Skip to main content

»Kræft i Danmark«

Alment praktiserende læge Knud Wilson, Strandby. E-mail: kwilson@privat.dk

16. mar. 2007
3 min.

Med interesse har jeg læst Inge Haunstrup Clemmensens & Hans Henrik Storms (IHC & HHS) svar på min kritik af ovennævnte opslagsbog (Ugeskr Læger 2007;169:619). Når jeg skriver, at opslagsbogen fremstår som propaganda, ønsker jeg dermed at gøre opmærksom på, at bogen ligner propaganda. Som læser får jeg den opfattelse. Det er væsentligt, da IHC & HHS i deres svar fortsat argumenterer med uklare begreber. Det, jeg efterlyser, er kendsgerninger og ikke en ny udgave af »intelligent design«. Hvad er for eksempel velrenommerede forskere? For mig er det et begreb på linje med de overlægetitler og den myndighed, der med løs hånd uddeles i den offentlige forvaltning og uden reel baggrund.

Som specialist i almen medicin og tidligere fængselslæge ved jeg hvor lidt, man har ud af en propaganda, der ikke hviler på kendsgerninger, når det drejer sig om stofmisbrug. Udgiverne påtager sig et stort ansvar ved at udsende et værk, der flytter ansvaret for kræftsygdomme over på den enkelte borger og dermed vidtgående frikender arbejdsgivere og forsikringsselskaber for deres ansvar. Et sådant foregivent videnskabeligt arbejde kan misbruges mange steder og bør være dokumenteret med klare kendsgerninger.

Tobak har man haft siden Amerikas opdagelse i 1492. Når lungekræft stiger eksponentielt efter sidste verdenskrig, mangler man stadig en forklaring. Der er helt givet kommet en ny faktor ind i billedet og dermed en kombination af flere faktorer, der gensidigt forstærker hinanden. Her er det naturligt at tænke på det støv, mennesker udsættes for i en industrialiseret verden, hvad man også finder på mange arbejdspladser. Asbest er sten og stenstøv, som på linje med metalstøv og andre partikler, som tjæreholdigt træstøv, utvivlsomt betyder meget i luftforurening og ikke mindst på arbejdspladser. Ved eksperimentelt fremkaldt lungekræft hos dyr har det været centralt, at der skulle være noget til at binde de kræftfremkaldende stoffer. At klassificere asbest som karcinogen er en stor udvidelse af begrebet karcinogener.

Heliobacter pylori er en bakterie, der kræver et højt pH og hyppigt forekommer ved ulcus duodeni, men derfra og til at underkende betydningen af tjærebehandlet (røget) mad er der et stort spring.

Vedrørende epidemiologien inden for kræftsygdomme er der skrevet tusinder af værker. Selv har jeg et par hundrede liggende. Også en del, som taler om risikoen på arbejdspladser.

Lægevidenskab hviler først af alt på en søgen efter kendsgerninger. At udsende et værk som nævnte og derefter skjule sig bag henvisninger til en uendelighed af værker, giver en forvrænget opfattelse af problemerne. Når IHC & HHS glæder sig over min usvækkede interesse for miljø og kræft, så kan jeg da kvittere med min glæde over, at man ved Kræftens Bekæmpelse nu går ind i en åben debat og svarer på den kritik, der fremføres mod udsendte arbejder. Ytringsfrihed og åben debat er grundlaget for al videnskab og det bedste middel mod triste misforståelser.