Kvalitetsforbedring med betingelser

Interessekonflikter: ingen

Tak til Ellen Holm (EH) for hendes refleksioner i anledning af min artikel om bekæmpelse af resistente hospitalsbakterier (Ugeskr Læger 173:2264-6). EH peger bl.a. på en central udfordring ved antibiotikabehandling af infektioner. Uden en balanceret anvendelse af disse lægemidler vil stigende resistensproblemer gøre mange behandlinger nyttesløse. EH anfører med henvisning til Sepsispakken under kvalitetsprojektet LIFE, at en automatisk ordination af bredspektret antibiotikabehandling på baggrund af en klinisk algoritme (»afkrydsningsdiagnose«) markant vil kunne udvide antallet af patienter i sepsisbehandling. Jeg deler delvist EH's bekymring i den anledning, men jeg mener, at den øgede opmærksomhed omkring patienter med septikæmi, defineret med eller uden tilstedeværelse af mikroorganismer i blodet, er en kvalitetsforbedring (mindre morbiditet og mortalitet).

At Sepsispakken bliver en kvalitetsforbedring uden samtidig at øge resistensudviklingen, har dog to vigtige forudsætninger. Den ene er, at empirisk sepsisbehandling altid indledes efter relevant prøvetagning (bloddyrkning og eventuelle fokusprøver, f. eks. urin til dyrkning). Desværre bliver mikrobiologiske prøver ofte enten ikke taget eller først indhentet efter, at antibiotikabehandling er påbegyndt. Dette øger risikoen for, at den infektionsforårsagende mikroorganisme og dens resistensmønster ikke afklares, hvilket vanskeliggør en målrettet behandling med antibiotika og en fokussanering.

Den anden forudsætning er, at hospitalsafdelinger sikrer, at unødig antibiotikabehandling (bred- eller smalspektret) hurtigt stoppes igen, når patientens kliniske forløb og infektionsparametre (f.eks. CRP og leukocyttal) tilsiger, at dette kan og bør gøres. På dette punkt er der også brug for kvalitetsforbedringer.