Skip to main content

Lægen som sygemelder: Idiot, prostitueret eller bare gidsel?

Jacques Gauguin, speciallæge i almen medicin, Overlæge ved Misbrugscentret i Vestsjællands Amt, E-mail: JacGau@vestamt.dk

1. nov. 2005
4 min.

Sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt sendte i efteråret Hovedbestyrelsen for DADL en anmodning om at få drøftet lægers medvirken til sygemelding.

Baggrunden er, at det vist er ud over enhver tvivl, at sygemeldinger i forbindelse med rygsmerter er en væsentlig årsag til forværring af tilstanden med langvarig arbejdsudygtighed til følge. Herudover har lægers sygemeldinger et videre perspektiv: Vi mener, at den rolle læger ved udfærdigelse af sygemeldinger har, er malplaceret, ja ligefrem idiotisk. Det er ikke muligt med baggrund i vores professionalitet at agere meningsfuldt i den (evt.) interessekonflikt mellem arbejdstager og -giver.

Lægens kompetence er på det individuelle plan behandlingsmæssig og ikke at kunne stille eksakte prognoser. På det gruppemæssige (diagnostiske) plan, er det ganske vist muligt at udsige noget om diagnosernes prognose, men den individuelle prognose afhænger så meget af kontekstuelle (sociale og familiære), ikke lægelige faktorer, at lægens professionalitet ikke er det afgørende for at afgøre om arbejde er kontraindiceret.

Den eneste undtagelse fra dette er en arbejdsmedicinsk kompetence, som kun ganske få sygemeldende læger besidder. Og denne vurdering kan ikke laves på få minutter og skal betales med et noget større vederlag end sygemeldingshonorarer. Vi havde altså håbet på en debat, startende med Hovedbestyrelsens holdning til dette emne, der virkelig undergraver det omgivende samfunds syn på lægen som seriøs og professionel samarbejdspartner.

Hvad er status efter behandling på Lægemødet? Sagen er henvist til Attestudvalget!

Vores forhåbninger om en debat om etik, holdninger til professionalitet er nu (atter) reduceret til en afmåling af formulering og honorarudmåling.

Men hvad er det, der gør emnet så svært?

Eksempel

En enlig mor med nylig overstået separation (alene med 1 barn) henvender sig til sin praktiserende læge for at få en sygemelding. Årsag: stress i forbindelse med den sociale begivenhed. Sygemeldingen skal bruges til at opnå tilladelse til at gå til sygeeksamen 3 uger senere.

Obj.: Velfungerende, men nok lidt akut stresset, enlig mor uden sygdomstegn i øvrigt.

Diskussionen samler sig om:

  1. Er hun syg?

  2. Hvis hun er syg, er hun så så medtaget af stress, at hun ikke skal til eksamen inden for normale terminer?

  3. Skal hun i stedet for sygemelding have en lektion om samfundets forventninger til en studerende?

  4. Kan lægen overhovedet udstede en sygemelding, når der aldeles mangler objektive symptomer?

Der kan findes utallige eksempler på de dilemmaer den attestberettigede læge oplever, og mange er de diskussioner, der føres mellem fagfæller for og imod sygemeldinger. Fælles for alle diskussioner er, at de ikke kan føres på et lægevidenskabeligt grundlag.

Derfor er det vores forslag, at læger kollektivt frasiger sig den af samfundet pålagte forpligtelse til at være idiot (= bare nedskrive patientens krav), prostitueret (=glæde sig over let tjente penge på et monopolmarked med fri prisdannelse) eller gidsel (= samvittighedsmæssig konflikt over om det nu er i denne situation, at samfundet regner med at kuglepennen skal svinges) for ikke at kalde det uofficiel dommer over andres moral.

Fordelene ved en frasigelse af sygemeldingsforpligtelsen er følgende:

  • Vi signalerer til omverdenen, at vi er professionelle fagfolk, der handler på et fundament af viden og ikke er (partiske) etiske smagsdommere for sygefravær.

  • Vi forholder os til hele situationen og er ikke kun patientens advokat.

  • Vi genvinder respekt i samfundet.

  • Fagforeninger får en opgave, der ligger inden for deres kompetenceområde. (For tiden debatteres det om det faglige system er nødvendigt).

  • Vi frigør tid til gavn for patienternes behandling og vor egen travlhed ved ikke at skulle ransage vor samvittighed og diskutere med fagfæller hvis holdning, der er den rette.

  • Ulemperne er også væsentlige (og det er vel årsagen til Hovedbestyrelsens manglende engagement i sagen).

  • Vi går glip af en del let tjente penge.

  • Vi mister en magtbase i arbejdsmarkedet.

  • Vi ændrer på forholdet mellem os og patienterne. Jo færre magtbeføjelser, jo mindre formel autoritet. (Men er det ret beset en ulempe?).

  • Vi påfører arbejdsmarked, servicelovgivning, pensionslovgivning en forpligtelse til at vurdere selv, om fravær med løn er en rimelig ordning.

  • Vi mister en mulighed for at beskytte de ofte svage og syge i samfundet (Men er det ret beset vores opgave i det nuværende samfund?).

På vegne af sundhedsudvalget i Vestsjællands Amt, håber jeg at debatten vil kunne (gen)oplives.

SVAR