Lægemangel?

I forbindelse med årsskiftet 2008/20099 rejste 50 læger, sygeplejersker og andre med interesse for sundhedsvæsen til Cuba på en tur arrangeret af undertegnede. På tre tidligere rejser har jeg haft mulighed for at se forskellige facetter af det cubanske sundhedsvæsen fra den isolerede familielæge i en fjern landsby over den større poliklinik og provinshospitalet til storbyens universitetssygehus og har også haft møde med vicesundhedsministeren.

Lægeuddannelsen i Cuba

Før Fidel Castro kom til magten i 1959, var der ca. 6.000 læger på Cuba, og sundhedsvæsenet prioriterede det velstillede mindretal i byområderne. Efter den socialistiske magtovertagelse forlod 3.000 læger Cuba. Fidel Castro prioriterede undervisnings- og sundhedsvæsenet. Der blev uddannet rigtig mange læger, således at der nu er over 65.000 cubanske læger, hvilket giver en læge pr. 175 indbyggere, som er det højeste i verden. Der er adskillige medicinske universiteter, og også et medicinsk universitet - Latin American School of Medicine - for studerende fra de fattige lande i Syd- og Mellemamerika og Afrika. Også unge fra de fattige områder i USA tilbydes at studere medicin i Cuba. Der er ca. 12.000 unge fra andre lande, som studerer medicin i Cuba.

Den cubanske familielæge

Nyuddannede læger tjenstgør oftest en periode som familielæge, der udgør fundamentet i det cubanske sundhedsvæsen. Lægen har gennemsnitlig 120 familier dvs. 500 personer i sit område. På landet er lægens konsultation typisk beliggende i lokalområdet; lægen bor på 1. sal og sygeplejersken på 2. sal. Der er konsultation om formiddagen, og lægen besøger hjemmene om eftermiddagen - alle 500 personer skal ses mindst 1-2 gange om året. Præventivt arbejde og sundhedsinformation prioriteres højt. Klinikkernes faciliteter er meget spartanske sammenlignet med en dansk lægepraksis, f.eks. vaskes engangshandsker og genbruges. Familielægerne er stort set altid til rådighed, og de får en meget beskeden løn svarende til USD 25 om måneden. Arbejdere i sukkermarkerne får højere løn. Lønnen er så dårlig, at mange læger drømmer om at arbejde i turistindustrien, hvor indtjeningsmulighederne er større. I Cuba fortælles følgende vittighed: Cubas mest berømte børnehjertekirurg får problemer med nattesøvnen. Han har hver nat mareridt, så han lider af søvnmangel. Til sidst kan han ikke arbejde. Han går til en psykiater, som vil høre, hvad han drømmer. »Jeg drømmer hver nat, at jeg går og slæber kufferter for turister på Hotel Nacional«. Psykiateren siger: »Så ved jeg, hvad du fejler: Du lider af storhedsvanvid!«

Poliklinikkerne og hospitalerne

Fra familielægen kan patienter henvises til poliklinikker, som er større institutioner med mange speciallæger og konsultationer. Der er også regionale hospitaler over hele Cuba og større henvisningssygehuse med specialfunktioner. Behandlingen på sygehuse og hos tandlæger er gratis, men man betaler mindre beløb for medicin og hjælpemidler som rullestole og krykker. Det siges, at mange af sygehusbygningerne er meget nedslidte, og at der ofte mangler medicin og materialer, hvilket efter myndighedernes mening skyldes den amerikanske embargo. Cuba har et velfungerende beredskab over for orkaner og andre naturkatastrofer. Der er intet privat sygehusvæsen i Cuba. Efter den økonomiske krise i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud har man i Cuba i stigende grad indført alternativ - og billig - medicin efter kinesisk princip, dvs. akupunktur og urtemedicin.

