Kortere turnus - måske en rigtig god ide

Torben Mogensen, lægelig direktør på H:S Hvidovre Hospital, advarer i Ugeskr Læger 2006;168:712 mod indførelsen af fire måneders turnusperioder under henvisning til følgende: 1) Der vil blive for kort tid til at opnå rutine i de enkelte kompetencer, 2) arbejdsværdien for sygehusene - og dermed »lysten til at betale løn« - bliver begrænset, når man tager i betragtning, at turnuslægerne har 1-3 måneders introduktion og evt. tre ugers ferie og 3) det er et forkert signal at sende i en tid, hvor kvaliteten af den lægelige videreuddannelse er til debat, herunder manglen på rutine i praktiske kompetencer.

Ad 1) Turnus er en uddannelsesstilling, som for praktiske formål er tvungen, idet gennemførelse er påkrævet for at opnå autorisation til selvstændigt virke. Systemet er baseret på det - efter en international målestok - store fokus på bredde i den præ- og postgraduate lægeuddannelse i Danmark. Det har mange fordele men indebærer, at man i forløbet bliver uddannet i kompetencer, som ikke har relevans for det fremtidige speciale. Vil man f.eks. være internmediciner eller psykiater, er det komplet ligegyldigt, om man har rutine i »profylaktisk undersøgelse af gravide og børn« eller at »suturere simple sår«, (målbeskrivelsen 2003). Derfor bør rutine i specifikke kompetencer ikke være et mål i sig selv - den skal man opnå, når man har valgt speciale og er startet i introduktions- eller hoveduddannelsesstilling. Formålet med turnus skal være, at man som led i en bred orientering opnår kendskab til håndtering af de vigtigste kliniske problemstillinger og sygdomme.

Sondringen mellem klinisk kendskab og rutine bliver særlig relevant, når man tager det forhold i betragtning, at mange turnuslæger er ansat på højt specialiserede afdelinger. Det er nødvendigt for at få plads til alle i turnussystemet. Den eventuelle rutine, disse turnuslæger opnår under opholdet, er derfor inden for specielle kliniske problemstillinger - ikke de almindeligste. Det kan hverken kortere eller længere ansættelser ændre på.

Ad 2) Turnus ikke et naturgivet system, som er til for arbejdsværdiens skyld eller til sikring af løbende leverancer af reservelæger til sygehusene. Bevares, turnuslæger tjener da penge og har fordel af den »sikrede« første stilling, men uddannelseselementet er det primære, igen med det forhold in mente, at der er tale om et pålagt forløb med eventuel udsendelse til fjerne egne af landet. Turnus er ikke en selvfølge, og hvis man ikke finder, at det har uddannelsesmæssig relevans eller rentabilitet at have seks måneders ophold, er arbejdsværdien sekundær.

Det fremføres, at turnuslæger gennemgår 1-3 måneder lange introduktionsforløb, inden de går selvstændigt i vagt. Hvilken planet disse oplysninger stammer fra, ved vi ikke. Standarden er, at turnuslægen får hyleren senest efter 2-3 uger, hvorefter man indgår som jævnbyrdigt medlem af vagtlaget. Vi er grønne i starten, og det koster tid og ekstra opkald til bagvagten, men turnuslæger udgør en afgørende del af reservelægebemandingen på hovedparten af de danske sygehuse, hvilket fortsat ville være tilfældet med fire måneders perioder. Derfor ville det heller ikke være rimeligt at aflønne med mindre end reservelægeløn.

Ad 3) Eventuelle problemer med kvaliteten af den lægelige videreuddannelse skal derfor ikke stå i vejen for en revision af turnussystemet. En reduktion af den samlede turnus til 12 måneder frigiver seks måneder, hvor lægen kan begynde sin vej mod specialet. Signalet, man sender, er ikke, »at kompetencer kan opnås uden gentagelse«, men et signal om mindre tidsspilde og mere koncentration om de kompetencer, der er relevante. Samtidig afhjælpes manglen på speciallæger.

Bredden i lægeuddannelsen har stor betydning for lægers kliniske perspektiv og indbyrdes samarbejdsevner. Man lærer fantastisk meget i turnus, og efter vores erfaring oplever de fleste, at de udvikler sig fra »cand.med.« til »læge«, hvilket præcis bør være målsætningen. Det er imidlertid meget muligt, at den udvikling kan opnås på kortere tid - om 3 - 4 måneder er den rigtige løsning, afventer vi med spænding turnusudvalgets bud på.