KRIS og RADS øger kvaliteten i medicinanvendelsen

Medicinområdet er i kraftig udvikling. Der introduceres konstant nye lægemidler, som er til stor gavn for det stigende antal danskere med behandlingskrævende sygdomme. Dog har flere af de nye lægemidler kun en begrænset effekt. For at håndtere udviklingen og give patienterne den bedst mulige behandling har regionerne nedsat to uvildige råd: Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

Rådene er hverken til for at træde læger eller lægemiddelindustri over tæerne – og heller ikke patienterne – snarere tværtimod. Af den seneste tids debat kunne nogle måske få anledning til at tro noget andet – derfor følgende opklaring.

Formålet med RADS er at sikre en ensartet lægemiddelbehandling inden for et behandlingsområde. RADS beskæftiger sig primært med dyr sygehusmedicin. Formålet med KRIS er at sikre hurtig og ensartet ibrugtagning af lægemidler i hele Danmark. Et lægemiddel, som er anbefalet af KRIS til standardbehandling, bliver umiddelbart tilgængeligt på de behandlende sygehusafdelinger. KRIS’ og RADS’ arbejde bidrager altså helt enkelt til at højne kvaliteten for patienterne i lægemiddelbehandlingen over hele landet.

Lige adgang for alle til medicin

RADS blev nedsat allerede i 2009 af Danske Regioners bestyrelse for at sikre, at patienter i hele landet tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin. RADS nedsætter løbende fagudvalg med nogle af landets førende eksperter, som udarbejder nationale behandlingsvejledninger for anvendelse af lægemidler inden for samme behandlingsområde. Behandlingsvejledningerne revurderes efter behov.

Ved arbejdet med RADS er der desuden den gode sidegevinst, at det fælles behandlingsgrundlag medvirker til, at regionernes lægemiddelorganisation Amgros kan opnå større udbud og dermed bedre lægemiddelpriser for sygehusene. Altså flere penge til sundhed i det fælles sundhedsvæsen.

FAGLIGT FUNDERET

Udarbejdelsen af de nationale behandlingsvejledninger i regi af RADS tager gerne omkring seks måneder. Heroverfor tager behandlingen i KRIS under en måned. Formålet med KRIS er nemlig, at ny og effektiv medicin – særligt kræftmedicin – hurtigt bliver en del af standardbehandlingen på alle behandlende sygehusafdelinger. Regionerne, de Lægevidenskabelige Selskaber og de Danske Multidisciplinære Cancergrupper kan ansøge KRIS om national ibrugtagning af et lægemiddel, i det øjeblik lægemidlet er optaget i lægemiddeltaksten.

KRIS’ vurdering af, hvorvidt ny medicin skal tages i brug på de behandlende sygehusafdelinger landet over, er udelukkende fagligt funderet. Ansøgningen af hvert lægemiddel behandles bl.a. ud fra lægemidlets effekt- og bivirkningsprofil. Derudover vægter KRIS, at ansøgningen er baseret på videnskabeligt valide data. Er rådet i tvivl om en ansøgning, inviteres ansøgeren til at uddybe sin ansøgning og evt. kommentere den ved en mundtlig præsentation. Og så er det vigtigt at understrege, at KRIS’ sagsbehandling medvirker til, at vi i Danmark er meget hurtige til at indføre nye og effektive behandlinger, som endnu ikke er taget i brug i andre lande.

En anden ting, der er vigtig at få med, er, at lægemidler, som ikke anbefales af KRIS, stadig kan benyttes til behandling af den enkelte patient, hvis patientens læge vurderer, at der foreligger en særlig sundhedsfaglig grund til dette.

KRIS adskiller sig også fra RADS ved, at KRIS oftest behandler lægemidler inden for et behandlingsområde, hvor der ikke er andre sammenlignelige lægemidler. Derimod tager RADS’ fagudvalg i deres behandlingsvejledninger stilling til flere lægemidler inden for samme behandlingsområde, herunder lægemiddelgrupper, som udgør eller på sigt kan udgøre en væsentlig udgiftspost for sygehusene. Af den grund bliver RADS’ behandlingsproces også længere.

Kort og godt: Beslutninger i forhold til behandlingen er altså på alle måder lagt i hænderne på fagfolk. Tanken er hos patienterne og fokus på optimal behandling af den enkelte, ikke på økonomi.