Skip to main content

KRONIK Henrik Schroll et al: Kliniske kvalitetsdatabaser – hvad kan de bruges til?

Mange forudsætninger skal være på plads, før data kan bruges til at forbedre kvaliteten her og nu, så klinikeren føler, at den tid, der bruges på registrering er godt brugt.

Speciallæge i almen medicin, ph.d. og tidligere chef for DAK-E Henrik Schroll, e-mail: h-schroll@dadlnet.dk
Speciallæge i samfund og tidligere chef for DAK-E Søren Friborg
Interessekonflikter: Ingen

12. mar. 2014
5 min.

Baggrund:

Tidligere indsamlede man kliniske kvalitetsdata både manuelt samt elektronisk i nationale kvalitetsdatabaser. Proceduren var besværlig og omstændelig, og data var ofte mange måneder gamle, når årsrapporterne blev offentliggjort, hvilket gjorde, at data stort set ikke kunne bruges i det daglige kliniske kvalitetsarbejde.

I dag må man kræve af ”den moderne kvalitetsdatabase”, at den både er online og on-time. På den måde kan data bruges langt bredere til klinisk kvalitetsudvikling fx til beslutningsstøtte i behandlersituationen og til at fremme implementeringen af de kliniske guidelines.

De moderne kvalitetsdatabaser har flere formål – herunder

1) Kliniske formål

a. Præsentere behandlingskvaliteten

b. Udvikle og forbedre behandlingskvaliteten; bl.a. ud fra et avanceret beslutningsstøttesystem

2) Administrative formål

a. Identificere problemer med behandlingskvaliteten

b. Være til støtte for administration og ressourcetildeling

Hvordan gøres databaserne klinisk anvendelige? Og hvilke krav bør man stille til en klinisk kvalitetsdatabase?

1) Data fra kvalitetsdatabaserne skal kunne præsenteres online og on-time og være funktionelt integreret i den almindelige arbejdsjournal

2) Den enkelte behandler skal kunne identificere suboptimalt behandlede patienter

3) Den enkelte behandler skal kunne benchmarke sig mod kollegaer på afdelings- og nationalt niveau

4) Der skal kun laves ganske få registreringer ud over det, der til dagligt rutinemæssigt skrives i journalen

5) Kvalitetsdata for den enkelte patient skal løbende kunne præsenteres for alle med et behandleransvar

6) Kvalitetsrapporter skal løbende være tilgængelige og være opdaterede mindst på uge- eller månedsbasis

7) Der må ikke være krav om dobbeltregistrering

8) Det er behandleren, der selv skal kunne vælge, hvilke advarsler vedkommende ønsker at blive præsenteret for under det kliniske arbejde i journalen - fx en reminder om kalk og D-vitamin ved ordination af Prednisolon eller en reminder om laxantia ved ordination af morfin

I almen praksis kan lægen tilvælge en Prednisolon alert(1), hvilket betyder, at han får en påmindelse i form af en pop-up, hvis han ikke har oplyst patienten om at købe kalk og D-vitamin i håndkøb, når han ordinerer Prednisolon tabletter. Når han i pop-uppen bekræfter, at patienten er informeret herom, kommer denne ikke mere. Lægen kan nu på kvalitetsrapporten løbende se, hvilke patienter han har informeret, og hvem han mangler at informere(2). Påmindelsen kommer altså kun en gang, og kun hvis patienten ikke er informeret. Derved opleves den som relevant og ikke som forstyrrende af behandleren.

9) Beslutningsstøtte skal på relevante tidspunkter præsenteres for behandleren, hvis den aktuelle behandling måske er uhensigtsmæssig, såfremt behandleren aktivt har valgt at ville se støtten!

Mavesårsblødning optræder efterhånden hyppigst efter ordination af NSAID. Der er forskel på risikoen ved ordination til den unge pige med menstruationssmerter og til den ældre patient med gigt. I almen praksis kører et forskningsprojekt, hvor ”Datafangstmodulet” automatisk henter risikofaktorerne fra journalen (alder, køn, tidligere verificeret ulcus og medicinsk behandling mm.). Når lægen ordinerer et NSAID–præparat, kommer der en pop-up frem, som viser risikoen for en maveblødning, men pop-uppen kommer KUN, hvis risikoen er over 1 %. Lægen kan herved overveje at skifte præparat eller evt. supplere med en protonpumpehæmmer(3). Hvis risikoen er under 1 %, eller patienter allerede er i behandling med protonpumpehæmmer, kommer der ingen advarsel. En sådan type advarsel oplever de fleste klinikere ikke som forstyrrende, fordi den kun kommer frem, når den er relevant. Endelig har behandleren mulighed for helt at fravælge advarslen.

