Skip to main content

Kvalitetsinstitut: Vi har respekt for lægernes faglighed

Direktør Jesper Gad Christensen, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). E-mail: jgc@ikas.dk

31. aug. 2012
4 min.

INTERESSEKONFLIKT: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet udvikler Den Danske Kvalitetsmodel.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er dumpet. Det mener formanden for Overlægeforeningen, Anja Mitchell. Hun giver dumpekarakter til kvalitetsmodellen på baggrund af medieskriverierne om overmedicinering på en række psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden. Den selv samme psykiatri blev nemlig akkrediteret i forhold til DDKM i forsommeren i år. Så hvis anklagerne om regelbrud og overmedicinering er sande, er uregelmæssighederne foregået i den periode, hvor surveyors fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) besøgte de psykiatriske afdelinger i regionen.

Anja Mitchell mener ikke, at en kvalitetsmodel kan bruges, hvis den »ikke er i stand til at opfange noget så grundlæggende som vedvarende brug af medicin i doser, der overskrider egne instrukser, og indførelse af en helt ny behandlingsform uden vejledning«.

Det må betyde, at Anja Mitchell ønsker sig et kvalitetsovervågningssystem, der kontrollerer alle hendes lægekollegers ordinationer - hver gang. Vi synes bare ikke, at det er nogen god idé. Det danske sundhedsvæsen bygger på, at vi kan stole på, at de ansatte læger følger regler, vejledninger og best practise. Det ligger i både den lægelige etik og ansættelsesvilkårene på de danske sygehuse. Hvis vi a priori skal gå ud fra, at »læger snyder og gør, som det passer dem«, skal vi indføre et kontrolregime af uanede dimensioner. Enhver kan vist forestille sig de resurser, det ville koste, hvis alle patientjournaler skulle gennemgås retrospektivt af specialister.

Den helt grove sammenligning er, at Fødevarestyrelsen kan tage ud på en restaurant og sikre sig, at alle medarbejdere har hygiejnekursus, og at der er håndvask og sæbe. Men Fødevarestyrelsens medarbejdere kan ikke følge hver enkelt medarbejder på toilettet og sikre sig, at han vasker hænder hver gang.

IKAS er ikke en tilsynsmyndighed. Det overlader vi til Sundhedsstyrelsen. Når IKAS tager på survey, vurderer vi ikke den konkrete kvalitet i hver eneste udførte behandling. Det kan rent fysisk ikke lade sig gøre. Vi vurderer sygehusets forudsætninger for at levere god kvalitet. DDKM er nemlig et kvalitetssystem, der giver sygehusene mulighed for at få orden i eget hus og for at systematisere og overvåge deres egen kvalitet. Så hvis en klinikchef måtte ønske at gennemføre sit helt eget behandlingsregime på tværs af alle regler og vejledninger, kan og skal DDKM ikke nødvendigvis fange det.

Anja Mitchell kritiserer desuden DDKM for at måle på »alt det, der ikke handler om den direkte behandling«.

Vi er nu ikke enige i, at de generiske forhold ikke har betydning for patientbehandlingen. Man behøver blot at orientere sig i opgørelserne over utilsigtede hændelser for at se det modsatte. Når det er sagt, skal DDKM have endnu mere fokus på den kliniske kvalitet. DDKM er en dynamisk model, der hele tiden udvikler sig på baggrund af udviklingen i sundhedsvæsenet og de erfaringer, som de professionelle ude i sundhedsvæsenet gør i forhold til modellen. Så i IKAS glæder vi os til at modtage Overlægeforeningens konstruktive bidrag til den tredje version.

> Svar:

Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen. E-mail: aumitchell@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Det ville klæde Jesper Gad Christensen at erkende, at Den Danske kvalitetsmodel (DDKM) ikke virker godt nok, når den ikke er i stand til at opfange langvarig, systematisk overmedicinering i en region. Uden den erkendelse i ledelsen af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet bliver det svært at forbedre kvalitetsmodellen. Og så er vi på herrens mark.

Overlægeforeningen forventer naturligvis ikke, at DDKM kontrollerer alle ordinationer og uafladeligt sender folk ud for gennemgå samtlige journaler. Det ville være vanvid. Men vi efterlyser en kvalitetsmodel, der f.eks. gør det muligt at forholde sig til vidtrækkende ændringer i medicineringspraksis på et sygehus eller i en region. Og det behøver faktisk ikke at være så indviklet, som Jesper Gad Christensen forsøger at gøre det til.

DDKM kunne f.eks. bruge kliniske databaser og støtte en videreudvikling af disse og på den måde skaffe sig indsigt i den aktuelle kvalitet af undersøgelser og behandlinger. Og man kunne have en ambition om at inddrage brugen af de kliniske retningslinjer i DDKM. Det ville højne kvaliteten af kvalitetsarbejdet markant. Derfor hilser vi det også velkomment, at Jesper Gad Christensen understreger, at DDKM skal have mere fokus på den kliniske kvalitet, og Overlægeforeningen bidrager med glæde til den udvikling.