Skip to main content

Lad os få et internationalt forbud mod kernevåben!

Der er stadig 15.000 kernevåben, mange af dem klar til brug. WMA tager afstand. Hvad gør Lægeforeningen?

Danske Læger mod kernevåben, DLMK
Dansk afdeling af IPPNW
Klaus Arnung, formand, almen praksis, København
k.arnung@dadlnet.dk
Niels Dahm, almen praksis, Avernakø
overlæge Povl Revsbech, Medicinsk Klinik, Hobro Sygehus
reservelæge Alexandra Schou, Klinik Anæstesi, Sygehus Vendsyssel
Interessekonflikter: ingen

26. dec. 2016
3 min.

På trods af store reduktioner i atomvåbenarsenalerne er risikoen for atomkrig ikke mindre end i de værste koldkrigsår. The Bulletin of the Atomic Scientists har stillet »dommedagsuret« til tre minutter i 12 og udtaler, at moderniseringen af atomvåbnene øger risikoen for deres anvendelse. Der findes fortsat over 15.000 kernevåben, mange klar til umiddelbar brug.

I 2009 udtalte præsident Obama i en tale i Prag, at USA som det eneste land, der har brugt et atomvåben, har en moralsk pligt til at handle. I maj i år besøgte han Hiroshima og erklærede bevæget, at en atombombesprængning aldrig mere må finde sted. Samtidig har hans land bevilget milliarder til modernisering af arsenalerne over de kommende år – det samme gælder for de andre kernevåbenmagter.

Det er derfor på høje tid at få disse våben forbudt ved international traktat. Med en sådan er der håb om at stimulere en højst tiltrængt fremdrift mod en total eliminering af kernevåbnene.

Langt fra kernevåbenfri verden

Tidligere forsøg på dette har ikke båret frugt. Atommagterne har i 45 år modsat sig alle forsøg på at påbegynde forhandlinger om en traktat, der forbyder atomvåben. De forstår udmærket en forbudstraktats transformative potentiale, f.eks. at en sådan vil udelukke enhver rolle for kernevåben i deres militære doktriner.

Ej heller atommagternes og deres allieredes – herunder Danmark – argument om gradvist at reducere atomvåbnenes betydning har bragt os nærmere en kernevåbenfri verden, og en håndfuld stater erklærer åbent, at disse våben udgør en integreret bestanddel af deres sikkerhedsarrangementer. De fleste lande er imidlertid overbeviste om, at atomvåben tværtimod underminerer sikkerheden, såvel for dem, der besidder dem, som for alle andre.

I 2007 startede International Campaign to Abolish Nuclear Weapons (ICAN) på opfordring fra International Physicians for the Prevention of Nuclear War (IPPNW). ICAN har nu vokset sig stor og har 440 tilsluttede organisationer i 98 lande. Kampagnen var medvirkende til, at repræsentanter for 128 lande i 2012 samledes i Oslo til den første konference om de humanitære konsekvenser af kernevåben. Det var en alvorlig advarsel, hvor blandt andet internationale hjælpeorganisationer understregede, at det ikke vil være muligt at yde meningsfuld hjælp efter en atomkrig eller blot detonation af et enkelt kernevåben, som på få timer vil kunne dræbe flere mennesker, end der døde i de to verdenskrige tilsammen.

Lovmæssigt tomrum

I slutningen af 2014 konkluderede 158 stater ved et møde i Wien, at der består et lovmæssigt tomrum med hensyn til kernevåben, og at dette må lukkes hurtigst muligt. Der er ingen overbevisende grunde til fortsat at forhale et forbud mod disse amoralske og inhumane masseødelæggelsesvåben. Østrig fremsatte The Austrian Pledge, også kaldet Det Humanitære Initiativ, i hvilket landet erklærede sig villigt til at medtage alle regeringer, relevante institutioner inkl. Røde Kors, Røde Halvmåne og civilsamfundet i et arbejde for en forbudstraktat. Indtil nu har 128 lande tilsluttet sig initiativet.

At det er muligt ved en fælles indsats at forbyde hele våbenkategorier er tidligere vist for så vidt angår landminer og kemiske våben. I erkendelse heraf har FN netop besluttet i 2017 at indlede forhandlinger om en traktat, der forbyder kernevåben.

Også lægernes internationale organisation World Medical Assembly (WMA) har udtalt sig utvetydigt for at forbyde og eliminere kernevåben. Ved organisationens generalforsamling i oktober 2015 fordømte organisationen således udvikling, afprøvning, produktion, oplagring, forflyttelse, udstationering, trussel om og brug af kernevåben og opfordrede medlemsorganisationerne til at appellere til de respektive regeringer om at støtte et forbud mod kernevåben.

WMA har 112 nationale lægeforeninger som medlemmer, herunder den danske, der har tilsluttet sig ovenstående.

Hermed en opfordring til Lægeforeningen om at at gøre noget ved sagen!