Konklusioner til fals

Når man ind imellem gør status - som Ugeskriftet - over det forløbne år, bør man også vurdere, om sidste års konklusioner så også holdt til et nærmere eftersyn. Sidste år gav anledning til eftertanke, da det viste sig, at vigtige data om bivirkninger ved COX 2-hæmmere var blevet holdt tilbage fra publicerede artikler. På den måde blev forskning misbrugt som facade for anprisning af produkterne. Denne problematik er absolut ikke ny, og 2005 bragte nye tilfælde, hvor konklusioner havde været til fals. Den rigeste kilde til indsigt i industriens påvirkning af forskningen er fortsat de 40 millioner siders dokumentation fra de amerikanske retssager mod tobaksfirmaer (Tabel 1).

Blandt de vigtige afsløringer i 2005 er sagen om konsulenten, der blev ansat af et tobaksfirma til at skrive en oversigt om passiv rygning og pludselig uventet spædbarnsdød. Firmaet fik forfatteren til at ændre konklusionerne, så der blev rejst tvivl om betydningen af passiv rygning. Til det videnskabelige tidsskrift oplyste forfatteren kun, at han havde opnået økonomisk »støtte« fra firmaet.

I en mere alvorlig og omfattende sag hyrede tobaksindustrien nogle tidligere ansatte fra Verdenssundhedsorganisationen og den amerikanske miljøstyrelse til at skrive beroligende dokumenter om pesticider, der bl.a. anvendes på tobaksmarker, men også på andre afgrøder. De pågældende konsulenter afslørede ikke, hvem der lønnede dem, og det lykkedes for dem at opnå højere grænseværdier og færre begrænsninger i anvendelsen. Denne økonomiske sejr for tobaksindustrien havde samtidig konsekvenser for befolkningens beskyttelse mod pesticidrester.

Andre grene af erhvervslivet benytter til tider samme strategier. En af dem går ud på at støtte videnskabelige tidsskrifter (f.eks. Regulatory Toxicology and Pharmacology), der publicerer artikler med konklusioner, der er fordelagtige for sponsorerne. En anden strategi går ud på at rejse tvivl om resultaterne eller om forskernes pålidelighed, når der fremkommer uønskede resultater. En række tilfælde er blevet nøje analyseret i Markowitz & Rosners bog »Deceit and Denial«. Næsten som bevis på påstanden er de to forfattere nu blevet sagsøgt for bagvaskelse af 20 internationale virksomheder.

En tidligere afdelingschef i det amerikanske energiministerium (under præsident Clinton) afslørede i 2005, hvordan forskellige industrielle interesser søgte at rejse tvivl om risici ved radioaktiv stråling og kemiske eksponeringer. Uønskede resultater blev kritiseret som junk science. Eksperter blev hyret med den særlige opgave at rejse tvivl (som udtryk for sound science). Hensigten var at forhindre eller udskyde nye og kostbare regler, der ellers ville beskytte de ansatte eller naboerne bedre. Den skærpede tvivl blev således udelukkende gjort gældende, når dokumentationen ikke var i virksomhedens interesse.

Redaktørerne af The Lancet har på baggrund af den farmaceutiske industris indflydelse på forskningen udtalt, at akademikere har et valg, nemlig enten at udvikle deres virkelyst i erhvervslivet eller at vedstå deres forpligtelse til videnskab i offentlighedens tjeneste. Vi accepterer ikke, at de to muligheder kan forenes, skrev de.

Herhjemme skal oprustningen af den offentlige forskning i Danmark fremover hovedsageligt ske i samarbejde med erhvervslivet. Det er uheldigt, fordi megen forskning i medicinske specialer trives bedst uden direkte indflydelse af økonomiske interesser. I 2005 fremkom tilmed en ny bekendtgørelse om videnskabelig uredelighed, som næsten gør det umuligt overhovedet at klage over fusk. Som led i den fortsatte indsats for at sikre forskningens kvalitet og omfang er der derfor grund til at skærpe kravet om åbenhed og uafhængighed.

En litteraturliste kan rekvireres hos forfatteren

Tabel 1. Strategier til manipulation af videnskabelig information om risici.

1. Økonomisk støtte af forskning, som er i overensstemmelse med egen holdning

2. Publicering af forskning, som er i overensstemmelse med egen holdning

3. Undertrykkelse af forskning, som ikke er i overensstemmelse med egen holdning

4. Kritik af forskning, som ikke er i overensstemmelse med egen holdning

5. Revision af videnskabelige kriterier, så de bedre tjener eget formål

6. Udsendelse af egne data og egen fortolkning af data til massemedier og beslutningstagere