Kringlen E. Psykiatriens samtidshistorie

Einar Kringlen er Norges internationalt kendte psykiater, som bl.a. har beskæftiget sig med arv/miljøforskning inden for psykiatrien. Han har været professor i klinisk psykologi ved Universitetet i Bergen. Senere blev han den første professor i medicinsk adfærdsfag ved Universitetet i Oslo. I dag er han professor i psykiatri og administrerende overlæge i Vindern i Oslo.

Det er således en erfaren psykiater, der med sit store internationale kontaktnet og overblik har sat sig for at fortælle os den spændende historie om psykiatriens udvikling i Europa og USA med særlig fokus på tiden efter 2. Verdenskrig.

Efter en kort oversigt over psykiatrihistorien frem til 2. Verdenskrig fortæller Kringlen om processen mod nazilægerne, og det 3. riges racehygiejne. Et emne med en uventet aktualitet i dagens Danmark.

Psykoanalysens fremgang i efterkrigstidens psykiatri i USA og socialpsykiatriens succes, især i England, beskrives, ligesom der bliver plads til at gennemgå psykofarmakologiens spændende udvikling.

1960'ernes økonomiske fremgang sættes i sammenhæng med det antiautoritære oprør, og antipsykiatrien omtales med historisk tilbageblik til Pontoppidan/Amalie Skram -sagen i Danmark. Norditaliens radikale deinstitutionaliseringseksperiment og Sovjetunionens uhyggelige politiske misbrug af psykiatriske diagnoser omtales.

Oliekrisen i 1970'ernes begyndelse falder sammen med den »biologiske nyorientering«, og denne periode præges i øvrigt af globalisering og ny teknologi i form af IT og PET/ SPECT mv. Nye syndromer som »kronisk træthedssyndrom« og »Golfkrigssyndromet« omtales, og der bliver plads til et afsnit om »genfundne erindringer« - et fænomen, der netop her i Danmark har været til debat.

I epilogen fremsætter forfatteren følgende anbefalinger:

1. Vi skal påtage os et større ansvar for uddannelse af læger i almen praksis og på hospitalerne.

2. Vi skal prioritere de alvorligt psykisk syge - »det danskerne kalder psykiatriens kernegruppe« - og ikke glemme de psykisk syges børn!

3. Vi skal satse på langsigtet eliteforskning med fokus på grundlæggende problemer.

4. Vi bør i højere grad som psykiatere deltage i samfundsdebatten i forsøget på at afbøde en uheldig psykopatogen udvikling.

Bogen er forsynet med et udmærket stikordsregister, og det har været vanskeligt at finde fejl. Oversætteren har dog taget fejl på side 18, hvor han behandler skizofreni med antidepressiva.

Bogen er spændende og meget velskrevet. Den bør få en læserkreds langt ud over fagkredsen: Alle kulturhistorisk interesserede vil blive beriget.

København: Hans Reitzels Forlag, 2003.

372 sider. Pris: 375 kr.

ISBN 87-412-2524-4