Skip to main content

Kunsten at være et godt menneske. Stefan Einhorn

Per Vestergaard, pve@psykiatri.aaa.dk

27. nov. 2006
2 min.

»Kunsten at være et godt menneske« henvender sig til alle, så hvorfor en anmeldelse i Ugeskriftet? Dels er bogen skrevet af en læge, professor og formand for Etisk Råd ved Karolinska Instituttet i Stockholm, dels tager den mange af sine eksempler og illustrationer fra lægernes verden, og endelig er læger jo også en del af menneskeheden med behov for en holdning til det gode i det professionelle såvel som det sociale liv. Og hvad er da det gode? Forfatteren argumenterer overbevisende for, at det er den gode handling, generøsiteten, empatien, opmærksomheden over for medmennesket, ansvarsfølelsen men også modet til at handle rigtigt, hvor det er svært og farligt. Senere beskriver forfatteren også det godes fjender, eksempelvis egoismen, aggressiviteten og fejheden.

I visse afsnit balancerer bogen nær grænsen til godtkøbspsykologi og amerikansk do it yourself-fremdrift (tanken falder på Dale Carnegies million-bestseller »How to win friends and influence people«). Forfatterens visdom, beskedenhed og underfundige humor gør imidlertid skepsis til skamme, og bogen kan anbefales for den jordnære fornuft, hvormed forfatteren giver sine anvisninger på vejen til at blive et godt menneske.

Forfatteren betegner sig selv som agnostiker (der mener, at det ikke er muligt at afgøre spørgsmålet om Guds eksistens); hans ræsonnementer er bogen igennem præget af fornuft og humanisme, men han afslutter dog sin bog med at citere ærkebiskop Desmond Tutu for udtalelsen om, at det gode menneske har sin indre sikkerhed, fordi han eller hun »hører hjemme i en større sammenhæng«. Her finder humanismen og religionen sammen, og alle (læger) kan med udbytte læse denne kloge bog.