Baggrund:
Tidligere indsamlede man kliniske kvalitetsdata både manuelt samt elektronisk i nationale kvalitetsdatabaser. Proceduren var besværlig og omstændelig, og data var ofte mange måneder gamle, når årsrapporterne blev offentliggjort, hvilket gjorde, at data stort set ikke kunne bruges i det daglige kliniske kvalitetsarbejde.
I dag må man kræve af ”den moderne kvalitetsdatabase”, at den både er online og on-time. På den måde kan data bruges langt bredere til klinisk kvalitetsudvikling fx til beslutningsstøtte i behandlersituationen og til at fremme implementeringen af de kliniske guidelines.
De moderne kvalitetsdatabaser har flere formål – herunder
1) Kliniske formål
a. Præsentere behandlingskvaliteten
b. Udvikle og forbedre behandlingskvaliteten; bl.a. ud fra et avanceret beslutningsstøttesystem
2) Administrative formål
a. Identificere problemer med behandlingskvaliteten
b. Være til støtte for administration og ressourcetildeling
Hvordan gøres databaserne klinisk anvendelige? Og hvilke krav bør man stille til en klinisk kvalitetsdatabase?
1) Data fra kvalitetsdatabaserne skal kunne præsenteres online og on-time og være funktionelt integreret i den almindelige arbejdsjournal
2) Den enkelte behandler skal kunne identificere suboptimalt behandlede patienter
3) Den enkelte behandler skal kunne benchmarke sig mod kollegaer på afdelings- og nationalt niveau
4) Der skal kun laves ganske få registreringer ud over det, der til dagligt rutinemæssigt skrives i journalen
5) Kvalitetsdata for den enkelte patient skal løbende kunne præsenteres for alle med et behandleransvar
6) Kvalitetsrapporter skal løbende være tilgængelige og være opdaterede mindst på uge- eller månedsbasis
7) Der må ikke være krav om dobbeltregistrering
8) Det er behandleren, der selv skal kunne vælge, hvilke advarsler vedkommende ønsker at blive præsenteret for under det kliniske arbejde i journalen - fx en reminder om kalk og D-vitamin ved ordination af Prednisolon eller en reminder om laxantia ved ordination af morfin
I almen praksis kan lægen tilvælge en Prednisolon alert(1), hvilket betyder, at han får en påmindelse i form af en pop-up, hvis han ikke har oplyst patienten om at købe kalk og D-vitamin i håndkøb, når han ordinerer Prednisolon tabletter. Når han i pop-uppen bekræfter, at patienten er informeret herom, kommer denne ikke mere. Lægen kan nu på kvalitetsrapporten løbende se, hvilke patienter han har informeret, og hvem han mangler at informere(2). Påmindelsen kommer altså kun en gang, og kun hvis patienten ikke er informeret. Derved opleves den som relevant og ikke som forstyrrende af behandleren.
9) Beslutningsstøtte skal på relevante tidspunkter præsenteres for behandleren, hvis den aktuelle behandling måske er uhensigtsmæssig, såfremt behandleren aktivt har valgt at ville se støtten!
Mavesårsblødning optræder efterhånden hyppigst efter ordination af NSAID. Der er forskel på risikoen ved ordination til den unge pige med menstruationssmerter og til den ældre patient med gigt. I almen praksis kører et forskningsprojekt, hvor ”Datafangstmodulet” automatisk henter risikofaktorerne fra journalen (alder, køn, tidligere verificeret ulcus og medicinsk behandling mm.). Når lægen ordinerer et NSAID–præparat, kommer der en pop-up frem, som viser risikoen for en maveblødning, men pop-uppen kommer KUN, hvis risikoen er over 1 %. Lægen kan herved overveje at skifte præparat eller evt. supplere med en protonpumpehæmmer(3). Hvis risikoen er under 1 %, eller patienter allerede er i behandling med protonpumpehæmmer, kommer der ingen advarsel. En sådan type advarsel oplever de fleste klinikere ikke som forstyrrende, fordi den kun kommer frem, når den er relevant. Endelig har behandleren mulighed for helt at fravælge advarslen.