Læger uden Grænsers kirurgiske projekter

Det er trist, at det fortsat ikke har nogen høj anseelse blandt kollegerne at lade sig udsende, og at det fortsat ikke er nogen fordel for karrieren. Det er fortsat ikke meriterende at have gjort en uegennyttig humanitær indsats for mennesker i et konfliktområde [1].

En af årsagerne til den manglende anseelse af de udsendte kan være mangel på viden om Læger uden Grænsers (Médicins sans Frontières, MSF) arbejde, især inden for de kirurgiske specialer. Mange kolleger tror, at der i felten arbejdes under primitive forhold, mens det i virkeligheden forholder sig anderledes.

Projekter i MSF

Der findes generelt set to slags kirurgiske projekter i MSF. Et hovedkirurgisk projekt er et projekt, hvor der er mindst en kirurg, 80%-90% fungerende operationsstue i forhold til europæisk standard, samt operations- og anæstesisygeplejesker. Der findes nogle store projekter, hvor der er flere kirurger, anæstesilæge, anæstesisygeplejersker, operationssygeplejesker og en fungerende operationsstue, hvor de fleste kirugiske indgreb kan udføres på samme niveau som i en operationstue i en vesteuropæisk provinsby. Eksempler på dette er MSF-projekter i Monrovia i Liberia, Bongor i Tchad, Port au Prince i Haiti og for nylig et stort projekt med ortopædisk, maxilo-faciale og plastik kirurgi i Amman i Jordan.

Et satellitkirurgisk projekt har en læge med kirurgisk kompetence, 70%-80% fungerende operationsstue i forhold til vesteuropæisk standard og eventuelt en operations- eller anæstesisygeplejerske. I nogle tilfælde efteruddanner MSF en lokal ansat sygeplejeske i kirurgi/anæstesi. Under særligt vanskelige forhold i felten findes der også en gang imellem projekter, hvor man foretager mindre kirurgiske indgreb, men det er ikke den slags projekter, som jeg refererer til i denne artikel.

Et satellitprojekt støttes og superviseres gennem hovedprojektet på forskellige måder:

1. En medicinsk koordinator i satellitprojektet kontrollerer, at projektet fungerer på et tilfredsstillende niveau i forhold til de faglige mål. Den medicinske koordinator har direkte kontakt med hovedprojektet gennem telefon, radioforbindelse og e-mail.

2. Et henvisningssystem, som muliggør en hurtig evakuering af patienter, der har brug for et kirurgisk indgreb, der ikke kan foretages i satellitprojektet. Ofte hjælper FN eller andre ngo'er med den logistiske del i forbindelse med patientevakuering, som for eksempel i Liberia, hvor man har brugt FN's helikopter til at tranportere patienter fra Zwedru (satellitprojekt) til Monrovia (hovedprojekt).

3. Evalueringsbesøg fra hovedprojektet.

Desuden overvåger operative centre [2] standarder i hoved- og satellitprojekterne via speciallæger og sygeplejersker. Dette gøres bl.a. gennem evalueringsbesøg og gennemlæsning af de månedlige rapporter fra projekterne.

Udstyr og kirurgiske instrumenter sendes hovedsagelig fra Europa, USA og Canada til projekterne i felten. Sterilisation er ikke avanceret men fungerer på en forsvarlig måde. Forskellige projekter har forskellige niveauer afhængig af sundhedssystemet i landet, hvor projektet er, men der er MSF-standarder, som alle projekter er forpligtede til at leve op til.

Kirurgerne har som regel mindst fem års erfaring i et eller flere kirurgiske specialer. Nogle af kirurgerne er pensionister, nogle er midt i karrieren, og nogle få er i begyndelsen af deres kirurgiske karriere. Læger med kirurgiske komptencer er læger, som kan udføre akutte operationer i felten med begrænsede ressourcer. Eksempler på sådanne operationer er: appendektomi, kolecystektomi, inkarceret hernia, tarmresektion/anastomosis, frakturreposition/behandling, kejsersnit, hysterektomi plus talrige mindre kirurgiske indgreb.

