge et forskningsresultat på en kongres, hvis skattemyndighederne bagefter mener, at kongressen kun var 50% interessant for ens fag. Denne risiko vil betyde, at en del danske forskere vil vælge ikke at løbe denne risiko, medmindre man har fået en forhåndstilkendegivelse fra skattevæsenet. Og det gælder også alle, som har fået deres kongresrejse sponsoreret helt eller delvist af et medicinalvarefirma eller et firma, som handler med andet hospitalsudstyr. Det kan få meget stor betydning for især FAS.

I samme Ugeskrift for Læger kan man på side 1707 læse, at P.L.O. går ind for at skabe en fri efteruddannelse uden afhængighed fra medicinalindustri, Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening. Dette princip kan vi til fulde tilslutte os. Men de må nødvendigvis betyde, at P.L.O. også er parat til at slås for, at vi kan få rimelige vilkår for at deltage i efteruddannelsesarrangementer, som er uafhængige af disse organisationer. Og som sådan må vi betragte kurser og kongresser, som er organiseret af vores nationale og internationale videnskabelige organisationer. Og FAS burde være lige så interesseret i at kæmpe for dette.

Vi vil derfor opfordre den organisation, som vi betaler for at varetage vores interesser, gerne i samarbejdet med FAS eller DADL, til at støtte Niels C. Heebøll-Nielsen ved at anlægge en prøvesag mod skattevæsenet, da dette netop drejer sig om en principsag af betydning for mange medlemmer af P.L.O., og også af FAS.

Tænk, hvis det næste er, at man ikke kan fradrage udgifterne til lægedagenes åbningsdag, fordi åbningen med sundhedsministerens tale og efterfølgende debat kun er af mere generel interesse og ikke rent fagligt nødvendigt.

SVAR