Cubas eksport af læger

Mens mange industrialiserede lande importerer de mest veluddannede læger fra fattige lande, har Cuba traditionelt ydet en stor indsats ved at sende læger til lande i den tredje verden, hvor man har haft op til 25.000 læger. Der arbejder nu 2.000 cubanske læger i Afrika (Sydafrika, Guinea, Gambia, Guinea Bissau og Mali). Cuba sender også store hold læger til katastrofer som jordskælvet i Pakistan og tsunamien i Sydøstasien. Efter orkanen i New Orleans tilbød Fidel Castro at sende 1.500 cubanske læger til hjælp i USA. I øjeblikket arbejder over 20.000 cubanske læger i Venezuela, hvor de typisk arbejder i fattigområder, som har været negligeret af venezuelanske læger. Det har medført protest fra den venezuelanske lægeforening, som er nervøs for, at der bliver færre opgaver til venezuelanske læger. Også mange udlændinge kommer til Cuba til medicinsk behandling - f.eks. var det forhåbningen, at 500.000 mindrebemidlede patienter fra Venezuela, Panama og andre caribiske lande skulle opereres for grå stær i Cuba. Det er et hjælpeprogram kaldet Operation Miracle, som er sat i værk af Fidel Castro i samarbejde med Venezuelas præsident Hugo Chavez. Cuba tilbyder også udlændinge behandling for hudlidelser, livstilssygdomme, misbrugstilstande, neurologiske sygdomme som multipel sklerose og parkinsonisme, øjensygdommen retinitis pigmentosa og mange andre tilstande. Over 20.000 børn fra Hviderusland, Ukraine og Rusland har været i Cuba til behandling for strålesyge og psykologiske problemer efter atomkraftulykken i Tjernobyl. Cuba har også en medicinsk teknologisk sektor, der fremstiller produkter til hjemmemarkedet, og nogle eksporteres, f.eks. vacciner.

Sundhedstilstanden i Cuba

Cubas satsning på sundhedsvæsenet har resulteret i, at befolkningen har opnået en generelt god sundhedstilstand med en lav børnedødelighed og en høj levealder. Landet kan måle sig med de bedste i verden. Dødsårsagerne er nu de typiske for de rige lande, dvs. kredsløbssygdomme, cancer og trafikulykker. Der er en god organisation for tilsyn med gravide og nyfødte og et omfattende vaccinationsprogram. Aids blev tidligt opfattet som en alvorlig trussel, og der blev indført tvang og isolering i behandlingen, og Cuba har nu en meget lav prævalens af hiv/aids. Cuba har haft en høj frekvens af abort og af selvmord sammenlignet med andre lande i Caribien. Cuba har et godt registreringssystem vedrørende forhold i sundhedssektoren. Bruttonationalproduktet pr. indbygger i Cuba er ca. USD 3.000 årligt, mens det er USD 32.200 i Danmark. Cuba bruger 7,3% af BNP i sundhedssektoren svarende til USD 251 pr. indbygger. USA bruger 15,3% af BNP i sundhedssektoren svarende til USD 6.400 pr. indbygger, og Danmark bruger 8,9% af BNP i sundhedssektoren svarende til USD 3.000 pr. indbygger. At Cuba har opnået så gode sundhedsmæssige resultater for befolkningen skyldes bl.a., at der er satset meget på uddannelse og præventiv medicin, og at helsesektorens tilbud ydes ensartet til hele befolkningen. Og måske er det også en del af forklaringerne på, at Castro stadig er ved magten.

Nytårsaften og revolutionsjubilæum i Havana

Nytårsaften holdt vi i »La Maison«, som er Cubas førende haute couture-modehus. Her var flere hundrede festopstemte cubanere samlet til middag, mannequinopvisning, salsarytmer og fest. Her var ingen mangel på cubansk buccanero-øl, importeret vin, cubansk rom og mousserende vin til lykønskninger, da vi trådte ind i det nye år. Så skulle man også efter traditionen spise 12 vindruer, som skulle sikre held og lykke i de kommende 12 måneder. Kl. 24 blev den cubanske nationalsang spillet, og vi råbte »Viva Cuba« og lignende slagord. Vi havde forestillet o s, at der ville være store festligheder i den første uge af 2009, som var 50-års-dagen for Fidel Castros magtovertagelse. Men vor cubanske guide fortalte os, at festlighederne var neddæmpede, fordi man fra officielt hold anbefalede befolkningen at bruge tiden og kræfterne på at hjælpe den del af befolkningen, som var blevet hårdt ramt af efterårets fire orkaner.

Tal fra Cuba

Forventet levealder: 77,23 år

Spædbarnsdødelighed: 6,33 døde pr. 1.000 fødte

Fødselsrate: 1,66 barn pr. kvinde

Hiv/aids-prævalens: 0,10%

Sundhedsudgifter: 7,3% af BNP

Sundhedsudgifter: USD 251 pr. indbygger årligt

Indbyggere pr. læge: ca. 175

Bruttonationalprodukt: USD 3.000 pr. indbygger årligt

Cubanske læge i udlandet: over 25.000

Udenlandske medicinstuderende i Cuba: ca. 12.000