Kvalitet og æbletræer

»Der gik tre dage før nogen bød mig velkommen ...« Erindringen blev italesat på et kommunikationskursus, jeg deltog i for nylig. »Tre dage ...!??« spurgte jeg mistroisk og mindedes min egen første ansættelse i starten af dette årtusinde. Dengang bestod den ulykkelige triade af »ing en introduktion, ingen kittel og dagvagt på dag 1«. Forhold, de fleste medkursister heldigvis anså for at være retro. Majoriteten havde i hvert fald fået både kittel og nøgler i løbet af den første uge. »Tre dage?« Jeg kom i tanker om Cæcilie Buhmanns storslåede indlæg om illusioner og virkelighed - og en ældre kollegas indebrændte anbefaling om at bide tænderne sammen. Og det skal jeg, i parentes bemærket, love for, at vi gør. Bider til emaljen springer, selvom lønnen ikke rækker til nye kroner.

Vi skal producere kvalitet. Ikke bare gennemføre automatiske pakkeforløb. Det har man nu fået øje på fra højeste sted. Det gode patientforløb i centrum. Det emmer af omsorg og empati. Men ... hvordan kan nogen overhovedet forestille sig sundhedsfaglig kvalitet tage afsæt i et system, hvor en stor del af arbejdskraften er i transitansættelse? Hvor adskillige læger på hver afdeling er placeret mere eller mindre frivilligt som led i en turnus- eller basisuddannelse eller overlever et såkaldt fokuseret ophold (grotesk betegnelse, hvis man overvejer alternativet ...) på vej til speciallægeanerkendelsen et helt andet sted i det lægefaglige virke. Æbletræer i sandjord giver dårlig frugt. Og på samme måde kan det næppe undre, at den kvalitet, der vokser frem af påtvungne ansættelser, kan være mere drevet af frygten for repressalier end af ægte arbejdsglæde. Det er forkert, måske, men meget menneskeligt, at det er svært at engagere sig i et job, man ikke selv har valgt. Det går ikke bare ud over det faglige arbejde, det undergraver også det interkollegiale miljø. I de vagtbelastede specialer er det nogle steder en næsten daglig konferenceaktivitet, at der skal dækkes arbejde ind for syge kolleger. På en tidligere arbejdsplads gik ledelsen endda så vidt som til at tilbyde frisk frugt mandag morgen, hvis ingen havde været syge hele ugen før. Man forsøgte ganske enkelt at true folk på arbejde med økologiske æbler! Tja, pavlovske æblekinder blev det aldrig til. Til gengæld medførte det en hel masse dårlig samvittighed fra de formastelige i influenzasæsonen. Måske skulle forebyggelsen have haft en mere fremtrædende plads.

Det er mere end åbenlyst logisk, at med 1-2 stuegangsdage om måneden er det bare svært at føle ansvar for at lægge den helt store, forkromede plan for fru Hansens udskrivelse. Så ender det med behovsstuegang, brandslukning og en reprimande om at huske at betale til kaffekassen.

I min optik har vi skabt et tungt system af pligtansættelser og rigide krav, der kvæler både incitament og engagement. Hvis jeg kunne bestemme, afskaffede vi alle de kommunistisk inspirerede tvangsansættelser og lod læger søge job på markedsvilkår. Også selvom yngelpleje - i teorien - kunne blive en relevant modstander. Men mon nepotister in spe ikke snart ville lære, at den slags hurtigt kan ende med et uskønt billede i frøperspektiv på forsiden af en morgenavis, der ikke finder sig i hvad som helst. Det skulle jeg mene.