Skip to main content

Lægeløftet bør forbyde misbrug af lægevidenskab

Overlæge John-Erik Stig Hansen, Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum InstitutE-mail: jsh@ssi.dk

20. mar. 2006
2 min.

Det danske lægeløftes vigtigste indhold er en positiv forpligtelse for den enkelte læge til at arbejde »til samfundets og mine medmenneskers gavn« uden forskel mellem fattige og rige. Lægeløftet indeholder ikke nogen specifik afsværgelse af at misbruge de lægelige kundskaber, således som den hippokratiske ed oprindeligt gjorde: I will not give a drug that is deadly to anyone if asked [for it], nor will I suggest the way to such a counsel (Heinrich Von Staden, Journal of the History of Medicine and Allied Sciences 1996;51:406-8).

I den nuværende udformning skal enhver lægefaglig aktivitet derfor alene holdes op imod forpligtelsen til at arbejde til gavn for samfundet og mine medmennesker. Hvor dette ved en umiddelbar betragtning skulle forhindre i hvert fald en samvittighedsfuld læge i at bruge sine kundskaber til f.eks. udvikling af våben eller gennemførelse af henrettelser, så viser historien, at læger alligevel har medvirket dertil. De mest iøjnefaldende eksempler er bl.a. nazistiske lægers eksperimenter, sovjetiske, sydafrikanske og japanske lægers udvikling af biologiske masseødelæggelsesvåben eller amerikanske lægers aflivning af dødsdømte fanger. I alle disse tilfælde er der i hvert fald nogle af lægerne, der forsvarer deres handlinger med, at de faktisk arbejdede til gavn for deres samfund og dermed de medmennesker, de betragtede som deres egne. De tolkede altså lægeløftets positive forpligtelse om gavn ikke som en absolut norm men som en relativ norm, der defineredes af det samfund, de virkede i.

Efter min opfattelse bør en revision af det danske lægeløfte inkludere en passus, der svarer til den citerede fra den hippokratiske ed, og samtidig bør et sådant misbrugsforbud formuleres, så det ikke relativeres af det samfund eller den politiske situation, lægen lever i. Ydermere bør lighedsprincippet - rige såvel som fattige - udvides, så det dækker ethvert menneske, uanset om forskellene måtte være økonomiske, etniske, religiøse, politiske m.v.

Der er næppe tvivl om, at et hvilket som helst løfte vil blive brudt fra tid til anden. Ikke alle læger vil til alle tider føle sig bundet af et løfte. Men et sådant højtideligt løfte er trods alt et definerende udgangspunkt for den samvittighedsfulde læge, som i det mindste vil kunne finde støtte deri til at imødegå tilskyndelser til at anvende sine kundskaber imod lægevidenskabens egentlige formål. I såvel det nationale som det verdensomspændende fællesskab af læger vil et sådant løfte samtidig være et redskab til at støtte hinanden i at opretholde den etiske standard, vi hver for sig ideelt måske gerne vil overholde, men som vi også hver for sig kan blive presset til at kompromittere.