Skip to main content

Lægen som forretningsmand

Henrik Day Poulsen, praktiserende speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København.E-mail: henrikdaypoulsen@hotmail.com

14. okt. 2011
3 min.

Afhængigt af lægespeciale er det forskelligt, i hvor høj grad man kan drive egen virksomhed. Specialer som otologi, oftalmologi og dermatologi har en stor andel af læger med egen klinik og i almen medicin er det stort set reglen. Læger kan også være ansat på privathospitaler, hvilket har givet anledning til en del debat i medierne og ikke mindst i regionerne. Læger, der arbejder i medicinalindustrien, er næsten anonyme og omtales stort set ikke, medmindre der er en saftig skandalesag om dyre middage og rejser, der vækker misundelsens flamme. At disse læger er med til at udvikle nye produkter til glæde for patienterne og skaber tusindvis af arbejdspladser interesserer tilsyneladende de færreste.

Idet vi lever i et kapitalistisk system, kan den offentlige sektor ikke alene være drivkraft. I den nuværende globale finanskrise ser vi sydeuropæiske lande i dyb krise bl.a. pga. store offentlige udgifter til tidlig pensionering og bureaukrati. I Skandinavien har vi store udgifter til bl.a. førtidspension og andre velfærdsydelser, der dræner kassen og øger verdens højeste skat. I en nylig tv-debat på BBC gjorde Christine Lagarde fra International Monetary Fund det også klart, at vækst er vejen ud af krisen.

Det private initiativ er derfor vigtigt. Derfor kan det undre, at man på lægestudiet slet ikke lærer noget om at drive forretning. Penge får de fleste til at oppe sig. I min privatklinik kan jeg se op til 20 patienter pr. dag, mens en læge i et offentligt drevet distriktspsykiatrisk center ser væsentlig færre. Hvorfor? Fordi jeg ser et økonomisk incitament i at behandle flere og arbejde længere.

Har du egen butik, ønsker du også gode kunder. For mange afbud koster, og det kan derfor undre, at man fra politisk hold ikke har accepteret, at der sendes en regning til en patient, der udebliver. Jeg har enkelte dage 10-15% udeblivelser, og en kollega fra almen praksis har bekræftet dette tal fra sin dagligdag.

Kan læger ikke lide at tale om penge? Er det et katatymt område? I forhold til advokater, der kan tjene op til 5.000 kr. pr. time, er vi bestemt ikke overbetalte.

Måske skal berøringsangsten over for emnet penge findes i lægers politiske holdning. I den nyligt overståede valgkamp så vi jo, at læger generelt er langt rødere end baggrundsbefolkningen. Så er der tale om socialistisk dobbeltmoral, hvor vi lader som om, penge ikke betyder noget? Får man som mange læger sin daglige information fra aviser som Politiken, lever man i en verden stort set isoleret fra nyheder om det private erhvervsliv.

Lad os komme ud af busken, arbejde mere end 12 minutter ekstra og tjene penge til gavn for samfundet og os selv. At gøre en god forretning er kommet for at blive.