Læger og kernevåben

Interessekonflikter: ingen. Alle aktive i DLMK arbejder ulønnet, alle indtægter går til kontordrift samt møder inden- og udenlands.

Muligheden for, at kernevåben bruges igen, er fortsat en uacceptabel trussel. Mange af verdens ca. 20.000 kernevåben er affyringsklare inden for få minutter. Om der er mange eller få, er uvæsentligt, så længe strategien for anvendelsen er uændret.

Den ekstremt ødelæggende virkning på befolkninger kendes fra Hiroshima og Nagasaki, og kan deduceres fra talrige prøvesprængninger med langt kraftigere våben. Dertil kommer katastrofale miljøpåvirkninger og regional hungersnød. Kernevåben vil, hvis de anvendes, langt overvejende ramme civilbefolkninger; anvendelsen bør derfor være ulovlig.

Adskillige initiativer er taget for at afskaffe kernevåbnene. Militærpersoner, diplomater, videnskabsfolk og statsledere har udtalt, at kernevåben ingen plads har i nutidige eller fremtidige konflikter. Regeringerne i Norge og Schweiz går ind for afskaffelse, Den Internationale Røde Kors Komité kræver det. Mange resolutioner, der kræver nedrustning af kernevåben, er vedtaget. Også FN's sikkerhedsråd har vedtaget en temmelig skrap resolution i 2009.

Talrige initiativer udtrykker således et massivt ønske om, at der nu vedtages en forbudstraktat i lighed med traktaterne mod landminer og kemiske våben. En sådan Nuclear Weapons Convention er fuldt udarbejdet og ligger parat til vedtagelse i FN.

En ny START-traktat, der regulerer antallet af atomvåben, er vedtaget mellem USA og Rusland. Ifølge traktaten bliver der kun tale om at fjerne et par hundrede sprænghoveder fra missilerne og oplagre dem. Og præsident Obama har måttet forpligtige sig til en bevilling på 85 mia. USD til nye sprænghoveder og 100 mia. USD til modernisering af fremføringsmidler. Problematisk er også USA's fortsatte udstationering af 180 kernevåben i Europa.

Optimismen efter Obama-Medvedev-aftalen fra foråret 2010 fortoner sig ud i en fjern fremtid. Afskaffelse af kernevåben er eneste reelle mulighed for at undgå en katastrofe. Også læger har mulighed for at påvirke beslutningstagerne. Danske Læger Mod Kernevåben (DLMK) har siden 1983 arbejdet for afskaffelsen af atomvåben og jævnligt været i dialog med Folketingspolitikere herom. Men vi har kun ca. 1 procent af landets læger som medlemmer. Vi forestiller os, at mange kolleger også i dag er imod kernevåben, men ikke rigtig ved, hvor de skal henvende sig med denne utryghed. Det kan ske via DLMK. Vi og verden har brug for jer. Klik ind på foreningens hjemmeside www.dlmk.dk mhp. tilmelding. Det koster 300 kr. årligt for læger og 100 kr. årligt for studerende.