Læger, dyrlæger og biologer i et fakultet

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Ved årsskiftet blev Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, sammenlagt med Det Farmaceutiske Fakultet og de fire (nu tre) veterinærinstitutter på KU LIFE. Det nye sammenlagte fakultet var hurtigt ude med en strategi for fakultetet, som fremhæver synergien ved fusionen, specielt i relation til disciplinen One Health.

Koordineret indsats

Skønt definitionen på begrebet stadig diskuteres, handler det om at lave en koordineret, interdisciplinær indsats såvel lokalt som globalt for at opnå optimal sundhed for mennesker, dyr og vores omgivelser. Dette er i sig selv ikke nyt. Oldtidens healere var ofte præster, der tog sig af både dyr og mennesker, og da den første veterinærskole blev grundlagt i Lyon, Frankrig, i 1761, var Fredrik V ikke sen til at sende tre danske medicinstuderende af sted for at lære at bekæmpe kvægpest. Det blev starten på veterinærskolen i København, grundlagt af læge og dyrlæge Peter Christian Abildgaard i 1773. Op gennem det 20. århundrede blev både human og veterinær medicin specialiserede discipliner, og samarbejdet var begrænset. Det blev den amerikanske professor Calvin Schwabe, veterinær med speciale i folkesundhed, epidemiologi og parasitologi, der genintroducerede begrebet One Medicine på grund af mennesker og dyrs ligheder [1]. FN's to organisationer WHO og FAO fulgte trop og introducerede Veterinary Public Health, en disciplin, hvor dyrlæger hjælper læger med folkesundheden i de tilfælde, hvor dyr og omgivelserne udgør en risiko for human sundhed.

Udviklingen i de sidste årtier har imidlertid givet anledning til krav om nytænkning, hvis sundhed og velfærd skal forbedres i en verden med begrænsede resurser. Verdens befolkning er nu på over 7 mia., en fordobling på 40 år [2]. Fødevareproduktionen er i samme periode tredoblet fra 2 til 6 mia. ton, men antallet af folk, der sulter, er stigende trods FN's indsats [3].

60 procent zoonoser

Af de ca. 1.415 kendte humanpatogener er mere end 60% zoonoser. Patogener transporteres verden rundt hurtigere end inkubationstiden for de sygdomme, de forvolder. Over 2 mia. mennesker benytter flytrafikken hvert år, og det samme gør mio. af vilde dyr, der indfanges og sælges over hele verden. Rydning og opdyrkning af nye landområder og intensivering af dyrehold med bl.a. brug af animalske restprodukter til foder har introduceret nye patogener og medført voldsomme epidemier. Dertil kommer vores enorme medicin- og kemikalieforbrug samt klimaforandringer, der giver nye betingelser og overlevelsesmuligheder for både patogener og deres vektorer. Prisen for tre af de seneste store epidemier (bovine spongiform encephalopathy (BSE), mund- og klovsyge og fugleinfluenza) er opgjort til 80 mia. dollar [4]. Dertil skal lægges de voldsomme velfærdskonsekvenser for dyr og mennesker samt de miljømæssige konsekvenser som følge af destruktion af mio. af dyr.

One world, one health

Det blev fugleinfluenzaepidemien, der for alvor samlede internationale kræfter på tværs af faggrænser. Frygten for en ny verdensomspændende influenzaepidemi i 2005 fik WHO, FAO og World Organisation for Animal Health (OIE) til at samarbejde og etablere et overvågningssystem, og forskere kom ud af deres siloer og bistod med diagnose, forebyggelse og kontrol. På et internationalt ministermøde i Sharm el-Sheikh i 2008 skabtes en strategisk model til at reducere risikoen for infektiøse sygdomme på grænsen mellem mennesker, dyr og økosystemer, som fik navnet One World One Health. Konceptet er siden blevet afløst af One Health, måske fordi det oprindelige navn blev varemærkebeskyttet [1].

I 2011 blev det første internationale One Health-møde afholdt i Melbourne, Australien, og resten af året fulgte med en række møder med samme navn. Dyrlægerne herhjemme, specielt dem som hidtil har arbejdet med Veterinary Public Health, har været hurtige til at tage begrebet til sig, da det passer fint i den danske jord til bord-model. Nu gælder det om at inddrage læger, biologer og alle andre relevante discipliner i at nytænke sundhed, hvor befolkningseksplosionen bremses, fødevarekrisen stoppes, og Jordens begrænsede resurser beskyttes.