Finanslovspartierne har besluttet at afsætte yderligere 300 mio. kr. til strålekanoner og skannere i relation til kræftbehandling i 2005. En tilsvarende aftale blev indgået i forbindelse med finansloven for år 2000. Pengene blev udmøntet via bloktilskuddene.
På trods af at Sundhedsstyrelsens kræftstyregruppe havde anbefalet, at der primært skete en oprustning af skannerkapaciteten på de radiologiske afdelinger, der betjener landets seks onkologiske centre [1], skete oprustningen væsentligst uden for de onkologiske centre [2]. Det er derfor helt naturligt, at billeddiagnostik fortsat er en betydende flaskehals i forbindelse med diagnostik og behandling af kræft.
Skanning af kræftpatienter kan deles i fire grupper: 1) primær påvisning af kræft, 2) stadieinddeling, 3) planlægning af strålebehandling og 4) kontrol af behandling. I princippet kan 1) foregå på hvilken som helst billeddiagnostisk afdeling, mens det er fordelagtigt, at 2) udføres, hvor behandlingen foretages, mens 3 og 4) kun bør foretages på de onkologiske centre. 3) kræver specielt udstyr, som skal afpasses med acceleratorerne, mens WHO i henhold til RECIST-kriterierne har anført, at monitorering af behandling skal ske på den samme MR- eller CT-skanner [3]. Netop behandlingsplanlægning og -kontrol lægger et stort beslag på skannerkapaciteten på de seks onkologiske centre.
Eftersom amterne ved seneste aftale om oprustning af skannerkapaciteten hovedsagligt placerede skannerne uden for de seks centre, er der store flaskehalsproblemer på de seks centre i dag. Vi må derfor på det kraftigste opfordre til, at de midler, der nu tilføres, øremærkes til kræftbehandling inklusive skannere på de onkologiske centre. Dette er nødvendigt, hvis man vil bedre forholdene for kræftpatienterne herunder overholde de ventetidsgarantier, der er udstedt. Penge til skannere til andre relevante sygdomme må tages fra andre kasser denne gang.
Skannerkapaciteten bedres ikke af, at Sundhedsministeriet har besluttet, at der skal etableres onkologiske fase 1-laboratorier, så danske patienter også kan få gavn af eksperimentelle behandlinger. Der må ikke være ventetid for de pågældende patienter. Engelske erfaringer har vist, at skannerka- pacitet er en vigtig faktor, ligesom det rigtige udstyr skal være til rådighed [4].
Patienterne tilbringer i øvrigt meget tid i skannerne. Der skal være adgang til højtfelts MR (> 1,5 T, måske > 3T) af hensyn til spektroskopi. Der skal også være mulighed for dynamisk MRI, PET/CT samt laboratorier bl.a. til radio- og MR-kemi.
Forskningen må ikke glemmes i kampen mod kræft, heller ikke på skannerområdet. Det er nødvendigt, at der afsættes den nødvendige tid og midler til forskning og kvalitetssikring inden for området.
