Skip to main content

Lægegigant har haft rund fødselsdag

Overlæge Bent Rosenbaum, Psykiatrisk Center Glostrup. E-mail: bent.rosenbaum@dadlnet.dk

16. okt. 2006
3 min.

Ugeskrift for Læger har ikke fundet det umagen værd at omtale den runde fødselsdag for en af vor tids måske mest kendte læger. Jeg synes dog ikke, at læserne skal snydes for et par ord i anledning af den overståede fødselsdag.

Næppe nogen anden læge har som Sigmund Freud præget det 20. århundredes kultur. Indflydelsen går fra hjerneforskning, psykiatrisk diagnostik, almenpsykologi, udviklingspsykologi, psykoterapi, organisationspsykologi, hen over etik, æstetik, litteratur, film og teater, malerkunst og kvindeforskning. Hans teorier har været fornyende, provokerende og forkætrede. Såvel idealiseringen som hadet mod psykoanalysen har hersket fra dens fødsel til i dag.

Freuds væsentlige overordnede indsats har bestået i at pege på, at jeget ikke er herre i sit eget hus men er underlagt kroppens somatiske tilbøjeligheder (driftsproblemet), internaliserede regler og rutiner fra opværksten (overjegets problem) og den ydre realitets krav. Selvkontrol, selvforståelse og selvopfattelse - under normale såvel som sygelige tilstande - er underlagt dette strukturelle faktum. Vi kan ikke undslippe vores utilstrækkelighed.

Den anden overordnede indsats består i at påpege de ubevidste psykiske mekanismers funktion og styrende rolle. Freud anså bevidstheden som i væsentlig grad underlagt ubevidste processer, og at det derfor var sidstnævnte, der burde være i centrum for vores undersøgelser af »det psykiske«. Han placerede driftsbegrebet centralt i det ubevidste som et begreb, der vedrørte overgangen fra det somatiske til det psykiske og dermed som en indgangsport til de specifikt psykologiske processer. Driften var ikke empirisk tilgængelig, men det var dens derivater derimod.

Freud reviderede og undersøgte sine begreber mange gange, når han stødte på empirisk materiale, som gjorde det nødvendigt. Han inddrog teoretiske ideer såvel fra naturvidenskab - Darwin og Hughlings Jackson, eksempelvis - som fra litteratur (E.T.A. Hoffman, Dostojevski) og teater (Ibsen, Shakespeare). Han anså forskning som et empirisk baseret begrebsarbejde, hvor udvidelsen af begreberne gjorde det lettere for forskeren at forklare empirien. Det står derfor i et lidt komisk skær, at psykoanalysen af visse akademikere er blevet angrebet for at være religion.

På psykiatriens område har den centrale indsats udmøntet sig i vores forståelse af personlighedens strukturer og den psykoterapeutiske behandlings processer. Ikke mindst lægens udsatte position var i fokus. Freud henførte dette til modoverføringen, og dette begreb blev, med alle dets vanskeligheder, stående for eftertiden som et centralt behandlingsetisk begreb. Hvad angår området personligheds- eller karakterstruktur, var Freuds indsats primært at påpege, hvorledes lag af forsvarsmekanismer er grundlaget for tanke- og adfærdsmønstre hos den enkelte. I en psykoterapi ville både patient og behandler støde på disse lag som noget, der var vanskeligt at ændre, fordi de havde en art beskyttende funktion mod ubevidst ubehagelig smerte.

Freud satte det enkelte menneske og dets (manglende) selvforståelse i centrum for den lægelige behandling. Mennesket var unikt, hvorfor også den analytiske behandling af det måtte være unik, men samtidig var den enkelte præget af psykiske strukturer, som havde generel karakter, og som derfor kunne genfindes i andre individer. Hans empirisk og konceptuelt baseret videnskabsopfattelse gjorde det vanskeligt at opstille enkle designs for afprøvning af hans hypoteser. Selv om dette først rigtigt kom som forskningsmæssigt krav til lægeverden efter 2. Verdenskrig, altså efter Freuds død, er denne mangel en af de store vanskeligheder, som psykoanalysen som behandlingsmetode i dag står ansigt til ansigt med i en evidensbaseret hverdag. På trods af dette er der næppe tvivl om, at Freuds initierende indsatser på mange områder vil holde sig langt ind i det 21. århundrede. Visse af hans hypoteser er endnu en udfordring til den neuroscience, der vil forstå den menneskelige væremåde under sygelige og såkaldt »normale« former.

Det Medicinske Selskab i København vil på sin temadag den 10. november 2006 have Freud og hans arbejdsområder som tematisk omdrejningspunkt.