Læger og patientsikkerhedsarbejde - vi vejrer morgenluft

I en kronik i Ugeskriftet (2009;171:2507) af Agnete Tophøj og Peder Jest debatteres lægers begrænsede engagement i patientsikkerhedsarbejdet. Vi ønsker i den sammenhæng at bidrage med nogle friske data vedrørende holdningen til patientsikkerhedsarbejdet hos en selekteret gruppe af læger, nemlig de ledende overlæger.

I foråret 2009 lavede vi en undersøgelse af ledende overlægers holdning til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet på børneafdelingerne i Danmark og på Færøerne. Forud for undersøgelsen var det vores formodning, at kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet ikke havde nogen væsentlig bevågenhed blandt de lægelige ledere. Som det fremgår af nedenstående, viste undersøgelsen imidlertid et andet billede.

De ledende overlæger på alle børneafdelinger i Danmark (n = 18) og på Færøerne (n = 1) blev anmodet om at deltage i undersøgelsen. Sytten danske og en færøsk overlæger imødekom anmodningen. De pågældende overlæger havde mellem 1 og 18 års ledelseserfaring.

Via en interviewguide opbygget omkring tre hovedtemaer (procedurer vedrørende patientsikkerhed, personlig ledelse og respondenternes egne vurderinger vedrørende patientsikkerhedsarbejdet) blev der gennemført semistrukturerede telefoninterview.

Svarene fra de ledende overlæger grupperede sig inden for emnerne: redskaber, holdninger og værdier, prioritering, krydspres og forhindringer. I disse er indeholdt overordnede nøgleområder som helhedssyn, kultur og bevidsthed om egen lederrolle og lederadfærd.

Vi skal pointere, at det er de ledende overlægers egne udsagn, der bliver udtrykt i undersøgelsen. Vi har ikke efterprøvet udsagnene i afdelingens personalegruppe: Hvorvidt det lederen siger, også bliver praktiseret på afdelingen, eller om det lederen siger, også er det han/hun gør (walk the talk).

Af svarene fremgår det, at der blandt lægerne på hospitalsafdelingerne er opmærksomhed på kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Mange ledende overlæger anvender indberetning af utilsigtede hændelser, som har været lovpligtig i Danmark siden 2003, som et redskab til målrettet at bane vej for for-ståelse blandt lægerne for nødvendigheden af arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. På mange afdelinger foretager man lokalt systematiske analyser af afdelingens utilsigtede hændelser bl.a. via audits. Information om de utilsigtede hændelser og handlingsplaner er systematiseret og formidles til lægerne og det øvrige personale gennem bl.a. personaleaviser, intranettet og forskelli-ge møder. Der skabes debat om patientsikkerhed ved at tage utilsigtede hændelser op på de daglige lægekonferencer. De ledende overlæger er opmærksomme på betydningen af at give feedback til medarbejderne i forhold til de utilsigtede hændelser, hvor der lægges vægt på aktualiteten, dvs. at en utilsigtet hændelse drøftes så hurtigt som muligt, efter at den har fundet sket. Så mange læger som muligt skal deltage i diskussionen om og problemløsningen vedrørende en utilsigtet hændelse med henblik på læring.

De fleste ledende overlæger lægger således vægt på at søge at skabe et åbent og trygt læringsmiljø på afdelingerne

På de fleste børneafdelinger søges kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet opprioriteret gennem uddannelse, honorering og indskrivning i stillingsbe-skrivelserne.

På nogle afdelinger har man enten selv uddannet personale eller ansat nøglepersoner med særlig kompetence i kvalitet og patientsikkerhedsarbejdet. Mange af disse er p.t. sygeplejersker. På enkelte afdelinger har man uddannet clinical champions efter skotsk forbillede. Det er læger med særlig interesse for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Og på en enkelt afdeling har man valgt målrettet at lade unge læger, f.eks. i uddannelsesstillinger, gå ind i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed.

De ledende overlæger udtrykte, at de gerne vil være gode rollemodeller og motivatorer for lægegruppen i forhold til patientsikkerhedsarbejdet.

Imidlertid svarede to tredjedele af overlægerne, at arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed ikke prioriteres på lige fod med andre kliniske opgaver på afdelingerne. De oplever, at de selv og deres medarbejdere ofte sættes i krydspres mellem presserende arbejdsopgaver. De skal til stadighed prioritere i forhold til tid og resurser. Størstedelen af overlægerne siger endvidere, at den største forhindring i arbejdet med patientsikkerhed er mangel på resurser: tid og personale.

Undersøgelsens konklusion er, at interesse og engagement for patientsikkerhed er til stede blandt dagens ledende overlæger på børneafdelingerne. En overvejende del af de interviewede ledende overlæger udtrykte helhedsforståelse for varetagelse af den brede vifte af ledelsesopgaver i sundhedsvæsenet, inklusive kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. De tager ansvar for, at patientsikkerhedsarbejdet får plads og bliver vægtet højt i lægegruppen på de respektive afdelinger.

Overordnet synes en ændring at være undervejs hen mod en mere åben og lærende kultur i lægegruppen til gavn for patientsikkerheden.