For den klinisk arbejdende behandler skal de fordele, vedkommende har ved at arbejde med registrering til databaserne, klart overskygge den tid og de ulemper, der er forbundet med den ekstra registrering.

For den klinisk arbejdende behandler skal de fordele, vedkommende har ved at arbejde med registrering til databaserne, klart overskygge den tid og de ulemper, der er forbundet med den ekstra registrering.

Ved at inddrage registreringen til databaserne i den daglige kliniske proces og ved aktivt at bruge data i patientbehandlingen sikres, at data opleves relevant for behandleren. Kvaliteten i dataregistreringen vil formentlig øges, idet dårlige og forkert registrerede data straks vil kompromittere brugen af de indbyggede fordele ved registreringen. Behandleren vil således formodentligt korrigere sine data.

Balance mellem need og nice

For at der skal være balance mellem ”need” og ”nice” i dataregistreringen, er det overordentlig vigtig, at behandleren inddrages, så man undgår dataregistrering ud over det absolut nødvendige.

Det er ligeledes vigtigt, at data bruges til kvalitetsudvikling og ikke til straffende kontrol. Det er dog samtidig væsentligt, at både politikere og administratorer kan følge med i, at den overordnede kvalitet øges, og at behandlingen følger de nyeste kliniske vejledninger. Her er de årsrapporter om kroniske sygdomme, som RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) udgiver, yderst anvendelige. De indeholder data fra både hospitaler og almen praksis, og data kan følges på afdelingsniveau, ligesom indkomne data fra almen praksis i afdelingernes optageområde kan det.

Hvis data fra de kliniske kvalitetsdatabaser skal bruges offensivt, kræver det desuden, at en målrettet efteruddannelse finder sted. Den efteruddannelse kan sagtens i første omgang bestå i relevante e-læringsprogrammer, der tager udgangspunkt i de registrerede data i de kliniske kvalitetsdatabaser og de dertil knyttede kliniske vejledninger. Effekten på kvalitetsudviklingen vil forstærkes væsentligt, hvis efteruddannelsen sker systematisk.

Det var den sammenhæng, der oprindeligt var udgangspunktet for arbejdet i Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E), og nu – efter en kæmpe indsats af både læger, regioner og DAK-E – hvor alle praktiserende læger har Datafangst og dermed indrapporterer til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), er det helt afgørende, at data fremover bruges aktivt til kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

Centralisering er problematisk

Ideen med at samle alle kliniske kvalitetsdatabaser centralt i fx Statens Serum Institut er problematisk. Driften af kliniske kvalitetsdatabaser handler om faglighed. Omdrejningspunktet er et tæt samarbejde mellem de specifikke faglige specialer (selskaberne) og de relevante databaser, og forbindelsen er helt afgørende for den faglige udvikling og for implementeringen af nye guidelines. Denne relation varetages bedst lokalt, hvor man kender sine egne data, og hvor man på tværs af faggrænser kan arbejde tæt sammen om kvalitetsudvikling på baggrund af disse.

Det kan naturligvis være en ide at lette adgangen til anonymiserede kliniske kvalitetsdata for forskere og forskningsprojekter, men forskningsmæssigt er det overordentlig vigtigt, at alle forskere stilles lige i adgangen til data fra databaserne.

Referencer

LITTERATUR

(1) Prednisolon Pop-up. http://www.dak-e.dk/files/15/info_prednisolon.pdf . 2014.

Ref Type: Internet Communication

(2) Datafangst Prednisolon D vitamin medicinerings rapport.

http://demo.dak-it.dk/risiko_osteoporose/index.html . 15-1-2014.

Ref Type: Internet Communication

(3) Ulcus risikovurderings Pop-up. http://www.dak-e.dk/files/15/info_ulcus.pdf . 15-1-2014.

Ref Type: Internet Communication