Skip to main content

Lad læger anmelde bøger i Ugeskrift for Læger!

18. jun. 2010
3 min.

Hermed vil jeg gerne knytte en kommentar til Henning Kirks »Kommentar til en anmeldelse« i Ugeskrift for Læger (2010;172:1393-4).

Henning Kirk føler anmeldelsen af sin bog »Sådan holder du hjernen i gang« arrogant og nedgørende på et misvisende grundlag og udtrykker herudover bekymring for, om der blandt nogle neuropsykologer kan være for sparsomme forventninger til hjernens livskarriere og plasticitet! Netop dette sidste er selve essensen af den amerikanske hjerneforsker Jill Bolte Taylers dybt inspirerende, lille, populærvidenskabelige bog »My Stroke of Insight« (på dansk »Slået af indsigt«), hvor hun detaljeret og intenst beskriver sin egen massive hjerneblødning og efterfølgende fuldstændige helbredelse. Hun peger igen og igen på hjernens forunderlige plasticitet og evne til at genvinde sin funktion gennem tålmodig genoptræning. Dette blot til optimistisk inspiration!

Generelt mener jeg, at nogle af misforståelserne, som at tale i øst og få svar i vest og den jævnligt forekommende nedgørende og arrogante bedømmelse af de anmeldte bøger - ud fra uigennemskuelige motiver - vil kunne forebygges ved at lade anmeldelser af bøger i Ugeskriftet blive foretaget af læger. Forskellige faggrupper har forskellig baggrundsviden og holdninger. Min egen bog blev her i Ugeskriftet anmeldt af en sygeplejerske (Ugeskr Læger 2008;170:1943), og jeg tænkte, at hun vist lige havde været på »lægehaderkursus«! Hvis jeg ønsker andre faggruppers vurdering af nye bøger, vælger jeg at gå til deres fagtidsskrifter. I dette mit eget fagtidsskrift ønsker jeg en relevant kollegial anmeldelse af de nye bøger, som jeg så læser med glæde og interesse. De er læst og oplevet gennem lægeerfaring og -viden med den faglighed, vi er fælles om, og jeg vurderer så herudfra, hvor relevante bøgerne synes at være for mig som læge og person og evt. for mine patienter og deres pårørende.

> Svar:

Redaktør Ida Hageman, Ugeskrift for Læger

Tak for ovenstående indlæg, som giver mig mulighed for at kommentere forhold omkring boganmeldelserne i Ugeskriftet. Jeg vil indlede med at give dig ganske uret i, at boganmeldelserne jævnligt er nedgørende og arrogante. Dette vil enhver, der læser anmeldelserne, kunne erfare. Det er klart, at anmeldelserne ikke kan være lige positive (selv om de er skrevet af læger), men det er jo sådan, det er, når man vover et øje og sender sin bog til anmeldelse. Jeg er derimod enig i, at boganmeldelser generelt bør foretages af læger. Helt enig! Du refererer selv til anmeldelsen af din bog »Kræft, krokodiller og bevidsthed« i 2008 [1]. Dette var før min redaktørtid, men jeg kan generelt oplyse, at anmeldelse foretaget af andre faggrupper end læger stort set kun sker, når bogen allerede har været tilbudt til anmeldelse til 3-5 (!) kollegaer, der har afslået. Når en person fra en anden faggruppe vælges som anmelder, sker dette endvidere kun på anbefaling fra en kollega inden for det fagområde, hvor bogen er skrevet. Større kvalitetskontrol kan vi i praksis ikke indføre. Undertiden kan der dog være bøger, som i første instans sendes til f.eks. en jurist (en bog om sundhedsjura), men dette vil være helt undtagelsesvist. Menneskene har travlt, og ikke sjældent er vi desværre i den situation, at vi må afstå fra at anmelde bøger, som vi finder interessante for Ugeskriftets læsere - netop pga. en absolut mangel på anmeldere. Der er et relativt stort stykke arbejde forbundet med boganmeldelsessektionen, og vi har således også haft overvejelser om at lade den udgå af Ugeskriftet, men vi mener stadig, at boganmeldelserne hører hjemme her hos os.

Jeg har i øvrigt læst anmeldelsen af din bog [1] og kan se, at den er ganske kritisk, men specielt »lægehadsk« finder jeg den ikke. Jeg kan kun opfordre til, at man i givet fald giver umiddelbar respons og er debatskabende, som Henning Kirk netop så ganske glimrende har gjort [2].


Referencer

  1. Glasdam S. Kræft, krokodiller og bevidsthed. Ugeskr Læger 2008;170;1943.
  2. Kirk H. Kommentar til en anmeldelse. Ugeskr Læger 2010;172;1393-4.