De fleste af disse problemer er mere komplicerede, end man plejer at se i vestlige lande på grund af sen henvisning, f.eks. komplicerede brandsår eller meget store ingvinal hernia, som kræver tarmresektion.

Kirurgiske projekter kan være kortvarige emergency-projekter eller langvarige projekter. I emergency-projekter er der krav om hurtige interventioner, for eksempel i krig (Liberia 2002) eller naturkatastrofer (Pakistan 2005). I langvarige projekter er der mere plads til planlagt kirurgi samt efteruddannelse af lokalt ansatte i kirurgi (Tchad 2005).

MSF åbner og lukker projekter i forhold til behov i de forskellige situationer, og derfor er det vigtigt at undgå kirurgiske indgreb, der kræver langvarig opfølgning som for eksempel intern fiksation af frakturer. Således undgår MSF projekter, der kræver avancerede teknologier inden for sterilisation til for eksempel endoskopisk eller laproskopisk kirurgi.

En amerikansk anæstesilæge fortæller

I 2006 havde MSF 13 kirurgiske projekter, blandt andet i Somalia, Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Paki-stan, Indonesia, Tjetjenien, Tchad, Liberia, Jordan, Haiti, Burundi og Elfenbenskysten. Nogle af disse lande havde flere kirurgiske missioner, for eksempel Tchad og Liberia.

En amerikansk anæstesilæge [3] har været med MSF i Monrovia, Liberia. Han beskrev sin mission således:

»Vores personale i Mamba Point Hospital omfattede en almen kirurg, en obstetrikergynækolog, to medicinere, en pædiater, en kirurgisk sygeplejerske, en medicinsk sygeplejerske, to jordemødre, en laborant, en apoteker, en administrator, en medicinsk koordinator og et par logistikere. MSF's udsendte personale var en lille del af hospitalets personale. De andre ansatte var fra Liberia, inkl. to læger. MSF's udsendte personale udførte opgaver, som de lokalt ansatte ikke kunne udføre.

Hospitalet havde 140 senge, og der var 10-25 senge i hver stue. Der var to store operationsstuer med sterilisationsrum (sterilisation foregik med autoclave over en brænder) og lager. Desuden var der en intensiv afdeling, fødselsstue, laboratorier, skadestue og apotek. Elforsyningen var fra to store generatorer, og vandet kom med lastbil hver dag.

Vi manglede en patolog. Når vi fjernede svulster, måtte vi prøve at regne os frem til diagnosen. Igennem de otte uger, jeg var i Monrovia, gav jeg anæstesi til 303 operationer på 279 patienter. Patienternes alder var fra to dage til 88 år. 18% af patienterne var børn. Elleve patienter døde, heraf en i operationstuen og en i de først 24 timer efter kirurgi. Jeg har brugt universal anæstesi i 43% og spinal anæstesi i 34% af tilfældene. Ellers var proceduren under blokade eller en kombination af lokal anæstesi med rose. 90% af operationerne var akutte«.

MSF er en af de største nødhjælpsorganisationer med kirurgiske projekter. Disse projekter opererer på et niveau svarende til en kirurgisk afdeling på et vesteuropæisk provinsbyhospital. Mere anseelse blandt kollegerne her i Danmark til de udsendte læger og merit i forbindelse med deres specialisering og/eller deres fremtidige karriere er nødvendig, for at nødhjælpsorganisationerne kan rekruttere flere dygtige læger, og for at disse kan få interessante erfaringer fra felten til gavn for deres personlige og faglige udvikling.

Litteratur og noter

1. 1. Poulsen J. Læger uden grænser. Ugeskr Læger 2003;165:1537
2. 2. Der findes fem operat ive centre for MSF (i Frankrig, Holland, Belgien, Schweitz, og Spanien).
3. 3. Spieker S. www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=1769534