Replik
Læger søger mod alternative karriereveje
Flere og flere læger og lægestuderende afsøger mulighederne for en karriere udenfor det offentlige sundhedsvæsen, skriver Johan Skov Bundgaard og efterlyser politisk handling.
6. dec. 2017
3 min.
Ved aflæggelsen af lægeløftet siges ordene ”… efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn…”, men det lægelige ”kald” har trange vilkår i det offentlige sundhedssystem, men har måske også fået en bredere betydning end først påtænkt. Flere og flere lægestuderende og færdiguddannede læger sonderer terrænet for karrieremuligheder udenfor det offentlige sundhedsvæsen.
Ni år! Lægestudiet kombineret med en tre-årig ph.d. er, hvad Sundhedsstyrelsen skal inkorporere i deres fremskrivningsmodel, når de skal forudsige, hvor mange læger vi får brug for i fremtiden. Smid det oveni demografisk udvikling – regnedrengene har det ikke let. Prognoserne har betydning for optagelseskvotienter af lægestuderende på landets universiteter. I 2017 var det 1.537 pladser. Eller 2,5% af årgangen. Alligevel skønnede formanden for Yngre Læger i 2014, at Danmark i 2035 vil mangle 5.000 læger.
Den klassiske læge
Forestil dig en nyuddannet læge, Kristine, i kittel og med nypudset stetoskop i lommen. Hun ved, at en treårig ph.d. er vejen frem, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at blive overlæge. Skal hun arbejde sig op igennem hospitalshierarkiet – ni års lægestudier, reservelæge, 1. reservelæge, afdelingslæge (som kræver yderligere fem års hoveduddannelse) og så måske overlæge? Læger er karrieremennesker (tænk blot på karaktersnittet for at komme ind) og ofrer gerne meget, men er det til sådan en grad, at de accepterer, at karrierestigen er indrammet, helt op til midtvejskrisen rammer?
Eller?
Kristine kunne også tage til samtale hos Lægeforeningens karriererådgiver, ligesom 200 andre kollegaer gør om året. For to år siden omhandlede 25% af samtalerne ”alternative karriereveje” – i dag er det 60%. Unge såvel som ældre læger. Denne tendens starter allerede på studiet, hvor studenterorganisationer som Synapse og Medical Business Association afholder arrangementer som ”Alternative karriereveje for læger”, hvor de inviterer læger, der er gået andre veje. Fuldt booket arrangement. Hvor så? Kristine er også eftertragtet i medicinalindustrien, hvor Novo Nordisk har programmer kun for læger, entreprenørvejen – tænk Habib Frost med Neurescue, konsulentbranchen – med hendes problemløsningsevner, FN-byen, organisationsarbejde – mulighederne er mange, og Kristine er en eftertragtet medarbejder.
Hvad så nu?
Spejder Kristine mod medierne efter hjælp, vil hun støde på femårsfrist, speciallægestop, to pct.-krav, turnus/ KBU – potentielt problematisk i nystiftet familie, nattevagter, Svendborgsagen osv. Kristine forstår optimeringskrav og hendes privilegerede situation med gratis uddannelse og lav arbejdsløshed, men er det tilfældigt, at klinikchefer, professorer og sundhedsøkonomer på stribe angriber systemet for tiden?
Foreningen Yngre Læger, borgmestre i Ydrekantsdanmark, Lægeforeningen og medicinalindustrien har alle det til fælles, at de vil have flere Kristiner, men administration tager overhånd i hospitalsverdenen. Nybagte Kristine aflægger den lægelige ed, hvor patienter kalder lige så ofte om natten som barnet.
Lukrativt? Måske mere tid med familien uden forskning i fritiden hos medicinalindustrien – desuden med højere lønninger. Intet job er en dans på roser, men hospitalsverdenen har måske brug for et facelift for fortsat at tiltrække de nyuddannede.
Kære politikere, hjælp Kristine med at vælge den løsning, der sikrer, at borgerne også kan komme til den gode læge i fremtiden. Drop administrative lappeløsninger og prøv guleroden.