Skip to main content

Lægeliv - et liv uden rettigheder

Turnuslæge Carsten Stengaard, Region Midtjylland. E-mail: carstengaard@hotmail.com

15. jun. 2007
2 min.

Sundhedsministeren og Yngre Læger har indgået aftale om den fremtidige videreuddannelsesstruktur. På bundlinjen står der massivt udsalg af lægers frihedsrettigheder.

I Danmark har arbejdstageren fri ret til, under personligt ansvar, at vælge job, afgøre hvor og bestemme retningen af videreuddannelse. Hvorfor gælder ingen af disse frihedsrettigheder for læger?

En nyuddannet læge stifter bekendtskab med de barske realiteter allerede ved turnusansættelsen. Staten skal have dækket behovet for lægelig arbejdskraft over hele landet. Turnus bruges som et tvangsredskab til behovsstyret arbejdskraftfordeling. Accepter, ellers ingen B-autorisation. Tvangs-skruen strammes i den nye ordning, hvor mangel på arbejdskraft i perifere specialer dækkes af turnuslæger. Lægen betaler prisen i form af knægtelse af fundamentale frihedsrettigheder. Det er stavnsbinding og formynderi.

Tvangsskruen strammes også med indførelsen af fireårsregelen, som dikterer specialevalg efter højst fire år. Ærgerligt, hvis du ikke kan opnå det ønskede speciale. Vælg nu, ellers placerer vi dig! Farvel til interesseområdet og engagementet som drivkraft for videreuddannelsen. Goddag til middelalderlig tvang, personlig apati og initiativløshed som bærende kraft. Lægers videreuddannelse er præget af uhyrlig mangel på basale frihedsrettigheder

Hvad hvis turnusordningen var en vifte turnusklassificerede stillinger, som kunne ansøges på frie vilkår, og hvor lægen selv kunne sammensætte sit forløb afstemt efter kravene til den ønskede speciallægeuddannelse? Sygehusene ville skulle konkurrere om arbejdskraften med tilbud til videreuddannelse, arbejdsvilkår etc. Gevinsten ville være glade og engagerede læger og et betragteligt løft i videreuddannelseskvaliteten.

Tænk, hvis målsætningen for den nye videreuddannelse havde været at lave verdens bedste videreuddannelsessystem. Tænk, hvis den enkelte læges engagement havde fået grobund. Denne enestående chance for reformering af speciallægeuddannelsen til det bedre er forpasset. Man satser på tvangsprincippet og formynderiet og ignorerer moderne medarbejderpleje baseret på gejst, arbejdsglæde, løn og fremragende videreuddannelstilbud.

Og så er det sket med Lægeforeningens magelige accept. Tænk, at vores repræsentanter overhovedet ikke fandt anledning til højlydt protest og mobilisering af medlemmerne. Og forsvaret: »Aftalen var ikke til forhandling«, »vi har fået meget gennemført«. Uddannelsen har aldrig været ringere, og ikke desto mindre er forøget kvalitet i uddannelsen argumentet for accept af aftalen? Det er absurd og uforståeligt, at de har accepteret en så vidtrækkende indskrænkning af frihedsrettighederne. Ministerens diktat skulle have været mødt med massiv opposition og mobilisation af medlemmerne af vore repræsentanter. På Laeger.dk er der ikke en pressemeddelelse efter det famøse fyraftensmøde mellem Mette Worsøe og ministeren. Ingen officiel meddelelse med indignation over ministerens plan. De involverede bør gå.

Frihedsprincippet på arbejdsmarkedet kan ikke gradbøjes!