Læge og industri: Dele af samme mængde

To af jeres kollegaer har i det seneste halve år arbejdet for at sætte fokus på centrale problematikker i reumatologien. Bogen »Tilbage til Livet« og den efterfølgende temadag »Livet med leddegigt«, blev finansieret af Wyeth og handler om leddegigt og de biologiske lægemidler.

Jeres to kollegaer, har fået et honorar for opgaven. Vi har en fælles interesse i behandlingen af patienter. Som fagperson har man en profession, et område, man brænder for, og har interesse i udvikler sig. Som virksomhed har vi en interes-se i, at behandling af patienter udvikler sig i takt med, at nye behandlingsformer kommer til.

Et Sundhedsvæsen i Verdensklasse - det er sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens vision. Ministeren har anerkendt, at sundhedsresultaterne i Danmark halter efter resten af Eu-ropa. Således også for leddegigtpatienterne. Derfor skal vi sammen sætte fokus på området, for vi er dele af den samme mængde, sundhedsvæsenet.

I Nyhedsavisen blev jeres to kollegaer i juni 2007 udstillet som nærmest lyssky i forbindelse med hvidbogen og temadagen.

Jeres kollegaer påpegede i hvidbog og på temadagen, at:

¨ Der er mangel på reumatologer, og det bliver værre de kommende år. Samtidig viser demografiske data, at vi ældes, og det giver en større prævalens af leddegigt i befolkningen [1].

¨ Der er muligheder for organisatoriske forandringer. I dag må privatpraktiserende speciallæger i reumatologi ikke behandle patienter med biologiske lægemidler.

¨ Der mangler retningslinjer for behandling med biologiske lægemidler. I Danbios årsrapport 2000-2005 står der: »Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen opdateret landsdækkende rekommandation af, hvilke leddegigtpatienter der skal tilbydes biologisk behandling [2].«

¨ Det er evident, at færre danskere end nordmænd og svenskere behandles med biologiske lægemidler. I Danmark behandles 38,5 patienter pr. 100.000 borgere, i Sverige er det 84,4 og i Norge 102.

Hvorfor kan et ordentlig stykke arbejde ikke få den opmærk-somhed, det fortjener? Jeg tror, at jeg kender en del af svaret: De to læger havde desværre, ligesom manges andre, ikke fået indberettet deres samarbejde med industrien til Læge-middelstyrelsen. Dertil var der en formuleringsfejl, som er beklagelig, men som bestemt ikke ændrer ved relevansen.

Men jeg er overbevist om, at havde ansøgningen til Læge-middelstyrelsen været sendt, var medieinteressen blevet mere nuanceret og mistroen mindre.

Næste år vil industrien blive gjort ansvarlig for indberetning om samarbejde mellem læger og industri. Det tager vi gerne på os, men hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud?

Med sundhedsministerens egne ord skal industrien være med til at skabe et udviklingspres. Men vi får ingen nye læge-midler, hvis vi ikke kan bedrive samarbejde mellem læger og industri. Vi får heller ingen faglig stillingtagen til eksisterende behandling og dosisbrug, hvis vi ikke kan bedrive samarbejde mellem læger og industri.

Derfor vil jeg gerne opfordre til, at vi i Danmark ikke arbejder med fortolkninger af, hvad der skal indberettes. Lad os gøre som i Sverige. Her indrapporteres alt. Også honorarer for konsulentarbejde.

Vores samarbejde bygger på høj faglighed og relevans og alt, hvad vi laver, er ordentligt. Derfor vil det være både enkelt og let at være helt åbne omkring alt samarbejde og de økonomiske rammer herfor. Evt. via en offentlig tilgængelig hjemmeside. Vi er bedre tjent med, at befolkning og herunder journalister har tiltro til os. Vi kan og skal fjerne det åg af mistanke, der nogle gange falder både på jer og os, når vi samarbejder om vort fælles mål: En bedre behandling af vore patienter.

Noter