Lægeløftet - ugler i mosen eller ren paranoia?

Sidste år i september var der en leder i Ugeskriftet om »Lægemiddelforskning og den bevidstløse forsøgsperson« (Ugeskr Læger 2005;167:3467). Et par uger senere var der en reportage om samme emne: »EU-direktiv bremser livsvigtig forskning« (Ugeskr Læger 2005;167:3712-3). Min opfordring til debat i »Lægemiddelforskning og den bevidstløse patient« (Ugeskr Læger 2005;167:4015) blev modtaget pænt. Der kom fine svar med overskrifterne »Den bevidstløse patients interesse i forskning« (Ugeskr Læger 2005;167:4670-1) og »Fordomsfri debat om lægemiddelforskning på bevidstløse patienter« (Ugeskr Læger 2005;167:4671).

Ændringen i EU's direktiv vedrørende Good Clinical Practice kom allerede i 2005, således at der nu ikke længere skal indhentes samtykke fra egen læge inden inddragelse af den bevidstløse patient i lægemiddelforskningsforsøg.

Ifølge § 14 i Etiske Regler for Læger har lægen ret/pligt til deltagelse i den sundhedspolitiske debat.

Derfor undrer det mig, at en kommentar om den kommende reforms centralisering er flere måneder undervejs. I stedet dukker debatten om lægeløftet op med tre artikler i samme Ugeskrift, dels lederen »Er lægeløftet forældet og umoralsk?« (Ugeskr Læger 2006;168:871), dels reportagen »Elsket museumsgenstand eller uundværligt kompas?« (Ugeskr Læger 2006;168:878-81) og dels kronikken »Den gode læge« (Ugeskr Læger 2006;168:933-5).

De to første lægger op til en fornyelse af lægeløftet. Ole Hartling advarer tankevækkende og kraftigt mod det markedsstyrede sundhedsvæsen. Han beskriver, hvordan lægeløftet svigtes af lægen, og derefter hvordan lægeløftet svigtes af systemet med netop kommercialiseringen til følge.

Men har et system den menneskelige egenskab at kunne svigte? Et menneske kan svigte, en læge kan svigte. Svigte sine idealer, svigte idealet om den gode læge, som lægeløftet står for. Kan et menneske, der påtager sig en rolle, svigte? Hvis man i rollen svigter et ideal, har man så svigtet som menneske? I reportagen bliver der spurgt, om man kan have et fælles lægeløfte for en dansk obstetriker ... og den kinesiske læge, som udtager organer fra henrettede fanger? Men hvis man nu deler lægen op i syv roller eller kompetencer, kan man så have et fælles lægeløfte for hver af disse kompetencer?

Jeg føler, at lægeløftet netop er med til at gøre dette muligt ved at holde fast på, at lægen først og fremmest er et menneske og ikke et system.

Jeg mener ikke, at systemet kan svigte lægeløftet. Derimod mener jeg, at vi i dag befinder os i en betænkelig udvikling, hvor systemerne overtager styringen af samfundet. Vi taler om patienten i centrum, men det er kun for at udnytte, at patienten er forbrugeren af sundhedsydelser, altså ham, der er grundlaget for sundhedssystemets vækst.

Jeg ønsker ikke en modernisering af lægeløftet. Jeg mener netop ikke, at læger skal følge med i denne centralisering og centralstyring af sundhedsvæsenet, hvor mennesket forsvinder.