Kontrol skal modarbejdes

InteressekonfLikter: ingen

Niels Møller & Lars Pedersen rejser nogle meget vigtige spørgsmål. Som ung læge var jeg skeptisk over for at bruge tolbutamid til type 2-diabetes, fordi det eneste store forsøg, der fandtes, blev afbrudt i utide pga. tendens til overdødelighed i tolbutamidgruppen [1]. Dødeligheden var oven i købet størst blandt dem, der tog al medicinen.

Jeg havde sat mig grundigt ind i dette offentligt sponsorerede forsøg, og selv om industrien og dens velbetalte hjælpere blandt endokrinologerne gjorde, hvad de kunne for at nedgøre det, blev kritikken overbevisende gendrevet.

Rosiglitazon (Avandia) øger også antallet af kardiovaskulære dødsfald [2], men firmaet skjulte disse kendsgerninger i mange år, også over for myndighederne, publicerede stærkt manipulerede data [3] og intimiderede læger, der stillede ubekvemme spørgsmål.

I 2005 anbefalede Food and Drug Administration (FDA)'s advisory committee godkendelse af muraglitazar, men uafhængige forskere, der havde adgang til FDA's data, fandt, at firmaet havde produceret stærkt manipulerede analyser, og at stoffet var skadeligt [4]. Der er andre eksempler inden for diabetesområdet [2].

Det var også forkert, at COX2-hæmmerne blev godkendt, uden at man havde data for blodpropper, idet man ud fra virkningsmekanismen vidste, at stofferne giver blodpropper. Også i denne sag vildledte firmaerne myndighederne og lægerne på det groveste, både i forskningen og i markedsføringen.

Nye lægemidler er ikke sikre, fordi de ikke bliver ordentligt undersøgt. Det er uacceptabelt, at man kan få markedsføringstilladelse, bare fordi man har påvist, at et stof sænker blodsukkeret. Da surrogateffektmål ofte er meget misvisende [2, 5], bør myndighederne stille krav om klinisk relevante effektmål [2]. Og vi bør undlade at give tilskud og bruge stofferne, til vi har den viden, vi behøver, hvilket vi kan få ved kun at bruge dem som led i store randomiserede forsøg med enkle forsøgsprotokoller og med patientrelevante effektmål (we need big and simple trials, som statistiker Richard Peto sagde for mange år siden).

Svarene på de rejste spørgsmål må derfor være: udvis tilbageholdenhed med de nye antidiabetika og med alle andre nye lægemidler, og modarbejd industriens omfattende forsknings- og informationskontrol. Den er yderst skadelig for patienterne og for samfundsøkonomien.