Kritik af Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien skyder forbi

Det var med nogen ærgrelse, at jeg læste Mats Lindbergs omtale af Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) i debatindlægget »"Følg med tiden" - en livsfarlig lægemiddelreklame«, som Ugeskrift for Læger bragte den 8. december 2014 [1]. For desværre er der flere misvisende og urigtige oplysninger om ENLI i indlægget.

ENLI er lægemiddelindustriens eget nævn til selvjustits, som kontrollerer, at de tilsluttede virksomheder både overholder dansk lovgivning og de etiske regler for information og markedsføring, som branchen selv har formuleret, og som på flere områder går betydeligt længere end dansk lovgivning.

Det er hos ENLI, at virksomheder, myndigheder, sundhedsprofessionelle og andre relevante parter kan klage over de tilsluttede virksomheders mulige brud på de regler, der er ligger indenfor ENLIs regi.

Som Mats Lindberg ganske rigtigt skriver, kan man bl.a. klage over en lægemiddelreklame, som, man mener, er vildledende. Og som det fremgår af ENLIs regler, så opkræver ENLI et gebyr på 5.000 kr., men betalingskravet kan fraviges, såfremt klagen fremsendes af en sundhedsperson eller myndighedsrepræsentant. ENLI modtager således løbende henvendelser fra sundhedspersoner, som mener, at en reklameaktivitet fra en lægemiddelvirksomhed bryder reglerne. ENLI vurderer altid, om der er belæg for at rejse en sag, og vælger ENLI at tage sagen op, er det selvsagt uden udgift for den person, der har gjort ENLI opmærksom på sagen.

På ENLIs hjemmeside, www.enli.dk, kan man finde alle afgørelser, som ENLI har truffet, og hvori der er udmålt en sanktion. Afgørelserne – inklusive virksomhedens og præparatets navn – offentliggøres, medmindre det strider mod reglerne om databeskyttelse eller anden lovgivning. I 2013 offentliggjorde vi eksempelvis 102 afgørelser med sanktioner. Alle afgørelserne er søgbare, både hvad angår virksomhedsnavne og præparater.

ENLI har en række muligheder for sanktioner, herunder bøde, påtale og offentlig reprimande. Desuden kan ENLI pålægge virksomheden at berigtige ukorrekte oplysninger overfor de berørte (sundheds-)personer eller tilbagekalde det ulovlige reklamemateriale. ENLI kan ligeledes pålægge virksomheden at udstede en korrigerende udtalelse, f.eks. ved påbud om at indrykke en annonce herom i et fagtidsskrift.

Men når alt dette er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi i ENLI altid er åbne for kritik og for forslag om, hvordan formidlingen af nævnets arbejde kan forbedres.