Læger skal ikke bidrage til hysteri

Stig Gerdes skriver i Ugeskriftet (Ugeskr Læger 2013;175:2442), at det, jævnfør hans lægeløfte, er hans pligt at advare mod HPV-vaccinen. Omvendt mener jeg, at det, qua vores lægeløfte, er vores pligt ikke at bidrage til et hysteri omkring en behandling, hvis ikke der er fagligt belæg for det.

Sjældne bivirkninger ved meget medicin bliver ofte først opdaget, efter at et produkt kommer på markedet, og løbende undersøgelser af sikkerheden er derfor essentielt.

Det er der heldigvis mange instanser over hele verden der allerede gør – bl.a. WHO, der i sommer konkluderede, at HPV-vaccinen ikke giver øget risiko for bl.a. apopleksi, Guillain-Barrés syndrom og komplekst regionalt smertesyndrom, efter at have gennemgået data fra over 175.000.000 indgivne doser [1].

Alt andet lige bør data fra 175.000.000 doser vægte højere end kasuistiske beretninger om sammenhæng mellem diverse symptomer og HPV-vaccinen i vores overvejelser omkring fordele og ulemper ved vaccinen.

Det er ydermere vigtigt at huske på, at tidsmæssigt sammenfald mellem symptomer og vaccine ikke er ensbetydende med en kausal sammenhæng. Jeg har ligeledes kendskab til en kvinde, der kort tid efter tredje HPV-vaccine ikke længere havde ondt i sin forstuvede fod – men jeg er ikke overbevist om, at der er sammenhæng mellem de to ting.

At læger har svært ved at stille diagnosen »HPV-syndrom« kan ikke undre – det er ikke et syndrom, der er beskrevet eller anerkendt af nogen medicinske selskaber. Det er under vores lægelige standard at klistre syndromdiagnoser på patienter, uden et fagligt belæg eller konsensus omkring dette.

At vaccinen skulle være unødvendig, fordi man fortsat bør foretage celleundersøgelser, er ikke et validt argument – formålet har aldrig været at forhindre celleundersøgelser, men at forhindre kræft! Der mangler rigtig nok langtidsdata på den samlede reduktion i antallet af kræfttilfælde, men det bedste bud er, at vaccinerede kvinder har en betydeligt reduceret risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Det er dette vi må informere vores patienter om.

Angående Sundhedsstyrelsens omhu i overvågningen af vaccinen bør det nævnes, at Sundhedsstyrelsen trods alt tager indberetninger om vaccinens bivirkninger så alvorligt, at de har bedt EMA om at vurdere, om vaccinen giver øget risiko for posturalt ortostatisk takykardi-syndrom [2].

Såfremt der kan påvises en øget risiko for dette syndrom, skal det selvfølgelig tages med i afvejningen af fordele kontra ulemper ved vaccinen.

Vi skal, som ved al anden medicin, informere om mulige bivirkninger og virkninger, så patienten kan tage et valg eller fravalg på en informeret baggrund. Men dette kræver, at vi holder os fra at konkludere på kasuistisk grundlag, opfinde syndromer og deltage i skræmmekampagner (»gift for kroppen«) og i stedet forholder os objektivt til data.

Interessekonflikter: ingen